Forbrugeradvokat sår tvivl om UEFAs nye refusionsregler

Mange danske fodboldfans har købt billet til Danmarks EM-kampe i Parken til sommer. Men tvinger coronapandemien kampene væk fra Parken og til et andet land, kan fansene ikke nødvendigvis få pengene retur, med mindre de reagerer hurtigt.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har udsendt opdaterede retningslinjer for refusion af billetter til EM-slutrunden, som blev udskudt fra sommeren 2020 til sommeren 2021, og som coronapandemien stadig skaber stor usikkerhed omkring.

Af retningslinjerne fremgår det, at hvis man vil være sikker på at få pengene tilbage for sin billet, skal man ansøge om det inden 26. januar.

Ellers er det kun en aflysning af kampen, krav om tomme tribuner eller manglende kapacitet på stadion, som med sikkerhed vil udløse refusion af en billet.

Hvis Danmarks gruppekampe i Parken flyttes til et andet land, og ingen af ovennævnte omstændigheder er gældende, så er billetten valid. Så kan man enten møde op til kampen i det andet land eller vinke farvel til sine penge.

Det kan lyde som nogle absurde retningslinjer fra Uefa, og det er det da også, hvis man spørger advokat Michael Thiesen, som er specialist i forbrugerjura.

– Det skurrer noget i ørerne. Med forbehold for at jeg ikke har læst aftaleteksten, er det stadig sådan, at selv om Uefa har skrevet med småt, at man forbeholder sig ret til at flytte kampen til et andet land, så kan man ikke bare komme med alle mulige overraskende vilkår efterfølgende, siger han.

– Det er ikke en gang et spørgsmål om erstatning. Det er et spørgsmål om, at man ikke får den vare, man har betalt for.

– Man kunne diskutere det, hvis der var tale om, at man flyttede kampen fra Parken til Farum. Så er det inden for det rimelige. Men selv hvis den flyttes til Odense eller Aarhus, så vil jeg sige, at det ikke er den vare, man har købt.

Men kan de danske fans så blot se stort på Uefas ændrede retningslinjer og refusionsfristen om mindre end to uger?

Sådan burde det være, men sådan er det ikke nødvendigvis, hvis ikke man vil risikere at stå med håret i postkassen ifølge Michael Thiesen.

Ganske vist vil de danske billetkøbere kunne henholde sig til Aftaleloven, og langt de fleste billetkøbere i Europa vil kunne gøre tilsvarende i deres respektive lande.

– Uefas udmelding vil formentlig være i strid med Aftalelovens paragraf 38C i Danmark, som baserer sig på et EU-direktiv om urimelige aftalevilkår. Så det er altså en lov fra EU.

– Det svarer lidt til, at man har købt en iPhone i Elgiganten, og så ringer Elgiganten og siger, at du får en Samsung i stedet. Så jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne holde, siger han.

Alligevel anbefaler han dog alle de danske fans til grundigt at overveje, om de vil have chancen for at kunne se EM-fodbold i Parken, eller om de vil være sikre på ikke at ende uden hverken en tur på stadion eller pengene fra billetten.

Det skyldes Uefas hovedsæde i Schweiz.

– Schweiz er jo ikke med i EU, så jeg skal ikke kunne sige, om Uefa har et lille smuthul der, i forhold til at de har en anden lovgivning end dansk lovgivning. Det er det eneste, som kan tale for, at deres udmelding kan holde, siger Michael Thiesen.

Skulle det ske til sommer, at Danmarks kampe flyttes til et andet land, og man ikke agter at rejse dertil for at se den, så kan det være en lang og bøvlet proces at få sine penge retur, selv om man har dansk ret på sin side.

– Der er en god tommelfingerregel, der lyder, at hvis man har markedsført en ydelse over for en dansk forbruger på dansk, så gælder dansk lov og aftaleret, forklarer Michael Thiesen.

– Det handler om, at en dansk forbruger har kunnet bestille varen uden at skulle have særlige kundskaber som for eksempel at kunne forstå tysk.

Eftersom billetsalget er foregået via Dansk Boldspil-Union (DBU) med masser af markedsføring på dansk, er det hævet over enhver tvivl, at det har været tilfældet.

Men som privatperson med en billet skal man håbe på, at forbrugerombudsmanden vil gå den lange vej for retfærdighed. Alene kan regningen på advokathjælp gennem hele processen let løbe op i omkring 50.000 kroner ifølge Michael Thiesen.

– Det er den enkelte forbruger, som skal sagsøge leverandøren i det her tilfælde. I Danmark vil det være oplagt at gå til forbrugerombudsmanden, for han har flere værktøjer i kassen end den gennemsnitlige forbruger, siger advokaten.

– Vælger forbrugerombudsmanden at gå videre med sagen, så kommer kammeradvokaten også på, og så er der uanede ressourcer.

– De skal sagsøge Uefa og få en dom for, at den pågældende praksis er ulovlig ifølge markedsføringsloven, og at Uefa derfor skal returnere billetpengene. Det vil muligvis være en schweizisk domstol, som ultimativt skal afgøre tvisten.

/ritzau/