Ekspert om FCK-modstander: Klubben er lidt en joke i Tyrkiet

Når FC København får besøg af Istanbul Basaksehir i Europa League, bliver det uden tilskuere, fordi alle danske topfodboldkampe i marts afvikles uden tilskuere. Men det samme bliver måske tilfældet i udekampen torsdag aften, fristes man til at sige.

Det er ikke, fordi de tyrkiske myndigheder har anbefalet af lukke arrangementer på grund af coronavirus. Sådan er det bare som regel, når Istanbul Basaksehir spiller på hjemmebane. Der kommer ingen. Næsten, i hvert fald.

Mens de andre Istanbul-klubber Galatasaray, Fenerbahce og Besiktas er berømte og berygtede for fyldte tribuner, fjendtlige atmosfærer og brusende menneskehave, er Basaksehir det modsatte. Der kommer i gennemsnit mellem 3.000 og 4.000 til hjemmekampene.

– Jeg kan tydeligt huske, sidst jeg så dem. Det var i 2011 i en udebanekamp mod Fenerbahce. Der var ingen publikum hos Basaksehir, og de blev buhet ud. Dengang var det en midter- eller bundklub, og når man snakkede om Istanbul-klubberne, nævnte man dem aldrig. De fik også tæsk 3-0. Det var virkelig ikke et hold, der var stor sympati for, siger Mathias Findalen til tipsbladet.dk.

– Sådan er det stadig. Jeg er tit inde at se Besiktas, og i Besiktas er holdet bare en joke. Det er det i det hele taget hos fans af de andre klubber. Selv om man må erkende, at de er blevet gode. Men det er et hold, man beskriver som værende uden fodboldånd og historik. Man er slet ikke villig til at tale om dem på højde med de tre store. Man betragter dem overhovedet ikke som ligeværdige med de andre.

Alle hader Basaksehir
Det er ellers ikke, fordi Istanbul Basaksehir ikke kan byde deres fans på god fodbold. Holdet rykkede op i Süper Lig i 2014, og siden har det taget to fjerdepladser, en tredjeplads og to andenpladser. Lige nu fører det ligaen.

Vi skal på en kort tidsrejse for at forstå hvorfor.

I 1990 lagde Istanbuls borgmester, Nurettin Sözen, tre kommunalt ejede klubber sammen, og dermed var İstanbul Büyükşehir Belediyespor født. Det navn beholdt klubben frem til 2014, da det skiftede til det nuværende.

Indtil for få år siden ejede kommunen stadig Basaksehir. Så udover at fans af andre klubber så klubben som en historieløs konstruktion, måtte de også finde sig i, at deres skattepenge blev ført over i Basaksehir. 

– Næsten alle hader den klub, sagde en af klubbens egne fans til Information for nogle år siden.

Mathias Findalen supplerer:

– Det er jo bare en kunstig klub, som aldrig har haft en fanbase. 

De fallerede stjerner
FC København kan glæde sig over, at der næppe venter holdet et frådende inferno, når det gæster Istanbul torsdag aften. Til gengæld venter en række tidligere fodboldstjerner, som balancerer på grænsen med erfarne profiler og pensionsmodne has-beens.

Martin Skrtel og Gael Clichy spiller i forsvaret, Gökhan Inler på midtbanen, og i forreste geled: Eljero Elia, Demba Ba og Robinho. Det er ikke dem alle, der spiller fast, men de er med til at tegne billedet af en klub, der har en forkærlighed for et flot cv. Ligesom mange andre tyrkiske klubber i øvrigt.

Mathias Findalen nævner Arda Turan som et godt eksempel. Han er tilbage i FC Barcelona, hvorfra han var udlejet fra januar 2018 til januar 2020.

– Han var en falleret stjerne, som prøvede at holde liv i en klub uden ånd. Han har også altid lovprist Erdogan og sagt, at han støttede ham fulgt ud. På den både blev han en spiller, som var symbolet på klubben. Han bekræftede de sportslige og politiske fordomme, der eksisterede blandt kritikkere af Erdogan, siger Findalen.

Han udgiver til juni en bog om tyrkisk politik de seneste 20 år, "siden Erdogan og AKP (regeringspartiet, red.) kom til magten," som han siger. Lige præcis præsident Recep Tayyip Erdogan og hans parti er uløseligt forbundet med Basaksehir.

Dels stod Erdogan i spidsen for en stor udbygning af Istanbul, da han var borgmester fra 1994 til '98. Det ene nye område skød op efter det andet. Nu kan man køre i halvanden time og stadig være i Istanbul.

– Basaksehir er en forstad til Istanbul og er et symbol på en kunstig by med høje bygninger, hvor familier bor, men som iIkke er et områder med en særlig folkeånd. Det sprudler ikke ligesom frem med lokalkultur i Basaksehir. Noget, som fodboldklubber ofte er afhængige af. Det afspejler fodboldklubben også, siger Mathias Findalen.

Ikke noget hemmeligt
Derudover er der alle de andre forbindelser til Erdogan og hans parti. AKP sad på magten i Istanbul fra 2004 til 2019, og før det var en tidligere partifælle borgmester. Altså i store dele af den periode, hvor Basaksehir var kommunalt ejet.

Selv i dag, hvor private investorer ejer klubben, er bestyrelsen fyldt med AKP-medlemmer, eksempelvis præsidenten, Göksel Gümüsdag. Han er desuden gift med Erdogans hustrus kusine.

Præsident Erdogan, som er tidligere semiprofessionel fodboldspiller, deltog endda i åbningskampen på Fatih Terim-stadionet, som Basaksehir spiller på. Her scorede han hattrick i trøje nummer 12 som symbol på, at han ville blive Tyrkiets 12. præsident, hvis han blev valgt måneden efter. Det blev han. Siden pensionerede Basaksehir nummer 12.

– Dele af bestyrelsen er AKP-politikere, og der er nogle familiemedlemmer involveret, ligesom investorerne har forbindelse til regeringstoppen. For fem-seks år siden købte nogle investorer i klubben licensen fra kommunen og omdøbte klubben, og da var Erdogan også til stede. Det er ikke noget, der er hemmeligt, siger Mathias Findalen.

Tyrkisk fodbold har i årtiet haft et intimt forhold til politik. I 70'erne og 80'erne var stadionerne nogle af de få steder, hvor man kunne råbe og synge de sange, man ville, selv om de havde politiske over- eller undertoner. De blev en slags forsamlingshuse, hvor man kunne dyrke sin identitet med ligesindede og få luftet ventilen for den daglige politiske undertrykkelse.

Som Mathias Findalen svarede, da tipsbladet.dk skrev til ham, om han som ekspert på tyrkisk politik også var klædt på til at tale om fodbold:

– Når man er interesseret i tyrkisk politik, er man også interesseret i tyrkisk fodbold.