Kasseret OB-angriber nyder succesen hos svensk storklub

Thomas Mikkelsen kunne ikke komme på holdet i OB, men spiller nu for de svenske vicemestre fra IFK Gøteborg. Han nyder succesen.



For fem uger siden spillede angriberen Thomas Mikkelsen for OB’s reservehold på kunstgræsbanen på OB’s træningsanlæg mod Esbjergs reserver. For en uge siden spillede han for øjnene af 16.894 tilskuere på  IFK Gøteborgs hjemmebane Gamla Ullevi mod de svenske mestre fra Malmö FF.
 
Han blev indskiftet ved pausen for IFK Gøteborg og kunne have scoret i kampens slutfase, men blev alligevel fremhævet som en af de bedre spillere på hjemmeholdet, hvor træner Jörgen Lennartsson roste ham efter slutfløjt.
 
– Han bidrog med det, han er her for. Hårdhed, kampvilje, gode løb og hovedspil. Han leverede en god halvleg, og et rigtig godt indhop seneste også. Vi ved, hvad han kan, sagde træneren.
 
Det er altså gået stærkt for Thomas Mikkelsen, der var ude i kulden i Superliga-bundholdet OB under Ove Pedersen, og derfor lod sig leje ud til den svenske storklub IFK Göteborg for en måneds tid siden. Thomas Mikkelsen glæder sig over sit klubskifte.
 
– Jeg har nydt det. Jeg har nydt at få tillid fra træneren. Han tror på mig, og jeg får noget spilletid. Jeg er glad for at være her. Gutterne har taget godt imod mig, og det har været let at falde til, siger Thomas Mikkelsen til tipsbladet.dk.
 
Det er kommet som en overraskelse for flere iagttagere, at Mikkelsen har taget springet fra en reservetilværelse i OB, hvor hans seneste spilminutter i Superligaen var den 9. november til IFK Göteborg – de svenske vicemestre – hvor han har fået masser af spilletid. Hvordan hænger det sammen?
 
– Jeg har altid troet på mig selv, men selvfølgelig kom det som et chok for mange, at jeg skiftede til IFK. Jeg har svaret kritikerne igen ved at vise, at jeg har nogle kvaliteter. Jeg må åbenbart kunne et eller andet, som Ove Pedersen ikke lige har kunne se. Jeg er glad for, at jeg tog en beslutning om at tage herover. Det er virkelig en stor klub, hvilket man også kan mærke. Det har været meget positivt, siger Thomas Mikkelsen, der valgte at forlade OB, fordi cheftræner Ove Pedersen ikke så hans vej.
 
– Jeg kom til OB under Troels Bech, og ham mærkede jeg kæmpe tillid fra. Han troede på mig, men så fik vi ny træner, og Ove så åbenbart ikke min vej. Sådan er det i fodbold nogle gange, siger Mikkelsen.
 
Han er lejet ud fra OB til IFK Gøteborg for resten af forårssæsonen, og han ved endnu ikke, hvad der skal ske til sommer.
 
– Lige nu fokuserer jeg bare på at være her og give mig hundrede procent. Vi får ny træner til sommer i OB, og der kommer nogle nye øjne på. Det kan være, at han ser mere min vej; det ved man aldrig. IFK har også en købsoption på mig, så hvis jeg overrasker her, kan det også gå den vej. Alt kan ske i fodbold. Jeg var også glad for at være i OB, og jeg skiftede kun hertil, fordi Ove ikke troede på mig, siger Thomas Mikkelsen.
 
Thomas Mikkelsen har kontrakt med OB frem til sommeren 2018, men kan altså blive købt fri af IFK Gøteborg til sommer, hvis alle parter er interesseret i det. 




TransferLIVE: Neymar trækker sig fra transfer




LIVE

VM-LIVE: Stjerneparade klar for Tyskland

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De er enige med Mathias Jensen

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dybt upopulær – VM-træner kan fyres torsdag

Ecuador – Tyskland

Afslører danskers pris – så meget vil OB få

Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen

Supercomputer: Her er VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afslører: FCK ringede aldrig

Real Madrid køber stjerne – vil sælge ham dyrt

Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’

Norge – Frankrig

Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne

Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub

I dialog om dansk bomber

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona

Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’

Kap Verde – Saudi-Arabien

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Senegal – Irak

Paraguay – Australien