Klose og Podolski bomber fødelandet

For de fleste tyskere er det en almindelig VM-kamp mod et naboland, for polakkerne er det en af de sjældne chancer for at afpudse stoltheden og føre sig frem mod en mægtig arvefjende – og helt speciel er opgøret for de tyske angribere Miroslav Klose og Lukas Podolski. De er nemlig begge af polsk afstamning.

“Kampen mod Polen er ikke VMs vigtigste, for det er finalen,” forsøger Podolski at afværge.

Før de store kampe sidder følelser ikke uden på fodboldtrøjen. Men historien fortæller, at der står noget særligt på spil for de to tysk-polske angribere.

Lukas Podolski er født 4. juni 1985 i Gliwice, 80 km fra Opole, hvor Miroslav Klose så dagens lys 9. juni 1978. To angribere fra Schlesien i det sydvestlige Polen, hvor der bor et stort tysk mindretal, men begge har ægte polske forældre.

Podolski var to år, da han med familien flyttede til Bergheim ved Köln, men han er fortsat meget polsk. Sammen med veninden Monica hører han næsten kun polsk hip-hop af navne som Peja, WWO og Mezo. Også Monica har polske forældre, som kærestens, der bakker totalt op, lægger karriereplan med rådgiveren Konstantin Schramm og ordner al fanposten.

I et interview blev angriberen spurgt om de vigtigste personer i samtidshistorien, og han nævnte hverken den tidligere polske pave eller den nuværende tyske, men sine forældre.

Det klinger af katolsk familie-sammenhold og en nærhed, som bevares med klubskiftet til Bayern München. Den polske klan Podolski følger simpelt hen med sydover.

Lukas Podolski er dog en tysk helt. Med debut på Nationalmannschaft to dage efter sin 19 års fødselsdag, hvilket kun overgås af Olaf Thon og Uwe Seeler. Nu skifter han fra 1. FC Köln til Bayern München, men er forlængst tiltrådt som popstjerne. Det sker bl.a., når man pryder forsiden af fodbold- og livstilsmagasinet Player.

I Oppeln hedder han Mirek

Udadtil virker nu 21-årige Lukas Podolski som en udadvendt og pågående spiller.

I virkeligheden har han haft det svært med at være hovedattraktion på et bundhold, der da også endte med at rykke ned. Venstrebensangriberen var for ung til at flytte afgørende rundt med holdkammeraterne.

Der er det lidt lettere for ham i FC Bayern, hvor han kommer til at spille sammen med bonkammeraten Bastian Schweinsteiger – samt på landsholdet.

Her er der andre til at bære det tunge ansvar. Som eksempelvis Miroslav Klose, hvis skuldre ikke er for brede, men hvis fodbold-potentiale er stort. Den lidt sky frontløber har haft et formidabelt forår, blev topscorer i Bundesligaen og – vigtigst af alt – så bevarer den hovedstødsstærke spiller benene på jorden.

Han fortsatte i åbingskampen mod Costa Rica med to scoringer den målsucces, han introducerede ved VM for fire år siden i Asien, da tyskerne vandt sølv. Han takker sine holdkammerater for opbakningen og oplæggene, som han i øvrigt ofte selv præsterer, og så fortsætter han med at køre Skoda og gå på fisketur med de gamle kammerater fra Kusel nær Kaiserslautern. Når tiden tillader det for tvillingerne, han har med fru Sylvia, der også er både katolik og polsk.

“Jeg føler mig som tysker, men jeg glemmer ikke, hvor jeg kommer fra,” siger Klose før mødet med sine “landsmænd”.

Kloses øgenavn hos fodbold-tyskerne er Miro, en forkortelse af fornavnet. Han er af og til en tur hjemme i Opole eller Oppeln, som tyskerne kalder byen, og hans polske venner og familie kalder ham Mirek.

Lukas Podolski var for ung til at opleve en polsk barndom, men han er stolt af sine rødder.

På søsterens sofa i Bochum

“Det polske i mig er viljen til at komme nedenfra og kæmpe sig op”, siger den ellers særdeles sensible frontløber, der dog holder Oliver Neuville bag sig og har sendt Kevin Kuranyi helt ud på tribunen.

“Mod Polen taler Klose og jeg tysk sammen, så kan de ikke forstå os,” griner “Prins Poldi”, som sammen med “King Klose” ellers har det med at forstå og tale med hinanden på polsk.

For at forvirre modstanderne. I populistiske Bild Zeitung bliver det til “Wir machen Deutschland zum mistrzami swiata”. Det betyder verdensmester.

Østfra menes hele 300.000 polakker at befærde motorveje, campingpladser og stadions i disse uger. Efter det indledende nederlag til Equador er slaget mod Tyskland, det blot tredje i VM-historien, alt eller intet for Pawel Janas’ tropper.

Polakkerne er turister som Warszawa-barmanden Lukasz, der forlængst har bestilt plads på sofaen hos sin søster i Bochum. Mange er rejst til nabolandet uden billet, men så er der jo tv og stemningen på gaden.

I forvejen er der de især i Ruhr-Gebiet tilflyttede polakker eller efterkommere af de tusindvis af industriarbejdere, der kom hertil i højovnenes og kulminernes guldalder for op imod 100 år siden. Navne som Ernst Kuzorra og Fritz Szepan står indgraveret længe før Ebbe Sand og Tomasz Waldoch på æresstenene i arbejderklubben over alle, Schalke 04. I den kvartet er danskeren den eneste uden polske rødder.

Altså er der chance for at genetisk fintælling på fanblokkene på Westfalenstadion onsdag aften vil give polsk udslag. Tyskerne optager fortsat flere legionærer på deres landshold, men Europas store smeltedigel befinder sig også ganske centralt her. Der er mere rigdom i Tyskland end i Polen. Sådan har det altid været.

Men polakkerne vil også være med. Jacek Kryznowek er ægte polak, landsholdsspiller og til daglig ansat i Bayer Leverkusen. Han løber nationalt set ingen steder. På vippen har været navne som Eugen Polanski og Michael Delura. Førstnævnte er opvokset i Tyskland og spiller for Mönchengladbach. Han har takket nej til et tilbud fra landstræner Pawel Janas.

“Mit valg falder på Tyskland,” har den 19-årige ungdomslandsholdsspiller allerede meldt ud.

Han agter at gå i fodporene på Podolski og Klose, som onsdag kan sende deres gamle landsmænd ud af VM-slutrunden.