Haalands transfer udstiller Uniteds sammenbrud

Listen i Manchester United er lang.

Paul Pogba, Donny van de Beek, Jadon Sancho, Harry Maguire, Fred, Romelu Lukaku, Anthony Martial og Ángel Di María er bare et udsnit af nogle af de store navne, der er kommet til Manchester United og har haft enormt svært ved at ramme deres tidligere niveau, for slet ikke at tale om at blive bedre.

Manchester United har siden Alex Fergusons tid været et sted, hvor karrierer gik i stå, hvad end man var en profileret stjernespiller eller en toptræner.

Der venter Erik ten Hag og folkene omkring og over ham en voldsomt svær opgave i næste sæson, der ikke byder på Champions League-fodbold, og jeg forstår levende, hvorfor nogle spillere efterhånden må tøve i stedet for frådende at kaste sig over det første og bedste kontrakttilbud, når Manchester United byder sig til.

Men det må alligevel gøre ondt, at Erling Haaland ender i Manchester City.

Under pres
Manchester United har brug for ægte verdensklassespillere.

Som Kylian Mbappé, som Robert Lewandowski (selvom der kun er et par år i ham, er han SÅ god), og ja, som Erling Haaland.

Haaland og Mbappé er spillere, der sandsynligvis kommer til at vinde Ballon d'Or, og selvom det var misforstået i sin tid, da Ed Woodward målrettet gik efter Ballon d'Or-kandidater i stedet for rent faktisk at overveje konceptet 'et hold', er det ikke misforstået med Erling Haaland.

Erling Haaland efter en kamp mod Manchester City.

Når man er en af klubberne i verden med absolut størst omsætning, skal man være med i kampen, og selvom den med garanti har være kompleks og skræmmende for United, der har brændt sig på spillere fra nu afdøde Mino Raiolas stald, ville det sportsligt give så meget mening at løse angrebspositionen for de næste 10-12 år i stedet for at tage den sæson for sæson med 37-årige Cristiano Ronaldo.

Måske er det helt åbenlyst allerede, men hvis Haaland som ventet bliver præsenteret i Manchester City, er det da for alvor et symbol på, at United er blevet lillebror i Manchester.

Det var simpelthen utænkeligt før Abu Dhabis køb af City i 2008, og egentlig også i årene efter.

Men at Manchester City på denne måde er ved at sikre sig en af verdens to bedste yngre angribere (det er vel en smagssag, om man er til Haaland eller Mbappé) sætter da for alvor skabet på plads.

Det er dybere end et eller andet simpelt krav om at spille Champions League-fodbold i næste sæson.

Det her understreger Manchester Citys førerposition, også i årene længe efter, at Josep Guardiola er daffet på orlov eller til Sydamerika for at være landstræner for Brasilien, og må det være demotiverende at se på og en understregning af, hvor højt bjerget er, og hvor lidt de seneste ni år faktisk har betydet, Solskjær-nostalgi og verdensklassetrænerne Louis van Gaal og José Mourinho til trods.

Erik ten Hag får sin sag for som træner for Manchester United.

Måske havde Manchester United ikke en chance, men at man i to omgange, i 2019/20 ved skiftet fra Red Bull Salzburg til Dortmund og nu sandsynligvis fra Dortmund til City er virkelig skidt og udstiller, hvor alvorlige problemerne i den anden del af Manchester er.

Der er et bjerg af problemer at komme efter i forhold til Citys finansiering og deres ejere, der fører en blodig krig i Yemen og er involveret i alverdens andre problematiske aktiviteter.

Men trods nedturen i Champions League og de problemer, alle andre end City og klubbens fans selv kan se, er klubben en af de store vindere på og uden for banen i disse år, mens United er det modsatte, indtil den dag, hvor man ikke bliver tromlet på transfermarkedet og inde på banen.