Dansk klubboss: Det var første gang i mit liv

Det er ikke mange danske fodboldledere, der har været synonym med én klub, som Jens Hammer Sørensen var det med Hobro IK. Sportschefen var med hele vejen fra serieklub til Superligaen, og det var i høj grad hans tanker, der definerede især det første oprykkerhold.

Men tidligere på året forlod han Hobro, og fredag stod han på den anden side, da Hobro gæstede Hammers nuværende klub, Esbjerg fB.

- Det var bare mærkeligt. Det har været nogle travle uger at starte på, både at skulle være daglig sportslig leder i Esbjerg, men også nye ting i administrationen, møde sponsorer og gode venner af huset. Så det gik egentlig først op for mig, da jeg kørte hjem torsdag, at vi skulle spille mod Hobro dagen efter.

- Det var dejligt at hilse på drengene; der er mange af dem, jeg stadig snakker med, og som jeg selv har hentet til klubben, siger Hammer Sørensen til tipsbladet.dk.

- Det var første gang i mit liv, at jeg har holdt med nogen mod Hobro.

"Er det sundt?"
Esbjerg vandt 2-1 og tog dermed sæsonens første sejr. Holdet undslap desuden sidstepladsen i 1. division og overlod den i stedet til netop Hobro. Men bag rivaliseringen med hans gamle venner gemmer tjansen i Esbjerg også på andre og dybere spørgsmål for Jens Hammer Sørensen.

Nu skal superhumanisten og manden, der introducerede sine tanker om ”det hele menneske” i Hobros eventyroprykning, arbejde for de amerikanske uberkapitalister, der ejer Esbjerg fB, og som offentligt støttede daværende cheftræner Peter Hyballa og hans ledelsesstil.

Nu skal sportschefen, der offentligt spurgte, om det var ”sundt for dansk fodbold og udviklingen af danske spillere, at alle klubber er til salg”, være med til at genrejse en klub, der så sent som tidligere på året blev solgt til udenlandske pengemænd.

Det lyder måske modsætningsfyldt, men dét vil Jens Hammer Sørensen gerne debattere.

- Jeg tror, folk har sat mig på det hold, der kæmpede for, at vi ikke skulle have udenlandske ejere. Men det, jeg gerne ville, var at skabe debatten om, hvorfor vi alle var til salg. Hvorfor er vi havnet i en situation, hvor SønderjyskE, Randers, Silkeborg, Esbjerg, Vendsyssel og AaB var til salg? Det er bare en interessant debat, siger han.

- Mit spørgsmål var bare: Er det godt og sundt for dansk fodbold, at det er den situation, vi er havnet i?

De spørgsmål stillede han første gang i et interview med Tipsbladet i februar. Han sagde eksempelvis:

- Jeg vil gerne spørge på et helt overordnet plan, om det er sundt for dansk fodbold, at SønderjyskE bliver købt, at Esbjerg bliver købt.

- Vi læser alle steder, at Silkeborg er til salg, selv en stor og fin klub som Aalborg er til salg. Er det sundt? Og det er virkelig et spørgsmål. Jeg er usikker.

De overvejelser er værd at genbesøge nu, hvor Jens Hammer Sørensen selv arbejder som direktør for en af de store, fine klubber, som en gruppe amerikanere har købt.

En vigtig debat
EfB-direktøren så gerne, at Superligaen blev udvidet til 16 hold. Ikke for at hans egen klub får større chance for at rykke op, for Esbjerg burde også være der med 12 hold.

Men Hammer Sørensens teori er, at der er for stor nedrykningsfare hos for mange klubber, som tingene er i dag. Derfor er alle klubber på jagt efter flere penge, så de kan øge chancerne for, at de ikke rykker ned. Men når de ikke kan skrabe pengene sammen lokalt, må de se mod udlandet.

- Det er en debat, jeg synes, vi aldrig har haft. Jeg vil stadig gerne have 16 hold i Superligaen, og så vil man have nogle hold, der har knap så meget på spil, og hvor der er tid og råd til at udvikle spillere og hold. Jeg synes bare, at debatten er væsentlig. Så kan vi diskutere os frem til, om det er godt for dansk fodbold, siger han.

-  Lad os tage Randers som eksempel. Hvis Randers skal kæmpe mod klubber som AGF, AaB og OB, kan de ikke generere penge nok i lokalområdet. Så der skal komme kapital, og det har vist sig, at den kapital, der kommer til dansk fodbold lige nu, er udenlandsk.

Det lyder, som om du synes, det er ærgerligt?

- Ja, det, synes jeg, er ærgerligt. Og det bringer mig tilbage til, hvorfor vi er havnet i den situation. Det er os selv, der har stemt strukturen igennem. Ikke et ondt ord om det, det var jo på demokratisk vis. Jeg synes bare aldrig, vi fik debatten om, hvorfor vi skulle lave tingene om.

Er der et skisma mellem, at du synes, det er ærgerligt, og dit nye job?

- Det er et virkelig interessant spørgsmål. Nu har jeg mulighed for at se, om det kan lade sig gøre; at man kan gøre det på en god måde. Jeg er også fodboldmand, jeg vil gerne arbejde med fodbold, og her er muligheden for at kunne lave en dejlig fodboldklub, siger Jens Hammer Sørensen.

- Der er ingen tvivl om, at EfB var havnet i en situation, hvor det var nødvendigt med kapital og investorer. Det er også vigtigt for mig, at jeg ikke taler ondt om udenlandske ejere, for vi har selv bragt os i situation, hvor de var nødvendige. Og hvis man kan kombinere den amerikanske business mindede tilgang med danske værdier om fællesskab og sammenhold, kan det blive rigtig godt.

Den afgørende forskel
Netop de værdier var Jens Hammer Sørensen bannerfører for i sin tid i Hobro IK. Omvendt forsvarede Esbjergs amerikanske ledelse den daværende cheftræner Peter Hyballa, da spillertruppen anklagede ham for en frygtbetonet, truende og ydmygende ledelsesstil.

Hammer Sørensen ser sig selv som en slags stødpude mellem de amerikanske og danske kulturer, der møder hinanden i EfB. Og det har han bedre forudsætninger for end sin forgænger, mener han.

- Den afgørende forskel på mit og Brian Bo Knudsens job er, at træneren i Esbjerg fB refererer til mig. Før refererede han til bestyrelsen. Jeg tror på, at mange af problemerne kunne være taget i opløbet, hvis man dagligt havde fingeren på pulsen og kunne gøre noget ved det, siger han.

- Amerikanerne har lært af sommeren her. Vi vil gerne stå for den daglige drift fra Esbjerg, og så skal de overordnede retningslinjer komme fra bestyrelsen.

Jens Hammer Sørensen slår fast, at han er med på ejernes plan om at forandre kulturen i EfB. Man kan bare ikke forandre alt på én gang.

- Strategien er vigtig, og jeg tror på den: EfB skal spille med et højt pres og med unge, dynamiske fodboldspillere. Så skal kulturen ændres. Hvis man er professionel fodboldspiller eller arbejder i EfB, skal man arbejde hårdere, end man gjorde før, siger han.

- Jeg tror på, at det er rigtigt, men også at man skal gøre det i et passende tempo.

Superligaen er stadig målet
I sin tid blev Jens Hammer Sørensen kendt for sin bløde ledelsesstil, sit tætte forhold til medarbejderne og sine idéer om, at fodboldspillere var hele mennesker, der gerne måtte have andet end fodbold i livet.

Selv om sammenstødet med de krav, der blev stillet i Superligaen, fik ham til at moderere sine tanker om især sidstnævnte, er det oplagt at spørge: Er det plads til Jens Hammer Sørensen i EfB under ledelse af folk rundet af den benhårde amerikanske forretningsverden?

- Det er jo helt centralt for mig, for hvis der ikke er det, skal jeg ikke være der. Det, jeg kan, afhænger af, at jeg kan være tæt på medarbejdere og ansatte. Jeg synes, at en fodboldklub fungerer bedst med tætte relationer. Jeg skal skabe tillid og tryghed; det er helt afgørende for at kunne præstere for både administration og spillere og trænere. Jeg skal være med til at skabe tillid og tryghed, og det tror jeg på, man gør med nærvær.

- Jeg tror rent faktisk, at jeg kan gøre en forskel. Det kræver, at der skal være plads til mig.

Har der været det indtil videre?

- Ja, det synes jeg.

Både Jens Hammer Sørensen og de amerikanske Esbjerg-ejere er da også enige om, at klubben i sidste ende skal skabe resultater. Og selv om det foreløbig står på bundkamp i 1. division, er succeskriteriet det samme som før sæsonen.

- Jeg vil sige, at vores arbejde ikke er godt nok, hvis EfB ikke inden for ganske få år er tilbage i Superligaen.