‘Der var jo alle de her rygter’

Tipsbladet har snakket med Sky Sports Jesco von Eichmann om opgøret mellem FC København og Dortmund, hvor meget kom til at handle om det tidligere tyske kæmpetalent Youssoufa Moukoko.



Parken (Tipsbladet): I Danmark skabte det kolossale overskrifter, da FC København i sommer præsenterede Youssoufa Moukoko.

Tyskeren, der som ungdomsspiller scorede mål efter behag og fik titlen Jahrhunderttalent, skiftede nemlig Dortmund ud med Superligaen.

Havde han brændt banen af i Dortmund, var han selvsagt ikke i FC København, og lige nu tyder ikke meget på, at han overhovedet har det, der skal til for at være spidsangriber hos de danske mestre.

Hans fald fra tinderne er bemærkelsesværdigt.

Det fortæller Sky Sports Jesco von Eichmann til Tipsbladet.

– Det viser, at der er et stort spring mellem ungdoms- og seniorfodbold. Som ungdomsspiller scorede han 50 mål på en sæson, og nu scorer han fem. Det er en smule overraskende, da alle forestillede sig, at han skulle blive den næste Gerd Müller.

– Han foretog formentlig nogle dårlige valg, og forlod Dortmund for sent. Han mener, han skal spille Champions League i de største klubber, men han skal nok hellere finde den rette hylde. Derudover er han en rar person, men han er ikke helt så god, som mange troede, han ville blive.

LÆS MERE: Niko Kovac værdsætter kæmpe FCK-transfer

Gået i glemslen i Tyskland

Dog mener Jesco von Eichmann, at skiftet til FC København kan vise sig at være det rigtige for Youssoufa Moukoko.

– Det er en smart transfer. I Danmark kan han formentlig finde fodfæste, lære en masse og spille mange minutter, selvom jeg har set, at hans spilletid er blevet mindre i de sidste par kampe. Han skal score mål, for det er det, han er god til.

Aldersrygterne har FC København efter skiftet dementeret.

– Det har fyldt ufatteligt lidt. Der ligger både FIFA-vurderinger og nogle tyske vurderinger, som vi har kigget på, og så har vi selvfølgelig også vendt tingene kort. Men alt det, der har været i journalistkredse, er blevet dementeret Youssoufa er født i 2004. Det har han papir på, og nu synes jeg også, at vi skal lade ham være fodboldspiller, sagde Sune Smith-Nielsen i sommer til Bold.

Hvor meget tales der om ham i Tyskland nu om dage?

– Der skrives ikke rigtig om ham mere. Alt omkring ham faldt en smule til ro, da han tog til Frankrig. Der var jo alle de her rygter om hans alder, men da han forlod Dortmund, røg han lidt ud af mediemøllen. Det blev bemærket, da han skiftede til Danmark, men han stjæler ikke fokus længere, siger Jesco von Eichmann.

20-årige Youssoufa Moukoko har scoret fire mål i FC København-trøjen, men blev i fredagens møde med Silkeborg IF siddende på bænken, da debutanten Viktor Dadason kom ind foran tyskeren.

LÆS MERE: Jacob Neestrup: ‘Stor fremtid i FC København’

Bliver Moukoko en succes i FC København?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

Forventer Dortmund-sejr

Youssoufa Moukoko er udtaget til opgøret mod sin tidligere klub, men det bliver først tirsdag, at det står klart, hvor stor en rolle, Jacob Neestrup har ham tiltænkt.

Uanset venter en hård tysk nød at knække, der under træner, Niko Kovac, ankommer med en klar plan.

– Dortmund spiller med mere intensitet end i sidste sæson, hvor de startede med Nuri Sahin som træner. De ønskede at have mere boldbesiddelse og spille fodbold, så nu handler det om at kapre bolden og skyde frem i angreb med masser af fart og intensitet. Det er det Dortmund, vi ser i dag.

Det er dog ikke altid, at gameplanen lykkes, men ifølge Jesco von Eichmann tager Ruhr-klubben retur med tre point på kontoen.

– Jeg er nysgerrig på, hvordan Dortmund kommer til at spille, for senest mod Bayern spillede de sæsonens værste første halvleg, mens anden halvleg var god. Jeg forestiller mig alligevel, at de kører videre, som de gjorde i anden halvleg, for de har generelt gjort det godt i denne sæson. Jeg forventer en Dortmund-sejr.

Dortmund er noteret for fire Champions League-point – FC København har et. I Bundesligaen er tyskerne placeret på fjerdepladsen.

Kampen mellem dem fløjtes i gang klokken 21.00 tirsdag aften i Parken.





LIVE

TransferLIVE: SL-duo bejler til landsholdsspiller

Er det Clement Bischoffs nye klub?

Flere slagter dansker efter grim aktion

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Morten Hjulmand pillet ud af træning



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Frankrig – England

Klar for FC København

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’

Brøndby har været i dialog med VM-profil

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Daniel Wass får ny Brøndby-rolle



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

Agent om millionhonorarer: ‘Ude af kontekst’

Fransk klub overvejer Victor Bak

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta

Smadrer transferrekord

Maximilian Ibrahimovic får chancen i Alkmaar

Thomas Frank i svime: Jeg får kuldegysninger

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

‘Horsens var et helvede’

FCK-boss åben for lejeaftaler

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Snød FC København for keeper

Superliga-boss: ‘Det holder jeg for mig selv’

Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK