VIBORG (Tipsbladet): I snart ni måneder har Thomas Jørgensen spillet Superliga-fodbold med Viborg FF.
Midtbanespilleren tog fra FC København, da han efter sin egen smag ikke fik nok spilletid og tilsyneladende heller ikke havde udsigt til det.
Det har Jørgensen fået i rigeligt mål i Viborg, hvor han har spillet i samtlige de 23 ligakampe, han har haft mulighed for, heraf de 19 fra start.
Og det vil være overraskende, hvis ikke også midtbanespilleren får en vigtig rolle torsdag aften i det, han selv betegner som en af de vigtigste kampe hidtil i karrieren.
– Det bliver meget specielt, at det er en pokal-semifinale, der betyder så meget. Det er helt sikkert en af de største kampe, jeg har spillet, den ligger helt deroppe. Jeg ser frem til enhver kamp og ser 100 procent frem til hver gang, vi skal spille. Og så giver det lige lidt ekstra, at det så også er mod mit tidligere hold, siger Thomas Jørgensen til Tipsbladet.
– Jeg vil 100 procent gerne vise, hvad jeg har af kvaliteter. Det ville være det fedeste at gøre mod dem, hvis vi så samtidig kan få et godt resultat med til Parken, siger midtbanespilleren.
Vil beholde overtaget over FCK-vennerne
Thomas Jørgensen spillede for FC København fra U/12-alderen, hvor han skiftede fra Herfølge Boldklub.
Og det gode forhold til de gamle holdkammerater hænger ved, selv om venskabet på alle måder er sat på pause i de 90 minutter torsdag aften og i næste uge i Parken.
– Vi har håneretten i forhold til vores seneste kamp, og den er rar at have i rygsækken i forhold til, at den var min første kamp mod FCK. Så er det fedt at vinde. Og så er det specielt at spille mod de tidligere holdkammerater og min tidligere træner. På den måde er det også en mærkelig oplevelse.

– Der er nogle af de unge, jeg har spillet sammen med i rigtig mange år. Nu er der desværre ikke så forfærdeligt mange af dem tilbage. Nogle er på udlån og nogle solgt. Men dem der er, som jeg har spillet med i så lang tid, dem er der stadig kontakt til. Det bliver da ekstremt sjovt at se, hvad det endelige resultat bliver i forhold til, hvem der står med håneretten, siger Thomas Jørgensen.
– Jeg har spillet meget med flere af dem, der er på udlån. Og så er Amin [Chiakha] en af dem, jeg stadig snakker rigtig meget med, og som har slået sig fast på holdet. Og [Victor] Froholdt er også en, jeg har kendt i meget lang tid, og det er nok de to, der banker mest på for fast spilletid, siger Thomas Jørgensen.
– Jeg vil meget gerne videre i pokalen, så det er mig, der er i de næste samtaler kan køre lidt på dem.
Godt topniveau i Viborg FF
Thomas Jørgensen sad på bænken, da Viborg og FC København spillede 1-1 i Parken 18. august, og spillede den første times tid i marts, da Viborg leverede et flot comeback i anden halvleg mod FC København og gik fra 0-2 til en 3-2-sejr.
Og det er ikke bare held og enkelte gode øjeblikke og kampe, der ligger bag de resultater, mener Thomas Jørgensen.
– Vi har haft gode resultater mod de større klubber med sejre over FCK og FCM, og det viser, vi har noget individuel kvalitet og nogle gode tråde at trække i, der kan give os resultater. Og det går vi selvfølgelig efter mod FCK. Vi skal vise os godt frem, så vi står bedst muligt til returkampen i Parken.
– Det er jo Europa, der er i sidste ende er målet for os. Om det så er den ene eller anden vej, så kæmper vi for det. Og hvis det kan lade sig gøre, er der endnu mere at glæde sig til i næste sæson. Vi har enormt stor lyst til at vinde både den pokal og spille i Europa. Viborg har været i Europa nogle få gange, men vi vil også gerne være med til at skrive historie, siger Thomas Jørgensen.
Læs også om Viborgs forsøg på at forlænge med flere af klubbens profiler
Ser hvad fremtiden bringer
Midtbanespilleren har i perioder vakt meget opsigt med sit spil i Viborg, og mens det lige nu er de forreste spillere hos VFF, der vækker mest opsigt i offentligheden, er den 19-årige københavner glad for den udvikling, han har haft i Viborg, og for livet langt hjemmefra.
– Det meste har været positivt. Det er blevet opfyldt i forhold til, at jeg ville ud og spille noget fodbold, det har jeg ligesom fået gjort de sidste ni måneder, siger Thomas Jørgensen.
– Og ud over det, så synes jeg, at alt har passet sammen uden for fodboldbanen. Jeg skulle også have et liv ude for fodbold, og det er alt sammen blevet opfyldt. Så det har været ni fede måneder her i Jylland.

– Jeg boede på Frederiksberg ikke så langt væk fra træningsanlægget i FC København, så der er lidt omvæltning. Det har været bedre i forhold til, hvad jeg forventede. Jeg flyttede for at spille fodbold, og så har det også været rigtig fedt uden for banen. Vi er et ungt hold, og det har været nemt at falde til her. Nu er vejret også godt igen, og så bliver det endnu lettere for os at komme lidt ud og lave noget sammen, siger Thomas Jørgensen.
Og der er mere, Thomas Jørgensen selv føler, han kan lære og få ud af jobbet i Viborg, ikke mindst, hvis man får succes torsdag og i den kommende måned, hvor Viborg stræber efter at komme i Europa.
– Jeg er jo stadig ung, og Viborg har meget at byde på. Det er en udviklingsklub, som forstår at udvikle spillere. Og jeg har meget at lære endnu som fodboldspiller.
– Det [fremtiden og eventuel interesse] tager vi, som det kommer, og der er selvfølgelig en aftale mellem mig og klubben i forhold til, hvad der skal ske i fremtiden, siger Thomas Jørgensen.
Tror I, flere spillere skifter mellem FCK og Viborg i 2025/26?
0 Votes
Viborg FF og FC København spiller 19.30 torsdag aften.
Læs om spillerbudgetterne i Superligaen her.
LIVE
TransferLIVE: Aral Simsir er landet
VM-spiller alvorligt skadet
NYHEDER
Argentina afværger fiasko – vildt comeback!
TRANSFER
Stort FCK-indkøb? ‘Han er en kopi af Dembélé’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mathias Zanka træner med i dansk klub
Knuser transferrekord
LIVE
VM-LIVE: Argentina i vanvittigt comeback!
MEDIE
Her er Aral Simsirs kongeløn i Tyrkiet
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De vinder VM
MEDIE
Her er danskers millionløn i Lazio
USA’s landstræner er frustreret: Hvad var pointen?
TOPNYHED
FCK-spiller imponerer: ‘Har været vanvittig god’
TOPNYHED
Dybt forundret over Superliga-flop
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
De meldes interesseret i Orri Oskarsson
Medier jubler over USA’s nedtur
TOPNYHED
Superliga-profil: Derfor skifter jeg til Brøndby
NYHEDER
Kæmpe flop: Brøndby sælger Yeboah
EKSKLUSIVT
Afsløring: Horsens laver rekordtransfer
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCK forhandler om Bernhardsson-køb
OPTAKT
Schweiz – Colombia
EKSKLUSIVT
Stor profil til FCK? ‘En virkelig god afslutter’
NYHEDER
Stor nedtur for Superliga-komet
NYHEDER
Dyrt FCM-indkøb droppet til træningslejr
NYHEDER
Cornelius: ‘Jeg skal kunne spille hver tredje dag’
AVIS
Scorer vanvittig løn i Premier League
TOPNYHED
Reagerer på trænerfyring: Kan ikke være anderledes
INTERVIEW
‘Jeg er rigtig dårlig til at holde min kæft’
TOPNYHED
Ronaldo i konfrontation: ‘Du kan ikke lide mig’
EKSKLUSIVT Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig
MEDIE
Bundesliga-klub henter FCM-emne
MEDIE
Medie: FCK-spiller enig med ny klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Thelander vender tilbage til Danmark
MEDIE
