Alexander Sørloth og landstræner Lars Lagerbäck gik i kødet på hinanden i kølvandet på Norges nederlag til Serbien, der kostede nationen deltagelsen ved EM-slutrunden til sommer.
Den tidligere FC Midtjylland-angriber skal have været sur over, at Norge ikke var godt nok forberedt på Serbiens spillestil, og han anklagede landstrænerteamet for den dårlige forberedelse. Det skete dagen før opgøret mod Nordirland i Nations League.
Det blev til meget ophedede diskussioner – som du kan læse meget mere om her – og de diskussioner er blevet lækket til det norske medie VG.
Nu tager svenske Lars Lagerbäck, der er norsk landstræner, bladet fra munden i en artikel på fodboldforbundets hjemmeside. Han kalder Sørloths opførsel for uacceptabel.
Læs også:Sur over lækage fra den norske landsholdslejr: Vi har en muldvarp et sted
– I løbet af årene har jeg arbejdet med fire forskellige landshold, alle med samme ledelsesfilosofi. Den er baseret på, at spillerne forstår, hvorfor vi gør, som vi gør, at alle tager et personligt ansvar for egne præstationer, og at landsholdet præsterer på og uden for banen. Samtidig er det ikke unaturligt, at der i præstationskulturer opstår konflikter. Så har vi en dialog, hvis nogen ikke mener, det fungerer.
– Jeg kan godt tåle, at der er uenighed om fodboldfaglige spørgsmål, men Alexander kom imidlertid med flere anklager, som ikke omhandler, hvordan vi spiller fodbold, men som gik på, at Per Joar Hansen (landstrænerassistent, red.) og jeg var inkompetente som trænere – både leder- og fodboldmæssigt. Efter 30 år i international fodbold har jeg aldrig oplevet, at spillere er gået over grænsen på den her måde. Jeg har haft mange fodbolddiskussioner med spillere, som har været faktabaseret og om fodbold. Men aldrig noget som har været i nærheden af dette, siger svenskeren.
Han erkender også selv, at han gik over stregen, da han hånede Alexander Sørloth ved at bede ham om ikke at tale, fordi han for et par år siden havde brændt for helt åbent mål mod Cypern.
– Mod slutningen af mødet besluttede vi trænere, at vi skulle forlade rummet og lade spillerne diskutere, hvordan vi skal agere i fremtiden. Da vi forlod rummet, mistede jeg desværre min tålmodighed. “Du var ikke så kæphøj for to år siden i Cypern”: Dette ordvalg kom efter en lang og ophedet diskussion, og det beklager jeg. Det var et forsøg på at få Alexander til at forstå, at han må tilpasse sig holdet. For mig handler det om at skærpe den gode præstationskultur, siger Lars Lagerbäck.
Læs også:Fra fusions-klub til Champions League-klub: Tag med på FCM’s rejse
Han bekræfter, at man på et møde senere på aftenen gav hånd på at lægge sagen bag sig.
Dagen efter tog Sørloth ordet foran truppen og personalet og beklagede, at han havde opført sig, som han havde gjort aftenen forinden.
– For landsholdets bedste håber Per Joar Hansen og jeg, at Alexander lever op til det, vi blev enige om, så vi kan lægge dette bag os. Nu skal vi fokusere på de tre kommende landskampe i november, siger landstræneren.
Selv om han havde pisset Lars Lagerbäck helt af, valgte landstræneren alligevel at bruge Alexander Sørloth i opgøret mod Nordirland dagen efter. Selv om RasenBallsport Leipzig-angriberen var bænket, kom han på banen i anden halvleg.
Læs også:Medie: Sørloth og norsk landstræner i heftigt skænderi
Læs også:Ronald Koeman nedtoner Champions League-pres på Barcelona
Læs også:Intet videresalg: FC Midtjylland vil undersøge Sørloth-transfer
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
AVIS
Dansk angriber sat til salg
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Thomasberg vinder i sin OB-debut
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
MEDIE
