Er deres Yussuf Poulsen-drøm gengældt? ‘Måske’

Yussuf Poulsen har haft et langt tilløb til at komme i topform, men angriberen er nu tilbage i landsholdsvarmen efter et års fravær.



HELSINGØR (Tipsbladet): Efter et år uden landsholdsfodbold er Yussuf Poulsen tilbage i varmen, da HSV-angriberen er blevet kaldt ind som afløser for den skadede Newcastle-angriber William Osula.

Og opkaldet fra Brian Riemer var uventet, lød det mandag eftermiddag fra Yussuf Poulsen, da den rutinerede angriber mødte Tipsbladet og den øvrige presse i landsholdslejren på Marienlyst Hotel.

– Det er klart, at når man bliver efterudtaget, så er det selvfølgelig altid en overraskelse. Jeg var heldig, at jeg ikke havde planlagt noget i de fridage, jeg havde fået, så der var ikke noget, der skulle aflyses. Jeg sad og var i gang med at planlægge det, da jeg fik opkaldet, lød det her fra Yussuf Poulsen.

Bundesliga-spilleren har ikke optrådt for landsholdet siden november sidste år, men han har været i dialog med Brian Riemer løbende.

– Han har jo været meget ærlig over for mig med, at jeg skulle være fit og klar til at spille, og at han gerne vil have mig med, når jeg er det. Lige pt. er jeg klar, så det falder på et godt tidspunkt, kan man sige. Det har været en meget ærlig snak frem og tilbage. Jeg skulle have nok spilletid og være fit nok til at kunne være med, og det har jeg ikke været de sidste par gange, i forhold til det han gerne vil have. Og det har jeg fuld forståelse for. 

Yussuf Poulsen fik sæsonens første startplads mod Dortmund i weekenden, hvor HSV fik 1-1.

– Lad os sige det sådan, at vores fysiske træner nede i Hamborg har styret hvor meget, jeg må træne, og hvor meget jeg må spille de sidste to måneder. Så jeg har fået mundkurv på og må ikke sige noget.

– Jeg skal bare høre efter, når jeg skal stoppe med at træne, og sætte mig ned på banen, når jeg skal skiftes ud, fordi jeg ikke må spille et minut mere, lød det med et stort grin fra Yussuf Poulsen, der samtidig afviste at være frustreret over situationen, fordi den aftalte plan har fungeret fint indtil nu.

Yussuf Poulsen startede i weekenden inde, da HSV spillede 1-1 mod Dortmund i Bundesligaen (Foto: Alamy).

Holder døren åben for Lyngby

Hele 12 år nåede Yussuf Poulsen at være i RB Leipzig, så med skiftet til HSV har der været en del nye indtryk for den danske angriber.

– Det har været fedt og det har været sjovt indtil videre. På et punkt har det været anderledes, at man glæder sig lidt mere over ét point på hjemmebane mod Dortmund. Det havde vi ikke gjort i Leipzig. På den måde er der nogle ting, der er lidt anderledes, men det er fedt og det er en fed udfordring. Jeg synes, at vi har et rigtigt godt hold, og en rigtig dygtig træner, så jeg tror ikke, at vi kommer til at kæmpe så meget med nedrykning, for at være helt ærlig, for jeg synes, at vi ser rigtig, rigtig gode ud, lød det fra Yussuf Poulsen.

Yussuf Poulsen startede som bekendt karrieren i Lyngby Boldklub inden skiftet til RB Leipzig, og i sommer gav den nordsjællandske klubs direktør Andreas Byder et interview til Tipsbladet, hvor han slog fast, at de i 1. divisionsklubben stadig drømmer om at få Yussuf Poulsen tilbage, inden angriberen lægger støvlerne på hylden.

Men det er det en realistisk drøm for Andreas Byder og kompagni?

– Det ved jeg ikke. Det er så svært at sige, det der, for man kan ikke planlægge sin karriere. Går det, som jeg håber, at det kommer til at gå i Hamborg, så kan det godt være, at jeg bliver hængende der i flere år endnu og måske indtil jeg ikke kan spille mere. Måske ikke. Det kan også være, at jeg vil noget helt andet, når det så ikke længere skal hedde Hamborg. Så jeg ved ikke, om det bliver aktuelt. Måske gør det, måske gør det ikke. 

Yussuf Poulsen kan på lørdag spille sin landskamp nummer 87, når Danmark møder Belarus.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri