Katastrofe-beslutninger: Sådan kom OB i livsfare

Den positive udlægning?

OB kan stadig overleve, hvis alt flasker sig for holdet.

Men er det efter nederlag til Hvidovre, Vejle og Lyngby oplagt, at det er nu, OB kommer bragende?

OB kan redde sig. Men de kan også være rykket ned før sidste runde.

Og at de overhovedet er havnet i denne situation er en skandale og en katastrofe, men samtidig heller ikke specielt overraskende, hvis vi tager et køligt, analytisk blik på fynboernes udvikling de seneste år og på en udvikling i Superligaen, OB tilsyneladende slet ikke har været opmærksom på.

At tro, man har en strategi, uden at have det
Undertegnede har flere gange skoset OB for, hvad strategien er i klubben, altså, ude i virkelighedens verden.

Danskere (og mange andre folkeslag) er notorisk elendige til at definere begrebet 'strategi' og blander hele tiden begrebet sammen med det mere kortsigtede begreb taktik.

Jeg får nogle gange mistanken om, at det samme sker i OB.

Man lader til at være overbevist om, at man er blandt Danmarks førende talentudviklere, og at man med dyre udenlandske spillere, der kun er lidt mindre dyre end dem i AGF og FC Nordsjælland, bør spille med i toppen af Superligaen.

Faktum er, at ingen i Top 6, eller Randers FC, Viborg FF og velsagtens heller ikke Lyngby eller Vejle ville bytte deres bedste profiler med OB's, og at de andre Superliga-klubber er fløjtende ligeglade med OB's præstationer i U/17 og U/19-ligaerne men til gengæld går meget op i at uddanne potentielle Superliga-spillere og at sætte dem i gode rammer på førsteholdet.

Bevares, redningen kan komme i de kommende dage efterfulgt af års storslåede resultater, men det modsatte virker mere realistisk.

OB har absolut intet, man er bedst til eller blandt de bedste til i Superligaen, og det farligste er næsten, at man ikke selv kunne se det før her i tolvte time.

Middelmådighed og selvovervurdering
Det her er i familie med foregående punkt.

Hvis man tror, man har styr på både strategi og taktik, er der ikke nogen større grund til at afvige fra kursen, eller at tro andet, end at et trænerskifte som udskiftningen af Andreas Alm med Søren Krogh kan løse problemerne.

Der er virkelig noget, der skurrer i ørerne og øjnene, når det kommer til OB.

Hvorfor dog betone de gode tilskuertal og fejre det i kommunikationen om klubben, når man har en af Europas værste statistikker på hjemmebane?

Forestillede man sig internt, at det nu bare handlede om syvendepladsen, efter man havde glippet Top 6, i stedet for som Randers FC og Viborg FF's trænere og chefer at stirre hårdt på nedrykningsstregen, indtil man var væk fra den?

En anden vigtig pointe: OB's høje budget betyder mindre, når alle de andre hold minus Hvidovre har alle de samme trænere og specialister som OB, og tilsyneladende finder profiler med højere top- og bundniveau end OB for halvdelen af fynboernes budget.

Det, der var godt nok til en nogenlunde tryg midterplacering for fem-ti år siden, er det ikke nødvendigvis længere i Superligaen.

Transfers
Vi starter ved sammensætningen af truppen.

Her har OB især i de seneste år haft et budget, der alt efter sæsonen og konkurrenterne har haft det femte- eller sjettestørste budget, måske en sæson eller to det syvendestørste.

De seneste tre år med Björn Wesström ved roret har fynboerne for alvor købt stort og dyrt ind, og derfor står man nu med den potentielt dyreste trup nogensinde, der kan rykke i 1. Division.

Der blev brugt flere penge tilbage i perioden, hvor OB udfordrede FC København og var så tæt på et mesterskab, men det er markant, hvad ejer Niels Thorborg har åbnet for af forbrug uden at få tilsvarende resultater tilbage.

Yankuba Minteh, hentet ind via en prøvetræning, viste sig at være en ekstremt lovende teenager, der blev købt af selveste Newcastle.

Issam Jebali var en god Superliga-angriber, Rami Al-Hajj kunne i de rette rammer ligeledes blive en profil, Don Deedson Louicius er ligeledes interessant, og Viljar Myhra var en nødvendig opgradering i målet. Armin Gigovic spillede bedre i nogle få måneder på leje i OB, end han har gjort det meste af tiden i FC Midtjylland.

Men for hver af de her udmærkede handler har OB hentet fem spillere ind, der enten ikke gjorde noget større indtryk, ikke kunne komme på holdet, eller som er del af den nuværende, krise-tyngede trup.

På papiret er en række af de navne, Wesström har hentet ind, ganske udmærkede. Men at have været god nok til toppen i Allsvenskan betyder ikke, man kan bryde ind i Top 6 i Superligaen.

Tilgangen kan ligne den, Inge André Olsen valgte i en tilsvarende situation i AaB, hvor idéen var at hente udlændinge ind til at udfordre og styrke de lokale talenter.

Det endte som bekendt i den totale katastrofe med nedrykning, efter Olsens indkøb floppede fælt og efterlod et dybt usammenhængende AaB-hold, hvor man meget længe stadig troede, man var ved at udvikle unge spillere til en topkamp og ikke befandt sig i en overlevelseskamp.

Nu skal OB forsøge at undgå samme skæbne, og det er svært at se, at Björn Wesström skulle få en ny chance for at forme truppen til sommer, efter OB har været den klub, der har formået at hente færrest skudsikre Superliga-profiler til for flest penge.