Det bliver make or break, og det bliver vildt!

To svære kampe venter

Randers har givet sig selv gode kort på hånden, men der er meget arbejde at gøre endnu.

Der venter fortsat to uhyggeligt svære kampe i Superligaen mod henholdsvis nummer et og nummer to.

Det ligner, at det bliver nødvendigt med minimum tre point i disse kampe. Randers vil dog fortsat være afhængig af øvrige resultater.

Af de to tilbageværende kampe er der efter min mening størst sandsynlighed for et positivt resultat i hjemmekampen mod FCK. RFC har haft en fin hjemmebaneform i medaljespillet. Tre sejre og en uafgjort. Statistikken ude mod FCM er derimod forfærdelig!

Men RFC skal bare samle point nok til at tage den 3. plads – PUNKTUM, og jeg håber, at de kan holde kadencen.

Med kun to runder tilbage mod henholdsvis nummer et og nummer to får resultaterne af disse kampe selvsagt også stor betydning for, hvor mesterskabet havner i år. Skulle udfaldet blive, at FCM kåres til danske mestre efter 32 runder, og der dermed kan gives en håndsrækning til Thomasberg, der absolut har haft stor indflydelse på, at RFC har etableret sig som et stabilt SL hold, ja, så er det fint for mig.

Ender FCK med at snuppe mesterskabet, så er det også ok med mig. Så længe bronzen havner i Kronjylland!

Kampen hjemme mod FCK bliver make or break-kampen. Det bliver vildt!

Europa er drømmen

Skulle det lykkes at snuppe bronze, vil det muligvis give europæisk deltagelse efter sommerferien. Det vil være stort – både fordi RFC ikke har hentet medaljer siden 2013, men også fordi et europæisk eventyr kan stimulere den meget positive udvikling, der efterhånden har været i gang længe i RFC.

Seneste euro-kampagne betød, at der bl.a. kunne investeres massivt i klubbens træningsanlæg, ligesom transferbudgettet også fik et lille nøk (noget, som kommer RFC til gode netop nu). Jeg tænker, at der er flere skridt at gå i forhold til faciliteter, løn- og spillerbudget osv.

Ser man så også på, hvordan RFC har præsteret undervejs – ja, så må man altså bukke sig i støvet for den indsats og det arbejde, der er lagt for dagen.

Spillemæssigt er der gennemgået en ret stor udvikling efter min mening.

Der praktiseres mere boldkontrollerende og chanceskabende spillestil. Det har udover pointhøsten også betydet, at RFC har scoret rekordmange mål. Den offensive spillestil har været en medvirkende årsag til de bedre præstationer, ligesom det giver mere salgbare spillere. Ovenikøbet til en højere kilopris, om man så må sige.

Bronzemedaljer vil være en klokkeklar blåstempling af den nye kurs.

Udviklingen har været dygtigt ledet af Søren P., Bertelsen, Abdirahman, Peter Elstrup og den øvrige sportslige stab.

Bertelsen har fået sat et hold omkring sig, der styrker udviklingen i forhold til analysedelen, træningsmetoder/miljø og taktisk fleksibilitet, ligesom spillerrekrutteringen også er optimeret.

Det vigtigste, som jeg ser det, er at værne om den kultur, der er i truppen/klubben. Ikke lade sig friste til at lave et quick fix – købe katten i sækken. Sørge for fortsat at være grundige i rekrutteringen, bruge pengene på langtidsholdbare løsninger, som f.eks. at opgradere faciliteter for ungdom og seniortrup.

Om det er nok på den lange bane, set i forhold til, hvordan andre klubber på baggrund af økonomi kan tage kvantespring, er den lille tvivl, der nager.

Men med baggrund i, hvordan fortællingen om RFC har udviklet sig, har jeg grundlæggende en stor tiltro til de valg, der træffes, og den retning, der sættes.

At Søren P. netop har forlænget kontrakten med RFC og samtidig har fået ny titel og beføjelser, er sikkert ikke nogen dum idé – for at sige det på godt jysk.

Fremtiden er lys…. Frermtiden er lyseblå!