Første halvdel af Superligaen 2024/25 er netop sendt på vinterferie, og det betyder samtidigt, at vintertransfervinduet nærmer sig.
Hvor skal AaB forstærke sig?
Mathias Jørgensen og Melker Widell er begge at finde på den offensive del af banen, og jeg vil sige, at selv hvis AaB skulle holde fast i begge profiler, er det stadig der, man bør kigge ind. Med 18 mål i 17 ligakampe, er der helt sikkert plads til forbedring.
Selvom Mathias Jørgensen har scoret pænt med mål, er disse kommet i stimer. Der er altså stadig for langt mellem snapsene. Australske John Iredale er stille og roligt kommet i gang, men man sidder ikke med følelsen af, at han, sammen med Oliver Ross, Melker Widell og en skadesfri Nicklas Helenius, kommer til at vælte sig i mål.
Derfor var det også yderst befriende, at AaB onsdag den 11. december gav sine tilhængere en tidlig julegave ved at hente det norske stortalent Isak Hansen-Aarøen i tyske SV Werder Bremen på en lejeaftale sæsonen ud. Den unge mand gør sig hovedsageligt på den offensive del af midtbanen. Isak Hansen-Aarøen har været betragtet som et af de helt store talenter i norsk fodbold, igennem flere sæsoner, og han kan da også fremvise 3,5 år som ungdomsspiller i selveste Manchester United, som hentede ham som 16-årig i Tromsø IL, hvor han inden skiftet nåede 7 førsteholdskampe. Med tilgangen af Isak Hansen-Aarøen skaber AaB lidt mere konkurrence på den offensive midtbane, hvor det for nuværende har været meget tydeligt, at AaB reelt set kun har Melker Widell, som holder et tilfredsstillende niveau på den position, selvom jeg har stor tiltro til, at Oliver Ross godt kunne fungere der. Udover den øgede konkurrence gør tilgangen af nordmanden også, at AaB står bedre rustet, skulle der allerede nu komme et bud på Melker Widell, som man ikke kan sige nej til.
Hvor kan/skal AaB så også forbedre sig henne?
Udover angrebet, så er den centrale midtbane lidt af en elefant i rummet. AaB har indiskutabelt nogle meget talentfulde spillere i Mads Bomholt og Kasper Davidsen, men det er også ekstremt ungt. Med henholdvis 18 og 19 år på bagen, er der ikke meget rutine at finde derinde, og det har kunnet mærkes, efter at AaB solgte Malthe Højholt til Pisa i starten af sæsonen. AaB er stadig i markedet efter en ny 6’er men det virker ikke til at være for enhver pris. Det skal det bestemt heller ikke være, men man er sårbar, når man bliver ramt af karantæner, og det gør man, når man som AaB, sammen med Lyngby, fører Superligaen på antallet af gule kort med hele 35.
Han ville passe perfekt ind i AaB
Hvem er det så AaB skal kigge nærmere på? Det er jo nemt nok at udpege positionerne. Angriber og central midtbane, men der er straks svære at begynde at sætte navne på. Jeg kommer heller ikke til at lave min top tre. Det virker fuldstændigt umuligt at spå om AaBs transferstrategi, og det afhænger også af om der er spillere, der direkte skal erstattes, eller om vi taler om at bringe et alternativ ind til den nuværende trup.
Skulle jeg alligevel nævne et navn, så har jeg personligt altid været lidt lun på den tidligere OB’er og nuværende Go Ahead Eagles-spiller Jakob Breum. Men med 14 kampe i den her sæson i det hollandske, virker det ikke realistisk. Selvom han gerne måtte tage hans tre mål og tre assister med til Aalborg. Han vil passe perfekt ind i AaB.
De kan smutte
Der vil altid være en masse snak om, hvilke spillere der skal ind, men et transfervindue er også en kærkommen lejlighed til at få ryddet lidt op i en trup. AaB er ingen undtagelse der. En spiller som Kelvin John virker, om ikke fejlcastet, så i hvert fald ikke til at have niveauet til at begå sig hos AaB. Daniel Ask, som netop spiller centralt i banen, kommer tilbage fra et lejeophold. Er han klar til at spille for AaB? Det var han ikke inden udlejningen. AaB og især Diego Caballo skal have fundet ud af, hvad fremtiden skal bringe. Der er ingen tvivl om, at AaB gerne ser Caballo takke af for denne gang.
Personligt har jeg heller ikke meget fidus til Jibril Adedeji som, bevares, har en lille smule x-faktor i sit presspil på den sidste tredjedel af banen, men som er decideret lad at se på, så snart den står på defensivt arbejde, samtidig med at hans afslutningsfod skyder med løst krudt. Det er ikke få gange, at AaBs skiftende venstrebacks har måtte arbejde for to, når Adedeji har været på banen. Sådan noget er uacceptabelt i min bog.
Så har vi også Marc Nielsen, som efter lidt mindre drama blev hentet i Hvidovre op til sæsonstarten, men en skade sendte ham langt ned i hierarkiet. Andreas Bruus, Sebastian Otoa og Diego Caballo står alle før Nielsen, når der skal vælges en venstre back. Det er uholdbart i længden. Skal han måske et smut på et lejeophold? Jeg tvivler, men jeg tvivler også på, at Marc Nielsen får ret mange minutter i den bolchestribede trøje i foråret.

LIVE
Superliga-LIVE: Rejser til Danmark
TOPNYHED
Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark
NYHEDER
AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
TRANSFER
FCK-stjerne regner med at blive i klubben
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
LIVE
TransferLIVE: Kæmpe Barca-transfer – her er prisen
NYHEDER
Stig Tøfting revser AGF
MEDIE
Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
NYHEDER
Træls melding om ny Superliga-transfer
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
TIPSBLADETS DOM
Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku
TOPNYHED
Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark
TOPNYHED
Her er AGF’s vej i Europa
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!
TRANSFER
Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog
Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent
NYHEDER
Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
MEDIE
AGF tæt på køb af svensk forstærkning
EKSKLUSIVT
Afsløring: I dialog med FCK om Garananga
MEDIE
Marcus Rashford i stor kovending
Rundens Hold i Superligaen – 3. runde
TOPNYHED