Den danske forbandelse

Man kan selvfølgelig vælge at forklare det med danske holds manglende niveau. Og det er da også indlysende, at den danske SAS Liga på trods af to mere og mere markante lokomotiver i Brøndby og FC København, ikke har klassen til at være med hver gang.

Men det er heller ikke det, det handler om.

Det drejer sig om, at dansk fodbold bør have niveau til at kunne kvalificere et hold en gang imellem. Ikke hvert år, måske heller ikke hvert andet. Men sådan noget som et gennemsnit på én deltagelse hvert tredje år burde der være mulighed for.

Turneringen har stort set hvert år repræsentation af hold fra ligaer, som Danmark bør kunne sammenligne sig med. Det bedste eksempel er naturligvis norske Rosenborg, der stort set hvert år optræder i gruppespillet. Selv i en sæson, som den nordmændene lige er blevet færdige med, hvor det er gået rædselsfuldt i Tippeligaen for de ellers så sejrsvante trøndere, er Rosenborg med i gruppespillet.

I dette års udgave af turneringen finder man også det schweiziske hold FC Thun, en klub med et budget, der end ikke er i nærheden af Brøndbys og FC Københavns. Det beskedne tal lyder på det, der svarer til 24 millioner danske kroner, og dermed ville det schweiziske provinshold være et af de mest økonomisk beskedne, hvis det blev placeret i den danske SAS Liga.

Det andet eksempel fra i år er slovakiske Artmedia Bratislava, men stort set hvert år har Champions Leagues indledende gruppespil repræsentation fra den europæiske middelklasse, som den danske SAS Liga også tilhører.



Ud over Norge finder man Skotland og Belgien, som de flittigst repræsenterede. Det kan naturligvis forklares med de to landes længere tradition for professionel topfodbold og et mangeårigt klart hierarki, hvor man i Skotland har Celtic og Rangers og i Belgien Anderlecht og Club Brugge.

Det forklarer bare ikke, hvorfor det slet ikke kan lykkes danske klubber at kvalificere sig.

– Der er en ting, der har slået mig. For at klare sig på Champions League-niveau skal man have en international trup. De danske klubber har satset på nordiske spillere. Det er fornuftigt i relation til SAS Ligaen. Men det viser sig, at de nationer, vi gerne vil måle os med og være på højde med, i højere grad anvender brasilianere og til dels afrikanere for at internationalisere deres hold. Og det er på alle niveauer, ikke bare blandt de bedste, forklarer fodboldeksperten Birger Peitersen.

– Især brasilianerne har fået den individuelle skoling, der kræves. Og de får ikke gummiben. Det begreb kender de slet ikke. Da Brøndby stod stærkt internationalt i starten af 90’erne var én af klubbens vigtigste spillere – især i de internationale kampe – nigerianske Uche Okechukwu, fortsætter Peitersen.

– Derfor er det vigtigt, at også danske klubber råder over den slags spillere. Vi har ikke mulighed for at tiltrække gode italienske spillere. Det er der slet ikke penge til. Men brasilianerne og afrikanerne er der. Det er ganske vist lidt et lotteri, men er man dygtig til at se talent, kan det lade sig gøre, slår Birger Peitersen fast.

I dette års udgave af Champions League finder man stjernerne Ronaldinho, Kaka, Serginho, Robinho, Roberto Carlos og Ronaldo. For bare at nævne nogle.

Men også på lavere niveau finder vi de eksotiske spillere. FC Thun har fire brasilianere i sin trup samt Cameroun-midtbanen Armand Deumi og Artmedia råder over den brasilianske angriber Fabio. Club Brugge har også en brasilianer i truppen, Victor Simoes de Oliveira.

– De nordiske spillere har gjort det godt på nationalt niveau. Men Champions League kræver en helt anden mentalitet. Det er to vidt forskellige ting, den nationale turnering og de europæiske kampe. Det handler om, at spillere, trænere og klub ved, hvad det drejer sig om og kan give de redskaber videre, der kræves for at klare sig, siger Birger Peitersen.

I Rosenborg har man ingen eksotiske brasilianske eller afrikanske navne, men her gør der sig en anden faktor gældende, mener Peitersen.

– Det er deres måde at tænke på. Hele området deroppe har besluttet sig for, at dette her, det vil man altså. Det er blevet en del af klubbens kultur. Denne sæson har jo også vist, at kampe i Tippeligaen og kampe på internationalt niveau er to vidt forskellige ting. Selvom det er gået ad helvede til i ligaen, har Rosenborg alligevel været i stand til at kvalificere sig til Champions League. Det er en kultur, der skal oparbejdes gennem mange år. Brøndby havde den i starten af 90’erne, forklarer han.

Forbandelsen hviler over dansk klub-fodbold og har gjort det siden ’98, da Brøndby blev det foreløbig sidste danske hold i et Champions League-gruppespil.

Spørgsmålet er, hvornår forbandelsen hæves.