Afviste denne klub – derfor vælger han FCK

Yoram Zague var også i dialog med Montpellier inden PSG-backen tog en beslutning om at skifte til FC København.



Fredag landede en af de større Superliga-transferhistorier indtil videre i dette transfervindue, da Le Parisien kunne afsløre, at den 19-årige højre back Yoram Zague skifter fra Paris Saint-Germain til FC København.

Det er ikke hverdagskost, at PSG-spillere rykker til Superligaen, og for den franske journalist Benjamin Quarez, der breakede Yoram Zagues skifte i fredags, er transferen til de danske mestre da også lidt uventet.

– Det kom som en overraskelse for os journalister, for vi ved godt, at der ikke er mange franske spillere i den danske liga, siger Benjamin Quarez til Tipsbladet og fortsætter:

– Jeg kan huske en anden ung fransk spiller, der spillede for FCK i Youth League, Queyrell Tchicamboud. Men med Zague er det en overraskelse, for vi ved, at han også blev jagtet af franske klubber.

– Zague var for eksempelvis i dialog med Montpellier, fordi deres cheftræner er Zoumana Camara, som inden da var cheftræner for PSG’s U19-hold. Og han kan virkelig godt lide Yoram Zague. Men Yoram valgte FCK, fordi det er en klub, der spillede i Champions League for to år siden og som var i Conference League i sidste sæson.

– Så for ham er det en god mulighed for at fortsætte sin udvikling i en klub, der spiller europæisk fodbold. 

Montpellier har spillet i Ligue 1 i denne sæson, hvor man endte på sidstepladsen og dermed rykkede ned.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Yoram Zague sammen med Kylian Mbappé (Foto: Alamy).

Bedst offensivt

FC København hentede sidste sommer to højrebacker, der begge har deres forcer i det offensive spil, i form af Rodrigo Huescas og Giorgi Gocholeishvili – sidstnævnte på en lejeaftale.

Ifølge Benjamin Quarez er Yoram Zague også en back, der er bedst fremadrettet.

– Han er ikke en dårlig forsvarsspiller, men Yorams største force er det offensive spil. Han scorede masser af mål på U19-holdet, blandt andet i finalen (for en uge siden, red.).

Med sine 168 centimeter ligger Yoram Zagues forcer ikke i hovedspillet, men derimod i fart og gennembrudsevnen. Det franske talent kan samtidig også bruges i venstre side.

Gennem tal fra statistikvirksomheden Opta kunne Tipsbladet i weekenden tegne et billede af Zague som en overordentligt spændende spiller. Benjamin Quarez har set den kommende FCK-spiller i aktion for PSG i de seneste sæsoner og fremhæver særligt én kvalitet.

– Jeg vil sige, at indlæg er hans bedste kvalitet. Han kan virkelig blive ved med at løbe og løbe i en hel kamp. Men han er en ung spiller, så han skal fortsætte sin udvikling, siger Le Parisien-journalisten og fortsætter:

– Han spillede ikke meget for førsteholdet i denne sæson, så det var ikke en god sæson for ham, for at være ærlig. I forrige sæson spillede han fem Ligue 1-kampe for PSG, og i denne sæson fik han kun seks kampe og han trænede med U19-holdet i anden halvdel af sæsonen.

Benjamin Quarez peger på, at Yoram Zagues exit fra Paris Saint-Germain giver mening, da talentet konkurrer med superstjernen Achraf Hakimi, mens Luis Enrique også har brugt Warren Zaïre-Emery på positionen.

Afslutningsvist peger Benjamin Quarez på, at han ikke har en forventning om, at Yoram Zague bliver en dyr spiller for FC København, hvis ‘Løverne’ vælger at gøre brug af den købsoption, der angiveligt er en del af lejeaftalen.

Bliver Yoram Zague en succes for FCK?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes





LIVE

TransferLIVE: Afviste FCM – koster 52 mio.

Tager Superliga-klub stor beslutning?

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Høj klasse – det var vidunderligt lavet!

Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen

FCM-flop i chokskifte



LIVE

VM-LIVE: Stjerne sendt på bænken

Sur Zorniger med opsang til Ejdum

Forhandler med Jannik Vestergaard

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau

Historisk transfer – FC København tjener kassen

Afsløring: Hvidovre tæt på Filip Djukic

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Åbner for flere Brøndby-salg

Stort millionbeløb: Her er prisen på FCM-transfer

Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’

PSG meldes enig med Barca-profil

Afslører dialog: ‘Målet er Superligaen’

På vej til FC Midtjylland – her er prisen

Tæt på aftale med Jürgen Klopp

Det bliver afgørende for Dolberg-transfer

‘Et kæmpestort skifte’

Dialog – Morten Frendrup i stor byttehandel?

Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?

Premier League-profil sat af – kræver kæmpe beløb



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte

Vil købe Brøndby: Lover 7 ud af 10 mesterskaber

Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’

Toptræner hylder FCK: ‘Måske kan jeg tage dertil’