Hvordan lyder det, at et A-landshold møder FC Nordsjællands reserver eller Kosovos U21-landshold? Usandsynligt? Måske, men det er ikke desto mindre tilfældet med det grønlandske landshold, som i de seneste år netop har mødt den slags hold.
Det kan dog snart være fortid. Grønland sendte sidste sommer en ansøgning om medlemskab afsted til det nordamerikanske fodboldforbund, CONCACAF, som man forventer at blive en del af om et år eller to. Lykkes det, kan Grønland deltage i eksempelvis VM-kvalifikationen, og det er med en dansker i centrum for den spændende udvikling.
Morten Rutkjær har siden 2020 været grønlandsk landstræner med det fokus at bygge landsholdet op fra bunden, og her har man taget så store skridt i de seneste år, at man snart kan tillade sig at drømme om VM.
– Det er simpelthen mulighedernes land. Hver eneste gang jeg har været deroppe, tænker jeg, ”hold kæft, der er mulighed for at bygge noget op her”. Inden for de sidste fem-ti år har de jo bygget 30-40 kunstgræsbaner over hele Grønland.
– Det er næsten 200 millioner kroner, de har brugt på at bygge, fordi de skal sprænge klipper og sådan noget, så det er meget dyrt at bygge kunstgræsbaner på Grønland. Men det viser også bare, at de virkelig gerne vil det, siger Rutkjær til Tipsbladet og betoner, at man lige nu kun kan spille udendørs fodbold i seks måneder om året på grund af klimaet. De resterende seks måneder bruges på at spille futsal.
Morten Rutkjær har været grønlandsk landstræner siden 2020. Privatfoto.
Derfor presser Rutkjær og fodboldforbundet på for at etablere nogle kunstgræsbaner med overdækning, så der kan trænes fodbold hele året rundt.
Lavere niveau end UEFA
Udviklingen er essentiel for Grønlands drøm om at blive medlem af et forbund. For at blive medlem skal man leve op til flere krav, men her er Grønland godt på vej.
– Det kræver, at man har overdækkede haller og et nationalstadion. Det arbejder vi på at få lavet i Nuuk. Lige nu er der tegninger på, at det kommer til at ligne en iglo med glasruder, men kun til 6-8.000 tilskuere, som det er lige nu. Det er rigeligt i forhold til CONCACAF, hvorimod UEFA har større krav, siger Rutkjær. der også påpeger, at det er hans beslutning at vælge CONCACAF over UEFA, fordi niveauet her er lavere.
Man kan se frem til, hvis ansøgningen godkendes, først og fremmest at møde nogle caribiske øer, og hvis man kommer langt nok, USA og Mexico, som ofte er faste inventarer ved VM-slutrunderne.
Netop det at møde de store hold indrammer hele essensen i, hvordan Rutkjær prøver at påvirke miljøet hos et landshold, som ifølge ham selv befinder sig på et niveau svarende til 3. division i Danmark.
– Da jeg blev ansat, sagde jeg: ”op med brystkassen – vi skal turde at tage kampen op mod de store.” Ja, sandsynligheden for, at vi vinder fodboldkampe er ikke særlig stor, men bare det, at vi skal turde at tage kampen op mod de store, er ret fedt.
Det var et stort øjeblik for det grønlandske landshold, da man mødte FC Nordsjællands reserver på Right To Dream Park. Privatfoto.
Til juli venter hans største udfordring som landstræner, når Grønland deltager i Island Games i Guernsey. Her møder man eksempelvis Bermuda, som er med i CONCACAF, og netop den kamp glæder Rutkjær sig til, fordi han så kan måle sig med dem.
Rensdyrjagt kostede syv-otte afbud
At være landstræner på Grønland byder på meget mere end 4-4-2, men man må ikke tage fejl af, hvor meget fodbolden betyder for de grønlandske landsholdsspillere. Morten Rutkjær har oplevet lidt af hvert i sine år på øen, og derfor er hans kuffert også fyldt med mindeværdige anekdoter. Eksempelvis fik han afbud fra syv-otte spillere til hans første landsholdssamling.
– En af mine grønlandske assistenter, som kender kulturen, sagde, at det var fordi, der er rensdyrjagt. Så fik jeg fortalt, at de faktisk er ude og skyde kød, så de kan overleve om vinteren. Priserne er så dyre oppe i Grønland, så de bliver nødt til at hente mad til vinterforrådet.
– Det gør jo også, at det er en helt anden indgangsvinkel. Vi går bare ned og køber mad, men i Grønland kan de faktisk spare en masse penge ved at gå på jagt, forklarer Rutkjær, som også hiver et eksempel frem, der til gengæld viser, hvor meget fodbolden har at sige.
Her skulle Grønland møde et hold bestående af nigerianske akademispillere forbundet til FC Midtjylland.
– Efter kampen får en spiller en vimpel, fordi han har fået debut på landsholdet. Han holder så tale og begynder at græde lidt. Jeg forstår ikke meget grønlandsk. Så rejser alle spillerne sig op og klapper af ham. ”Hvad var det lige det?” Spørger jeg min assistent. Han stod og takkede sin mormor, for han havde fået sit største drøm opfyldt om at få debut på det grønlandske landshold
– Hans mor og far havde været alkoholikere og banket ham hele hans liv. Hans mormor havde reddet ham, og det var derfor, han stod der i dag, fortæller Rutkjær med samme ivrige fortællerstemme, som han har haft under hele interviewet.
Det er tydeligvis ikke kun spillerne, det her projekt fylder en del for.
LIVE
VM-LIVE: Senegal tager første stik
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
NYHEDER
‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’
Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
AGF-scoop: Hijackede transfer
NYHEDER
Brøndby bekræfter: Køber stortalent
TOPNYHED
Tullberg teaser for transfer
LIVE
TransferLIVE: Spurs betaler 804 millioner kroner
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
MEDIE
Steve Cooper med stor beslutning
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson
Forstår intet af Bisseck-beslutning
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson
AVIS
Dialog med Brøndby – er dette prisen?
TOPNYHED
AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg
TOPNYHED
Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub
USA – Bosnien-Hercegovina
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
OPTAKT
Portugal – Kroatien
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
TRANSFER
De tager ikke med FC København på træningslejr
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
Belgien – Senegal
TOPNYHED
Spår rekordtransfer i dette vindue
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Højbjerg har fået ny cheftræner i Marseille