Emiliano Marcondes’ tid i Norwich lakker mod enden.
Siden sommeren 2024 har den danske offensivspiller repræsenteret den engelske traditionsklub, men senest til sommer er det slut.
I et stort interview med Tipsbladet fortæller Emiliano Marcondes, at han inden årsskiftet fik en hård besked af Norwichs nye træner Philippe Clement.
Du har ikke spillet de seneste 12 kampe. Hvad er din situation i Norwich, og hvad har du fået at vide af Philippe Clement?
– Jeg startede med at spille under ham, lige da han kom til. Jeg gjorde det også okay, og jeg fik scoret og assisteret.
– Men så snart vi ramte det nye år, og transfervinduet åbnede, så var det et rimeligt klart signal, der blev sendt til mig, for jeg var inde og tale med Philippe, og de sagde, de ikke vil forlænge min kontrakt til sommer. De vil derfor fokusere på de spillere, de har nu, og derfor ville jeg ikke rigtig være i betragtning længere.
– De sagde, jeg godt måtte se mine muligheder an og prøve at komme væk allerede i januar.
– Jeg var slet ikke udtaget i januar, og jeg var også rigtig tæt på at komme væk til nogle forskellige klubber, som vi snakkede og havde møder med. Jeg har kun tre måneder tilbage nu, så jeg må godt snakke med andre klubber, og det har jeg også udnyttet.
– Jeg har prøvet at se, hvor klubberne står, og hvad de har brug for. Men det var ikke den perfekte mulighed i vinter, og derfor endte jeg ikke med at skifte.
– Nu er jeg begyndt at komme lidt mere med i truppen, for vinduet er lukket, og vi har fået nogle skader. Han har sagt, at jeg ikke er førsteprioritet, men hvis de får brug for mig, så vil de bruge mig, men de har gjort det rigtig godt, så der har ikke været behov for at skifte.
Hvordan var det at få den besked? Var det en overraskelse?
– Jeg forstod godt situationen, og jeg er glad for, at de sagde det så tydeligt til mig. Nogle gange er der ikke så klar kommunikation, så det var jeg egentlig glad for.
– Jeg er måske lidt overrasket over det på grund af mine præstationer, og hvad jeg har gjort her i klubben, siden jeg kom. Men jeg forstår godt mekanismerne i fodbold, når der er kommet ny træner, som gerne vil køre en ny strategi sammen med sportsdirektøren.
– Jeg sagde til ham, at jeg godt forstod hvorfor, og hvis jeg var træner, havde jeg måske også gjort det. Det er selvfølgelig bare uheldigt, det er mig, der havner i den situation, for jeg føler, jeg godt kan bidrage på banen, fortæller Emiliano Marcondes.

Afviser rygte i svensk avis
Forleden kunne man i den svenske avis Expressen læse, at Emiliano Marcondes var tæt på at få ophævet sin kontrakt i Norwich for at skifte til enten Sverige og Norge, hvor vinduerne fortsat holder åbent.
Den historie afviser Marcondes pure, selvom et skifte til svensk eller norsk fodbold godt kan komme på tale.
Den svenske avis Expressen skrev forleden, at du var ved at få ophævet din kontrakt. Passer det?
– Nej, det er slet ikke på tale. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Jeg er fuldt med her, og jeg rejser med og er omkring holdet.
– Jeg får også at vide, at der er brug for mig i træningerne, og hvis der opstår en mulighed på banen, så er jeg også klar til at gribe den.
– Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan skifte nu. Det kræver dog, at klubberne bliver enige med hinanden.
– Men jeg har jo fået at vide, at min fremtid ikke er her, så jeg taler med klubber i de ligaer, hvor vinduet stadig er åbent. Jeg holder løbende samtaler med de forskellige klubber.
Expressen skrev, at der var interesse fra Sverige og Norge. Har du hørt fra nogle hold fra de ligaer?
– Der er Norge, Sverige og så har vi også lidt kontakt til MLS, som også har åbent. Det er et helt andet marked, så det er sværere, for man er lidt mere kendt i Skandinavien og England.
Peger det i retning af, at du skifter nu eller til sommer?
– Det er lidt for tidligt at sige. Jeg har også en kæreste, der er gravid, så det har også været med i overvejelserne. Jeg snakkede med nogle klubber på et helt andet kontinent i vinter, og der skal jeg tage hende med i overvejelserne, selvom hun er stærk og klar på det hele.
– Vi er meget åbne over for de ting, der kommer, og vi er klar på det meste, men det er svært at sige, hvad der kommer til at ske, for der er mange ting, der spiller ind – både spillestilsmæssigt, min rolle, kulturen og finansielt.
Hvad vil du helst selv?
– Det er svært at svare på, for jeg savner selvfølgelig at spille fodbold, og jeg føler, al min energi og kvalitet går til spilde nu her, hvor jeg ikke får lov til at gøre det i kamp. Jeg får kun lov til at score mål til træning, og det er selvfølgelig noget lidt andet.
– Men på den anden side skal det også være det rigtige, så det kan sagtens være, vi venter til sommer, og det kan jo også være, situationen ændrer sig i Norwich, og vi får nogle flere skader, og der pludselig åbner sig en mulighed.
Emiliano Marcondes har i alt spillet 50 kampe for Norwich – heri har han scoret seks mål og lavet otte assister.
LIVE
VM-LIVE: Tidligere Brøndby-spiller taler ud
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Theo Sander
MEDIE
Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne
TRANSFER
‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’
NYHEDER
Viborg FF på rov hos Superliga-rivaler
MEDIE
Chokskifte på vej?
MEDIE
Til lægetjek i Superliga-klub
NYHEDER
– Derfor fyrer vi Thomasberg
EKSKLUSIVT Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’
Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham
AVIS
Dybt upopulær – VM-træner kan fyres torsdag
TRANSFER
Køber ind i Barcelona
Peter Schmeichel frustreret: ‘Klar dommerfejl!’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Thomas Frank afslører: Var tæt på kæmpestjerne
TRANSFER
West Ham opfordres til at hente dansk bomber
NYHEDER
Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK
TOPNYHED
FCK går på rov i Viborg
NYHEDER
Forgyldt – det tjener Beckham under VM
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
England – Ghana
MEDIE
Stor dansk transfer i fare for kollaps?
HELT VILDT
Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek
MEDIE
Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil
‘Bombe’: Stjerne med transferbøn på direkte tv
OPTAKT
Portugal – Usbekistan
Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona
TOPNYHED
Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen
MEDIE
Frederiksen renser ud
OPTAKT
Schweiz – Canada
TRANSFER
Lurer på Superliga-stjerne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TOPNYHED
Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu