I sidste uges leder i Tipsbladet kaldte jeg det her for et toneangivende transfervindue for AGF, efter Mustapha Bundu og Mustafa Amini var stoppet i klubben sammen med Jakob Ankersen, der er rykket til Esbjerg.
Noget af det sværeste er at følge op på en succes, når man som AGF ikke har været vant til at have den, men jeg skal love for, at der kom et svar på tiltale i dag.
Klokken 8.44 indløb pressemeddelelsen fra AaB om, at Patrick Olsen var blevet solgt til AGF.
Med fulgte en opjustering af forventningen til årsregnskabet på tre millioner kroner, vel at mærke efter ”fortsatte investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle afdeling”, som AaB skrev, hvilket blandt andet var en pæn måde at skrive, at man havde fået mere end tre millioner kroner for den 26-årige midtbanespiller.
En god ven af huset skrev tirsdag aften om en pris over en million euro, og der er under alle omstændigheder tale om en meget markant handel for AGF, der dermed sætter konkret handling bag målsætningen om at etablere sig i Top 6 med en erfaren midtbanespiller, der ligner en fin afløser på et godt niveau fra dag 1 ved siden af Nicolai Poulsen.
AGF er tæt på at købe AaB’s Patrick Olsen. Jeg er ikke helt spids på prisen, men vi er over 1 mio euro. Det siges, vi er meget tæt på at kunne hejse flaget med done deal. Måske allerede onsdag. #sldk
— Søren Sorgenfri (@SSorgenfri) August 18, 2020
At AGF betaler særdeles gode penge for en 26-årig midtbanespiller siger noget om, at det ikke bare var tant og fjas, når topfolk fra klubben i sidste sæson talte om – langsomt – at bevæge sig op i budget og i retning af et Brøndby på sparekurs. For tag ikke fejl; at betale adskillige millioner kroner for en 26-årig spiller hos en Superliga-rival er bestemt ikke hverdag uden for Top 3.
Om det kan fungere sportsligt, det får vi at se i de kommende måneder.
Men Patrick Olsen har profilen til David Nielsens hold (Patrick Olsen på leje fra Inter og David Nielsen som assistent og siden cheftræner var i Strømsgodset på samme tid i 2014).
På fanfora for såvel AGF som AaB har handlet ikke overraskende fyldt meget siden morgenstunden.
Det er sjældent, at AaB sælger en god spiller fra startopstillingen til det, der er en direkte strategisk rival, og her er det vigtigt at skelne mellem eksempelvis FC København, der hentede Mikkel Kaufmann i januar, og så AGF, der i budget og målsætning er noget nær side om side med aalborgenserne.
Det er meget menneskeligt, hvis AaB-fansene lige blinker en ekstra gang og spørger sig selv og hinanden, om de er en klub, der sælger til AGF, omend sportschef Inge André Olsen har nogle interessante bevæggrunde for skiftet, som han fortalte om til tipsbladet.dk tidligere på dagen.
Der har mildest talt været solid rivalisering mellem AGF og AaB de seneste to år, hvor der først var hele miséren om AGF's mulige adgang til AaB's dødbolde før en afgørende kamp i sidste runde af grundspillet i 2018/19, og derefter en række dramatiske kampe i slutningen af 2019/20, hvor nordjyderne havde krammet på AGF blandt andet takket være Patrick Olsen. Det var også benzin på bålet sidst i juli, hvor talentfulde Søren Tengstedt forlod AaB transferfrit og skiftede til de aarhusianske rivaler.
Man kan roligt sætte ring i kalenderen om kampen i Aalborg mellem de to klubber i første weekend i oktober, der kommer fuld tænding.
Stærk strategisk partner
Hvor Patrick Olsen ligner en god løsning til det ene af AGF's huller til 2020/21-sæsonen, var den fælles melding med DBU klokken 11.00 den strategisk vigtigste for AGF.
AGF skal som bekendt have nyt stadion, der først står klar om en lille håndfuld år, men i dag fik århusianerne noget af en partner i form af DBU, der meget gerne vil være med i et moderne stadion med plads til 25.000 tilskuere, der lever op til UEFA's krav, så der eksempelvis kan spilles EM- og VM-kampe for kvinderne i 2025 og 2027.
Der var kommet et nyt stadion i Århus under alle omstændigheder, men med DBU ombord får århusianerne en stærk samarbejdspartner, der vil hjælpe til med at få gode rammer og et af landets bedste stadions til AGF.
Hvad den præcise kapacitet ender på er mindre vigtigt (25.000 er trods alt ret meget til Superliga-fodbold) – det gode for AGF er, at man får en stærk partner, ikke mindst politisk, når den endelige stadionløsning er på plads.
Det samarbejde kommer ikke til at betyde noget på banen for AGF i de kommende sæsoner, men hvis Patrick Olsen-købet var et skud over boven på AaB, er det her for mig at se et stærkt signal om, at AGF ikke har tænkt at indordne sig høfligt og konkurrere på lige vilkår om pladserne fra fjerde- til ottendepladsen i Superligaen.
AGF vil fremad, og med en uges tid til, at AGF spiller sin tredje kamp i de store europæiske klubturneringer på 23 år, finder jeg det i hvert fald befriende, at man ikke står og kigger ned på egne snørebånd men med handling brøler udfordringen og ambitionerne ud
