Danmark vinder smal sejr over Nordirland

Danmark kom tidligt bagud efter en stor fejl af Lucas Høgsberg, men svarede tilbage og slog Nordirland 2-1.



På en debutanttung aften i Parken var det den mest rutinerede danske landsholdsspiller gennem tiderne, der sørgede for en testsejr til herrelandsholdet i fodbold.

Christian Eriksen scorede det afgørende mål i 2-1-sejren over Nordirland, da han midt i anden halvleg blot skulle sætte en inderside på et dansk mønsterangreb.

Sejren kom i hus efter to vidt forskellige halvlege. I en svag første halvleg blev Danmark lammet af et tidligt nordirsk mål efter en brøler af 18-årige Lucas Høgsberg, en af Danmarks tre debutanter.

En sprudlende Gustav Isaksen udlignede i slutningen af første halvleg, og efter pausen var der langt mere fut i de danske spillere, der var iført fodboldkvindernes nye EM-trøje.

Stor fejl kostede

Det danske landshold startede skidt og lavede allerede i kampens spæde begyndelse en række sjuskede pasningsfejl.

En af dem tegnede debutanten Lucas Høgsberg sig for, og hans afleveringsfejl foran eget felt i det sjette minut blev kostbar. Få sekunder senere lå bolden i nettet, efter at anfører Pierre-Emile Højbjerg havde den sidste berøring på et afrettet indlæg.

18-årige Høgsberg spillede sig op efter mareridtsstarten, men med til historien hører også, at nordirerne ikke satte Danmarks defensiv på specielt mange prøver.

Den debuterende målmand Filip Jørgensen havde formentlig også drømt om en sjovere start mellem stængerne, men Kasper Schmeichels afløser var prisgivet ved scoringen og var tæt at være arbejdsløs i resten af kampen.

Gæsternes chokscoring lagde en dæmper på stemningen i den næsten udsolgte nationalarena, og på banen kæmpede et temposvagt dansk hold med at finde et modsvar.

Danmarks bedste slog til

Nordirerne stod langt tilbage, og ellers dygtige boldspillere som Mikkel Damsgaard og Christian Eriksen havde svært ved at dirke betondefensiven op.

Opgøret skulle helt frem til første halvlegs tillægstid, før Danmark blev noteret for en afslutning mod mål. Den var til gengæld god. På kanten af feltet vendte Gustav Isaksen elegant rundt, før han drejede bolden over i det lange målhjørne til 1-1.

Kantspillerens tredje landskampsmål var et opløftende punktum på en ellers tam dansk første halvleg.

I pausen blev Nordirland tvunget til at skifte målmand, og den 19-årige Pierce Charles blev kastet for løverne.

Han blev sat på væsentligt mere arbejde end sin forgænger, og han blev også reddet af en forsvarsspiller på stregen i to tilfælde med få sekunders mellemrum tidligt i anden halvleg. Det var Joachim Andersen og Rasmus Nissen Kristensen, der næsten kom på måltavlen.

Sikke en indskiftning

20 minutter inde i anden halvleg ledte Danmark stadig efter et sejrsmål, og i et forsøg på jagte det blev blandt andre angriberen Mika Biereth og debutanten Mathias Kvistgaarden smidt på banen.

Kort inden indskiftningen fik Kvistgaarden et knus af sin far, Nicolai Kvistgaarden, der er landsholdets materialemand.

Fra sidelinjen kunne han se sin søn komme ind og medvirke til en scoring på få minutter. Kvistgaarden agerede først opspilsstation og havde siden tredjesidste fod på Christian Eriksens 2-1-mål. Det var fynboens landsholdsmål nummer 45 i kamp nummer 143.

Siden fulgte et par blændende danske minutter. Først var Gustav Isaksen tæt på, og dernæst fik Mika Biereth headet bolden i nettet, men straks fløjtede den tidligere superligadommer Menelaos Antoniou fra Cypern for offside.

Efter føringsmålet var sejren aldrig i fare.

Tirsdag skal Danmark forsøge at følge op med endnu en sejr, når Litauen venter i Odense i den sidste landskamp inden sommerferien.

/ritzau/





Afsløring: Viborg afviser bud fra Championship




LIVE

Superliga-LIVE: OB bekræfter skræknyt

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

FCK har ringet til Zuma: ‘Ham skal I købe’

Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale

Griner af FC Barcelonas bud

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn



LIVE

TransferLIVE: Profil har hørt om interesse

Engelsk klub afviser AGF

Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland

Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC

Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub

Melder Harder færdig i Leipzig



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

“Hvor er den 9’er, AGF? – der mangler en angriber”

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen

‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Følger Superliga-stjerne tæt

FC København skal møde kæmpe ikon

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby

Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Farzam: FCK har gamblet med transfervinduet

VM-spiller på listen i FCK: Falsk melding florerer

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu

Brøndby tæt på Bundesliga-back – her er prisen

Patrick Pentz med klar besked om Brøndby-fremtid 

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Folk frygtede det værste – nu er der godt nyt