(Opdatering kl. 21.13: På mandagens pressemøde i Glasgow kom Brian Riemer med et svar på Stig Tøftings kritik).
Det blev en grum aften i Parken, da Danmark lørdag tog imod Belarus, hvor Brian Riemers tropper som bekendt floppede fælt ved at spille 2-2.
Dermed skal Danmark nu have point i tirsdagens udekamp mod Skotland for at vinde deres VM-kvalifikationspulje, og i et interview med Viaplay Sport News hæfter den tidligere landsholdsstjerne Stig Tøfting sig særligt ved det, der foregik ude på sidelinien i tillægstiden af lørdagens kamp i Parken, hvor Danmark forgæves jagtede et forløsende sejrsmål.
– Det er ikke de første fire udskiftninger, jeg sådan set reagerer på. Det er jo sådan set den sidste udskiftning med Philip Billing, der kommer ind i stedet for Damsgaard efter seks minutter og 16 sekunder (af tillægstiden, red.), tror jeg, hvor han står klar på sidelinien, og kommer først ind efter seks minutter og 32. Der er lagt otte minutter til. Det er det, der bliver spillet, siger ‘Tøffe’ og fortsætter:
– Jeg undrer mig jo… jeg har siddet og hørt det nogle gange, for at høre hvad Thomas Kristensen og Morten Bruun (TV 2’s kommentatorer, red.) fik sagt. Men kampen i Grækenland er jo slut, da der er spillet tre minutter og fem sekunder (af tillægstiden i Danmarks kamp, red.). Det siger de. Og efter tre minutter og 22 sekunder siger de: ‘Nu ser det ud til, at Brian Riemer har fået besked nede på sidelinien’.
– Efter fem minutter og 33 sekunder af tillægstiden ser man, at Philip Billing tager tøj på og står klar på sidelinien. Seks minutter og 16 sekunder er der spillet, og efter seks minutter og 32 sekunder kommer han ind.
– Det er altså tre minutter efter, at kampen (i Grækenland, red.) er fløjtet af, eller efter, at de får besked om det nede på sidelinien, som det ser ud til ifølge Thomas Kristensen, at Philip Billing kommer ind. Og det forstår jeg jo ingenting af. Fordi Grækenland har vundet, Skotland har tabt. Vi har alt at vinde og intet at tabe ved at gå all-in med det samme.
– Så i min verden skulle der have stået to forsvarsspillere klar. Vil du sætte Høgsberg ind eller vil du sætte Victor Nelsson ind? Fordi hvis det viste sig, at hvis nu skotterne havde fået udlignet i sidste minut, så skulle vi jo forsvare det her 2-2-resultat, vi havde mod Belarus. Og hvis ikke skotterne fik udlignet, så skulle der bare satses lige nøjagtigt fra det sekund, fordi så var det fuldstændigt lige meget, om vi spillede uafgjort eller tabte, fordi så havde ét point stadig ikke været nok.
Stig Tøfting er af den klare opfattelse, at der blev ageret alt for langsomt af den danske stab.
– Jeg kalder det en form for amatøragtigt, fordi havde det her været et Formel 1-hold, prøv at tænke hvis der var gået tre minutter… så var de blevet sparket ud af arenaen, de her Formel 1-gutter, hvis de havde taget tre minutter om et eller andet. Der må man simpelthen spørge sig selv om, hvem der har sovet i timen her, siger Stig Tøfting og fortsætter:
– Hvem var det, der skulle have givet Brian Riemer besked, hvis der var nogen, der skulle det? Eller er det Brian Riemer selv, vi skal kaste skylden på her? Hvorfor giver han ikke Philip Billing fire-et-halvt minut i stedet for halvandet minut for måske at kunne sikre os den sejr, der rent faktisk kunne sende os direkte til VM? Det er mit spørgsmål.
Stig Tøfting, der tidligere har udtrykt kæmpe beundring for Brian Riemer, slår fast, at han stadig overordnet set er begejstret for Danmarks landstræner.
Det er tirsdag klokken 20.45, at Danmark og Skotland dyster om en VM-billet på Hampden Park i Glasgow.
Du kan se hele klippet med Stig Tøfting i afspilleren øverst i artiklen.
LIVE
TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TOPNYHED
Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TRANSFER
Spændende melding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Skifter til Rangers
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
MEDIE
Afslører vilde kontraktdetaljer
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TOPNYHED