Pia Kjærsgaard raser: Tag jer sammen, DBU!

I sidste uge løftede DBU sløret for en ny version af organisationens samlede strategi for alle landshold – 'Den Røde Tråd’.

‘Den Røde Tråd 2.0’, der blandt andet fastsætter en fælles spillestil, kommer til at gælde for alle landshold på tværs af køn.

Derfor vil man fremover kommunikere mere kønsneutralt ved at lade ord som 'mandsopdækning' og 'målmand' udgå og i stedet bruge kønsneutrale termer som 'markering' og 'keeper'.

Jeg synes, det er totalt latterligt. Jeg tror, langt de fleste ryster på hovedet af det her. Det er ren pjat.

Pia Kjærsgaard

MF, Dansk Folkeparti

Og det er bestemt ikke noget, der er faldet i god jord hos Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Det fortæller hun til Tipsbladet.

– Alt det her woke, det går fuldstændig over gevind. Nu har det så også grebet sportens verden, og det er dybt beklageligt. Det er jo fuldstændig latterligt, at man begynder at hive de her begrænsninger ned over folk.

Det er jo en strategi for kommunikation inden for deres egen organisation. De tvinger jo ikke dig eller andre til at bruge de her ord?

– Nej, men der hænger alligevel noget ved. Bare det, at de har tid til at beskæftige sig med det her, det synes jeg er langt ude. Jeg synes, det er totalt latterligt. Jeg tror, langt de fleste ryster på hovedet af det her. Det er ren pjat.

DBU forsøger jo bare at bruge nogle termer, der er dækkende på tværs alle deres landshold, er det ikke en god idé?

– En målmand kan jo ligeså godt være en pige. Det er jo fuldstændig latterligt. Det har jo ikke noget med en mand at gøre. En målmand er en målmand, færdig. Jeg synes, der er så mange gode ting, som DBU kan tage sig af. De gør sig selv til grin. Og man går endda et skridt videre og bruger engelske ord. Tag jer sammen, DBU!

Hykleriet skriger til himlen
Pia Kjærsgaards partikollega Anders Vistisen, der til daglig sidder i Europa-Parlamentet, er ligeledes rødglødende og kalder tiltaget for hyklerisk.

–  DBU springer jo ud igen som megahyklere. DBU’s formand sidder selv i den internationale fodboldledelse, og nu har man endnu engang givet en slutrunde til en islamisk dikaturstat, hvor kvinderettigheder bliver trådt under fode. Derfor virker det fuldstændigt paradoksalt, at man bruger sin tid på pseudoproblemer som det her. Det skriger til himlen!

– Hvis DBU først og fremmest er en ligestillingsforening, så kunne de starte med at give lige løn på landsholdet og trække støtten fra de her frygtelige regimer, siger Vistisen. 

Det er dog ikke alle politikere, der tordner mod de nye, kønsneutrale udtryk.

Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, hilser det tværtimod velkommen.

– Jeg synes grundlæggende, at det er rigtig godt. Også fordi der jo er nogle mere substantielle debatter på området, der for eksempel omhandler ligeløn mellem mænd og kvinder, og derfor er det jo fint at få ryddet op i nogle af de kønnede udtryk, for sprog flytter også kultur.

Samira Nawa slår dog fast, at den kønsneutrale kommunikation ikke må blive en sovepude for DBU.

– Hvis det bliver en sovepude for, at man også indfører andre tiltag, som måske har lidt større betydning, så er det jo et ærgerligt tiltag.

– Hvis det kommer til at betyde, at man ikke vil gøre yderligere i forhold til ligeløn mellem kønnene, så er det rigtig ærgerligt. Men det er den rigtige retning at gå, siger hun. 

Samira Nawa (RV) er positiv over for, at DBU fremover vil kommunikere mere kønsneutralt. Foto: IMAGO

DBU afviser kritikken
Hos DBU forstår man ikke den politiske kritik.

Det fastslår talent- og udviklingschef Kenneth Heiner-Møller, der fortæller, at det blot handler om at kunne kommunikere en fælles spillestil for alle landshold.

– Vi synes, at det er helt oplagt, når vi har lavet en spillestil, der går på tværs af landshold. Det duer jo ikke, at vi er kønsspecifikke – ellers kan vi jo ikke være præcise i vores kommunikation.

– En målmand, det er jo en ‘mand’, der står i målet. For os er det bedre at sige keeper, fordi det er dækkende for både de kvindelige og mandlige landshold.

Kenneth Heiner-Møller har siden juni 2022 bestridt posten som talent- og udviklingschef i DBU. Foto: IMAGO

Så det kommer ikke fra et ønske om at fremme ligestilling?

– Nej, men jeg kunne da forestille mig, at det havde nogle afledte effekter. Der er jo nogle store klubber, der også er begyndt at have kvindelige hold. Hvis de begynder at snakke om spillestil på tværs, så tror jeg, at de vil støde på de samme udfordringer. Der kan det være, at vi inspirerer.

– Det eneste, vi har haft et ønske om, er, at lave en fælles spillestil på tværs af landshold, og der vil vi gerne have et fælles begrebsapparat.

Kan du forstå, hvorfor man kan opfatte det som hyklerisk?

– Nej, det synes jeg faktisk ikke, det er. Der er masser af tiltag i gang, som ikke har noget med vores spillestil at gøre. Hvis der er nogen, der har svinget sig op til at kalde det hyklerisk, så må det stå for deres egen regning. Vi har forholdt os til en spillestil og forsøgt at afklare, hvad for nogle termer vi bruger.

– At man kan blive stødt på manchetterne, synes jeg er lige lovlig meget. Op med humøret! Vi snakker om spillestil, og det er vi rigtig glade for, at vi gør på tværs af landshold, slutter DBU-chefen. 

'Den Røde Tråd' blev oprindeligt udarbejdet af tidligere landstræner Morten Olsen i 2008.