Viborg har, ganske som håbet og forventet, haft et relativt stille transfervindue.
Ind er kommet to unge kanter i form af Osman Addo fra B.93 og islandske Isak Andri Sigurgeirsson på leje sæsonen ud fra IFK Norrköping.
På ud-siden er der er blevet sagt pænt farvel og tak for indsatsen i den grønne trøje til en personlig favorit i Jakob Vester.
Alle tre handler ikke særlig iøjnefaldende hver især, men dog siger de alligevel noget om status i den gamle hovedstad.
Stærke kanter
Hvis vi starter med at se på vores nye kanter, så er det en position og disciplin, hvor Viborg har udmærket sig særligt de seneste sæsoner med en perlerække af stærke navne; Elias Achouri, Isak Jensen, Serginho og i glimt også den lille spasmager Ibrahim Said.
De er alle fortid nu, men nye profiler og potentielle store salgsemner titter frem i form af især en velspillende og nærmest spillemæssigt genfødt Charly Nouck, unge Sami Jalal og den franske double Yonis Njoh og Bilal Brahimi.
Når Viborg så alligevel henter to nye kanter, skal forklaring formentlig findes i to spor: Det langsigtede perspektiv og den koret lappeløsning.
Tilgangen af Osman Addo virker som en del af den større strategi om at hente unge dygtige spillere i divisionerne og udvikle på dem, så de kan tage et endnu større skridt senere hen.
Uden at have siddet klistret til B.93’s kampe, så lyder efterretningerne om Addo (bl.a. fra den tidligere Viborg spiller Jacob Egeris), at han kan gå hen at blive et ganske spændende bekendtskab, men mon ikke den unge mand, der har boet hele sit liv i Københavnsområdet skal bruge lidt tid på at vænne sig til både spil og liv langt væk fra trygge rammer.
Addo er derfor det langsigtede perspektiv. Han er hentet ind for at Viborg kan udvikle på ham og formentlig blive en stjerne, når de nuværende er skudt afsted. Det virker, som indskudt sætning i øvrigt, til at Viborg er ved at positionere sig godt i det ræs der hedder at tiltrække spændende spillere, og vi måske bliver valgt til stedet for de omkringliggende klubber. En åbent spørgsmål, jeg lader Viborg komme til gode.
Når Viborg i tillæg hertil henter den unge islandske Isak, kunne det desværre tyde på at de skader og skavanker der har fyldt meget hos vores kanter er vedvarende problem.
Et GDPR-mysterium
Især forløbet omkring den atletiske og betagende Yonis Njoh forekommer som et mindre GDPR-mysterium, mens det også tyder på, at vores gode Bilal er ude længere end håbet. Læg dertil at især Charly Nouck også var skadet slutningen af efteråret.
Viborgs stærkeste positioner er paradoksalt også var vores mest sårbare. Vores nye unge islandske ven skal formentlig holde pladserne varme – dens kortsigtede lappeløsning. Det er dog ikke første gang, Viborg har lejet en ung Isak for så at veksle til en permanent kontrakt. Lad os se, hvad han bringer. En Rurik in spe måske?
Salget af Jakob Vester tyder på, at trafikken var lidt for tæt om de centrale pladser, men køen er også lang på tværs af typer: Grønning, Jørgensen, Beck, Søndergaard og Hoedemakers er alle gode navne og mon ikke Vester søger faste rammer for at følge sin udvikling. Det kan man ikke fortænke ham i og jeg vil ønske ham al held og lykke – jeg tror stadig på han kan nå langt, så forhåbentligt er der en veritabel videresalgsklausul i hatten.
Ja, flere vil jo mene at den største præstation er, at Viborg har lykkedes med at holde på Thomas Jørgensen, men for nærværende skribent er det ikke den store overraskelse, snarere det forventede. Folk der ikke mente at Viborg kunne holde på ham, undervurderer måske det fundament, som Viborg efterhånden har fået bygget op. Jeg vil derimod hellere notere mig med glæde at Skt. Jeppe har forlænget sin kontrakt frem til 2027 – Det er på sin plads for en af efterårets bedst-spillende og klubbens ubestridt vigtigste mand.
Ja, det var så alligevel en halvlang tekst om ikke så meget, så hvis jeg skal prøve at opsummere i Haiku-form til den dovne superligalæser, så vil det lyde således:
Stille vindue
Småjusteringer, men vent!
Grønning forlænger.

LIVE
Superliga-LIVE: FCK-komet jubler
TIPSBLADETS DOM
Ydmyget: Det ligner en drømmetransfer, FCK!
Byskov: Derfor forlod jeg FC Midtjylland
‘Horribelt – hvorfor købte I ikke ham, AGF!?’
HELT VILDT
‘NK’ afslører sms fra Mourinho: ‘Hvad foregår der’
TIPSBLADETS DOM
Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!
NYHEDER
Roser FCK’er: ‘Det er ikke nemt’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Danskerklub henter Jamie Vardy
EKSPERT
Revser Superliga-dommerne – kræver handling
MEDIE
Ville spille gratis – comebacktransfer ødelagt
NYHEDER
Rajovic om Mads Bech: Vi har talt ud
TIPSBLADETS DOM
Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?
LIVE
Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller
NYHEDER
Fælder dom over Højlund efter stor nedtur
NYHEDER
Randers satte Brøndby på plads
NYHEDER
– Brøndby blev savet midt over, men…
NYHEDER
Bruun: Tror ikke de kommer i top 6
MEDIE
‘AC’ trækker overskrifter efter droppet transfer
NYHEDER
Froholdt deler nyt efter skrækskade
NYHEDER
FCK-boss svarer igen på fan-kritik: ‘Ikke rigtigt’
EKSPERT
Langer ud efter AGF’er: ‘Sorry to say’
FANKLUBBEN Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution
NYHEDER
Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’
NYHEDER
Barcelona kører Valencia over
NYHEDER
OB får tæsk af FC København
Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”
NYHEDER
Højlund bekræfter interesse fra storklub
NYHEDER
Poulsen dybt uenig med Gravesen
OPTAKT
FC Midtjylland – FC Nordsjælland
NYHEDER
Rajovic om FCM-transfer: Vidste det ikke
MEDIE
Floppede i FCK – nægter at forlade storklub
HELT VILDT
Franculino får kongeløn i Trabzonspor
HELT VILDT