Slut med naivitet: Doping er også en del af fodbold

7,7 procent eller 68 af 879 atleter. Så mange havde ifølge en UEFA-undersøgelse, der har set dagens lys, et mistænkeligt niveau af testosteron i kroppen. Undersøgelsen er fra 2009 til og med 2013, hvor mere end 4.000 urin-prøver er blevet undersøgt fra Champions League, Europa League og to gange EM.

Men mens 7,7 procent lyder af meget for en sportsgren, der har meget, meget få dopingsager, har UEFA siden fortalt, at man ikke kan bruge tallene til noget, blandt andet fordi det ikke er muligt at lave b-prøver af urin-prøverne. Ligeledes mener UEFA, at tallene er positive, fordi det viser, at det er en god idé at indføre biologiske pas for at undersøge steroiodforbruget i topfodbold. Noget, UEFA har gjort op til denne sæson.

Spørgsmålet som dog ligger lige for er, om UEFA har ret i, at det er lutter positivt, og at det ikke er et problem, som det europæiske fodboldforbund antyder?

– De 7,7 procent skal tages med nogle usikkerhedsfaktorer. For eksempel kan nogle af de her tests være foretaget uden for konkurrence, hvor en person har drukket alkohol. Alkohol kan øge testosteron-niveauet. Noget andet er, at nogle personer kan have et naturligt højt testosteron-niveau, uden at det er sket ved snyd. Så ender vi vel på fem procent, hvor vi kan sige, at det tyder på, der er sket noget, der ikke skal ske. Og det bringer os til en konklusion, at det stadig er naivt at tro, der ikke er doping i topfodbold, siger Michael Ask, direktør i Anti Doping Danmark (ADD), til tipsbladet.dk.

– Jeg synes jo, det er godt, at UEFA tager hånd om doping og laver benarbejdet. Jeg synes, det er godt, at de strammer op og ikke først tager hånd om doping, hvis det bliver et stort problem. Men jeg mener, det virker tåbeligt at sige, der ikke er et problem. Der vil altid være nogen, der springer over, hvor gærdet er lavest. Heldigvis viser UEFA handling ved at indføre et biologisk pas, der gør det svært at snyde, siger han videre.

Det fører os til næste spørgsmål. Hvis der er doping i international topfodbold, hvordan ser det så ud i dansk topfodbold? Sidste år foretog ADD 135 tests. Dermed er fodbold blandt de mest testede sportsgrene. Omvendt er fodbold også en kæmpe sportsgren i Danmark med mange professionelle kampe. Så 135 tests er en meget lille stikprøve. Indtil videre er blot tre personer testet positiv siden 1997 – i 2007, 2008 og 2009 gik én person i fælden hvert år, ifølge dbu.dk.

– Det har jeg ikke noget grundlag for at sige. Vi kan se på de tests, vi laver, at sporten herhjemme er sund. Det er ikke en højrisiko sportsgren, hvor det som atletik og cykling handler meget om udholdenhed og styrke. I år er vi på 110 tests allerede, og vi tester i de professionelle rækker, landshold og ungdomslandhold siger Michael Ask og påpeger:

– Får vi mistanke om snyd eller informationer om snyd reagerer vi naturligvis. Det kan være, hvis vi får informationer om, at en klub snyder. Eller det kan være, hvis en mistænker, at en person snyder.

De fleste prøver, som ADD laver på fodboldspillere, foregår efter træning og altså ikke efter kampe, selv om det hænder, at ADD foretager prøver efter kampe.

Til sammenligning blev der foretaget 244 prøver inden for cykling sidste år.