– Det er den største kamp i historien for os.
Sådan lyder det fra FC Midtjyllands administrerende direktør, Claus Steinlein, efter at midtjyderne torsdag nedlagde italienske Lazio med hele 5-1.
Det er på trods af, at klubben tidligere har slået hold som Manchester United og Manchester City.
– Jeg ved godt, at vi har slået Manchester United med 2-1 og har slået Manchester City på udebane, men at vi slog et hold med 5-1 i et gruppespil i Europa, gør det til den største.
– At vi har vundet 5-1 i et gruppespil en torsdag aften på et fyldt MCH Arena, bliver noget, jeg husker, når jeg om mange år stopper som direktør, siger Claus Steinlein.
Direktøren var efter kampen meget stolt over præstationen, selv om han havde svært ved at tro på resultatet i løbet af opgøret.
– Jeg er enormt glad og stolt på drengenes vegne. Det har været rigtig hårdt gennem lang tid. De har kæmpet og været dedikerede på træningsbanen. Vi har fået en ny træner med nye idéer, og så gik det hele bare op i en højere enhed.
– Da jeg stod op i morges, havde jeg ikke forventet, at vi skulle lave en stor europæisk triumf. Jeg er virkelig stolt og glad.
– Jeg sad sammen med direktionen, og vi kiggede på hinanden og på måltavlen et par gange under kampen. Vi tænkte: Lever man, eller er det en drøm? siger Claus Steinlein.
Anfører Erik Sviatchenko spillede for skotske Celtic, da FCM spillede mod Manchester United, og det var derfor nemt for ham at rangere kampen lige så højt som Steinlein.
– Jeg var ikke med mod Manchester United, men jeg ved, at kampen på hjemmebane rangerer meget højt i FC Midtjylland. På papiret er Lazio markant bedre end os, så jeg synes, at det var en magisk aften, og det er noget, vi har drømt om.
– Det var fedt, og personligt er det den største kamp, jeg har været med til at opleve på hjemmebane.
I 1991 kom Brøndby i semifinalen i Uefa Cuppen, og i 1994 fik OB slået Real Madrid ud af samme turnering.
Helt i samme kategori ville Steinlein ikke sætte en sejr på 5-1 over Lazio i.
– Da jeg var knægt, så jeg Brøndby gøre det på et endnu højere niveau end os, men jeg tror, at man vil huske denne kamp om 10-15 år, når man snakker om danske hold i Europa.
– Brøndby og FC København har haft nogle store kampe, men den største var nok, da OB slog Real Madrid ud.
– Vi må slå nogle flere hold ud, før vi er helt deroppe, men kampen mod Lazio er en af de store i et dansk perspektiv, siger Claus Steinlein.
Efter kampen var Lazio-træner Maurizio Sarri skuffet over sit eget hold, da han ikke var overrasket over FCM’s niveau.
– Jeg er ikke overrasket over det niveau, som FC Midtjylland viste. Niveauet er dog svært at vurdere, fordi FCM mødte et slukket Lazio-hold. Man skal se FCM’s niveau mod et levende hold for at vurdere det.
– Baseret på kampen vil FCM være favorit til at vinde turneringen, men det vil være misvisende, fordi de mødte et slukket hold, siger Maurizio Sarri.
FCM har nu tre point i Gruppe F i Europa League efter to runder. Det samme har Lazio, østrigske Sturm Graz og hollandske Feyenoord.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Argentina kan skifte ALLE 11
VM-spiller får fem karantænedage
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
MEDIE
Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen
INTERVIEW
FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart
AVIS
Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil
Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Chokskifte på vej?
MEDIE
Forbereder bud på 970 mio.
TOPNYHED
Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki
INTERVIEW
Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub
TOPNYHED
SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Theo Sander
TRANSFER
‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonathan Fischer skal sælges
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
Tunesien – Holland
MEDIE
Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis
INTERVIEW
Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb
NYHEDER
FC Midtjylland forlænger med stort talent
Skylder FC København penge – straffes hårdt
INTERVIEW
Åbner op for sommertransfer
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber
MEDIE
Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne
OPTAKT
Schweiz – Canada
AVIS
Han vil til Tottenham – koster 688 millioner
Ny FCK-boss præsenteret – her er hans reaktion
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TRANSFER
West Ham opfordres til at hente dansk bomber