Han hedder egentlig Andrei Zolotko. Det står i hans pas, men han foretrækker selv Andrew Zolotko. For når den 30-årige Andrew Zolotko tager til udlandet, siger alle alligevel ‘Andrew’, som han selv siger. Og så er der efternavnet, som nogle steder staves som ‘Zolotko’. Andre steder ‘Zolotco’. Det har noget at gøre med, at bogstavet er anderledes nogle steder i verden.
Så er formalia ligesom på plads, og vi kan i stedet gå til det sjove: Nemlig at fortælle om den mand, der fremover kommer til at tegne Vejle Boldklub. Andrew Zolotko er manden med aktiemajoriteten i Vejle Alliancen A/S – selskabet bag VB – hvor han med samarbejdspartner Jin Chang er nye medlemmer af Vejle Boldklubs bestyrelse. De to kommer med en stor pose penge og en investorgruppe bag sig.
Her er Andrew Zolotkos egen fortælling om erfaring i fodboldmiljæet, arbejdet som agent, og om han er en playboy, som det er blevet udlagt.
Hvorfor har du valgt at investere i Vejle Boldklub?
– Det her må du sørge for at skrive korrekt. For det første har vi en stor investorgruppe bag os. For det andet har jeg stor erfaring med Danmark og dansk fodbold og er så ansigtet på projektet. Jeg kender Danmark, og det er et land, hvor tingene bliver gjort efter bogen. Der stikker ikke noget under – ikke noget, der ud af det blå kan ødelægge klubber. Vejle var for os en klub med store traditioner, men også en klub, der tidligere har haft problemer. Vi ser dog et stort potentiale i klubben, hvis det rette setup bliver skabt. Hvis vi får den rette administration, og hvis vi får lavet det rette team omkring holdet. Så kan vi levere resultater på sigt. Men det handler om at bygge op, og så må vi se, hvor lang tid det tager.
Hvor længe har I været i dialog om at overtage aktiemajoriteten?
– Vi har haft dialog i mere end et halvt år. Faktisk begyndte vi allerede i begyndelsen af sidste sæson, men der gjorde klubben, som den gjorde. Der var tre hold, der rykkede op i Superligaen, så klubben havde allerede planer, og den ville gå efter de planer. Men det er en klub, der er klar til en genfødsel. Til noget frisk. Og nu bliver det så et interessant eventyr. Nu kommer det hårde arbejde.
Hvor meget har I betalt for aktiemajoriteten?
– I vores aftale er der en klausul om, at vi ikke må sige noget om prisen. Det er fortroligt. Så det kan jeg desværre ikke svare på.
Hvem er med i investorgruppen?
– Der er mange med. Mig og min partner er ansigterne, men det er et stort setup. Men deres navne siger dig sikkert ikke så meget. Lucas (Jin Chang, red.) og jeg præsenterede dem for ideen, og de kunne hurtigt lide den. Der var nogle hårde forhandlinger, fordi folk vil det bedste for holdet og klubben. Og det vil vi også. Derfor er det her ikke et ‘business setup’. Vi kommer til at gøre det, der er bedst for holdet. Og vi vil udvikle klubben.
Hvad er dit kendskab til Danmark?
– Jeg har arbejdet i Danmark i 10 år. For mig er Danmark ikke kun et land – det var det første land, hvor jeg arbejdede som agent. Jeg kender Danmark og har et specielt forhold til Danmark og danske spillere, trænere og klubber. Du kan spørge rundt omkring, og folk vil kende mig. En klub i Danmark var derfor vores førstevalg.
Hvordan er dit netværk i Danmark og Vejle?
– Fodboldverdenen handler jo om netværk, og vi arbejder med mennesker. Du kan hurtigt mærke, at Vejle betyder noget. Du kan se klubben i byen, og fansene hjælper klubben Så det er mere end en klub, og vi vil gerne have spillere, der vil arbejde hårdt for klubben. Men der skal også være synergi mellem fortid, nutid og fremtid. Vi kan ikke se for meget tilbage på de fejl, der tidligere er lavet – men vi skal læne os op ad de mennesker, der er legender i denne klub og betyder noget for klubben. Den respekt skal vi have.
Kommer der interessekonflikt i forhold til de spillere, du repræsenterer i det danske marked, og den klub, du nu repræsenterer?
– Nej. Jeg kommer ikke til at arbejde som agent i det danske marked.
Kommer du til at hente spillere til Vejle, som du repræsenterer?
Det er absolut ikke tanken – det vil vi gerne undgå. Det handler udelukkende om at udvikle denne klub. Vi vil ikke ‘bruge’ klubben til at vise vores spillere frem. Det er ikke målet. Vi vil gerne udvikle talenter her i Vejle, og de spillere, vi henter, får alle en fair chance. Om du er sort eller hvid er ligegyldigt. Men de unge er vores førsteprioritet – det er vores filosofi.
Du er en ung person. 30 år og fra Moldova. Hvad mere kan du fortælle?
– Jeg har arbejdet i agentbranchen i 13 år – siden jeg var 17 år. I øjeblikket repræsenterer vi trænere som Fabio Cannavaro, Dan Petrescu, Ciro Ferrera. Vores arbejde er meget i Rusland og Kina, og vi var nogle af de første, der etablerede en linje mellem Rusland og Europa. Danmark er også et godt marked for os. Generelt synes jeg, der har været alt for meget fokus på min alder, og hvor jeg kommer fra. Det handler om erfaring – det er det vigtigste. Og jeg har erfaring fra den her brance. Det håber jeg, at folk også vil kigge på. Ja, jeg er 30 år, og ja, jeg er fra Moldova. Men spørg omkring, og folk vil sige gode ting om mig. Den eneste forskel på Danmark og Moldova er, at Danmark har bedre økonomi, og at der i Moldova er bedre vejr.
Der er kørt billeder fra din Facebook-profil rundt omkring på de sociale medier. Du poserer blandt andet med pistoler i hånden. Hvorfor?
– Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er virkelig irriteret over fremgangsmåden. Det er ikke i orden. Pigen på de billeder er min kæreste i snart to år, så jeg forstår ikke, hvorfor nogen tager mine private billeder fra Facebook. Folk får et helt forkert image af mig, når de ser de billeder, og jeg synes ikke, det er i orden. Angående billedet med pistolerne er det vigtigt at sige, at jeg ikke skød, og at billedet er taget et sted, hvor det er lovligt.
– Mit privatliv tilhører mig, ikke andre, og jeg gør ikke skade på andre med den måde, jeg er på og lever på. Jeg vil utrolig gerne, at folk ser mig som professionel. At de ikke dømmer mig. Man kan nemt præsentere en uægte virkelighed med et billede – så kan du vinkle billedet, som du vil. Men folk skal forstå det fulde billede. Jeg er ikke nogen playboy, og kvinden er min kæreste. Det er i øvrigt heller ikke i orden, at hun skal bringes ind i det her.
– Jeg er her på grund af fodbolden, og forhåbentlig ser folk mig som en fodboldperson med erfaring. En fagperson. Jeg kommer ikke med en masse familiepenge – vi kommer med seriøse penge og en investorgruppe, der forventer resultater. Det er ikke for sjov, det her. Det er seriøst. Og det er altså vigtigt for mig, at folk forstår det.
Andrew Zolotko fortæller, at han ikke har i sinde at gøre mere ved det. Men han appellerer til, at folk skriver om ham som fagperson. Han fortæller også, at han har lukket sin Facebook-profil, fordi han gerne vil have, at der tales om ‘professionelle ting’ og ikke Zolotkos privatliv.
– Havde de spurgt mig om lov inden, var det nok ikke et problem, men de medier har sat mig i et dårligt lys, og det er ikke i orden, når de ikke har talt med mig om det.
Og så fortæller Andrew Zolotko, at han regner med at have en træner på plads i Vejle Boldklub denne sommer.
Herunder er Vejles nye pengemand sammen med Marcos Urena, som han fik fra Krasnodar til FC Midtjylland.
LIVE
VM-LIVE: DR Congo chokerer Portugal
Superliga-skifte? I dialog med Kasper Dolberg
MEDIE
Solgt i vinter – nu vil FCM købe ham tilbage
TRANSFER
Køber Mads Bidstrup til spotpris
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske forhandler om Abdirahman
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCK tæt på Kristjaan Speakman
NYHEDER
Her er FCK’s modstander i Conference League
Dårlig Conference League-lodtrækning for FCK
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Tæt på FCK: Rekordsalg og flere kæmpe scoops
TOPNYHED
Her er AGF’s Champions League-modstander
EKSKLUSIVT
Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’
Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
TRANSFER
Officielt: Real Madrid henter Premier League-ikon
Raser over Messi-situation: Skandaløst!
TOPNYHED
– Derfor bliver det en svær opgave for Nørgaard
Hylder Superliga-flop: ‘Niveau til Premier League’
AVIS
Møde med agenten – de vil have Højbjerg
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
OPTAKT
Usbekistan – Colombia
TRANSFER
Brøndby-emne kan være på vej til Serie A-klub
Av – skræklodtrækning for FC Midtjylland!
NYHEDER
Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’
EKSKLUSIVT
Brøndby-keeper begraver historie: Det passer ikke
TOPNYHED
Polske medier ærgrer sig over AGF-trækning
NYHEDER
Succestræner død af kræft
Portugal skuffede stort mod DR Congo
Nu skal FCK-stjerne redde dem fra kæmpe krise
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland køber Stanley Iheanacho
TRANSFER
De lurer på Kjærgaard
Rangerer AGF over Lech Poznan
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
OPTAKT
Canada – Qatar
OPTAKT
