HELSINGØR (Tipsbladet): Det er de færreste danske spillere, som har haft så eksplosiv en udviklingskurve det seneste halvandet års tid, som tilfældet har været det med Mads Hermansen.
Han er nu fast tredjemålmand på landsholdet, og han har skiftet Brøndby-tilværelsen ud med en stamplads i Leicester, som han ovenikøbet skal spille Premier League for efter sommerferien. At han så krydrer det ved nu at skulle være en del af Kasper Hjulmands EM-trup er en foreløbig flot prik over i'et.
Når man så bliver valgt fra, mærker man, at det betød virkelig meget. Jeg var lidt ramt og ærgerlig over det, men der var ikke så meget at gøre andet end at kæmpe sig videre derfra.
Mads HermansenMålmand, Leicester City
Man forstår, at han smiler over udsigten til slutrunden, for endelig går en drøm i opfyldelse. Det gjorde den ikke tilbage i 2022, da han blev fravalgt for Oliver Christensen i VM-truppen.
– For mig er det største, man kan, at repræsentere sit land til en slutrunde. Jeg var tæt på at komme med til Qatar, men blev valgt fra i sidste ende, så det er også noget, som skal revancheres på en eller anden facon, at jeg rigtig gerne vil være med til en slutrunde for Danmark.
Hvordan er det at blive valgt fra i sidste øjeblik?
– Nu var det første gang, at jeg var i et kapløb til at være med. Når man så bliver valgt fra, mærker man, at det betød virkelig meget. Jeg var lidt ramt og ærgerlig over det, men der var ikke så meget at gøre andet end at kæmpe sig videre derfra og forsøge at komme med, forklarer han til Tipsbladet.

Og kæmpe videre har han så sandelig gjort. Der er løbet meget vand gennem åen, når man snakker om Mads Hermansens karriere, og særligt skiftet til Leicester har rykket ham gevaldigt.
– Kæmpe respekt for det, Brøndby har, men på det ydre er det på et helt andet niveau i Leicester. Spillermaterialet er på en anden hylde. Jeg tror, at det er naturligt, når man er i et miljø, hvor man bliver ved med at presse hinanden og blive bedre og bedre, så rykker man sig også. Jeg kan også mærke, at kampene er på et højere niveau, i et højere tempo, og der er dygtigere spillere. Der er også mange flere kampe og minutter!
Godt på vej mod startplads
Tipsbladet sidder sammen med Mads Hermansen fra landsholdets træningslejr på Hotel Marienlyst i den ene restaurant med udsigt over vandet. Vejret er klart, og man kan tydeligt se Helsingborg i horisonten.
Ordet udsigt går igen i samtalen med landsholdets tredjemålmand. Udsigten til at være en central del af en rød-hvid sommerfest, hvor euforien skal genskabes, som det gjorde det under sidste EM-slutrunde. For eksempel nævner Mads Hermansen, at han godt kan mærke på de mere erfarne spillere, at det er noget helt særligt at være en del af en slutrunde og repræsentere Danmark.
Det er over en sæson og længere tid, at man skal bevise, at man har niveauet til at kunne løfte opgaven efter Kasper.
Mads HermansenMålmand, Leicester City
En af de rutinerede spillere, som han arbejder tæt sammen med, er naturligvis førstemålmand Kasper Schmeichel, som Hermansen står i mesterlære hos. Imellem de to er Frederik Rønnow, som Hermansen kender fra deres fælles tid i Brøndby, og det er en stabil målmandsstamme, som har været fast forankret siden EM-kvalifikationen startede i begyndelsen af 2023.
– Nu lærer man ikke kun på træningsbanen og den halvanden time, vi er derude. Jeg kan mærke på dem, at de rigtig gerne vil lære fra sig og dele ud af oplevelser og erfaringer. Jeg prøver at suge alt det til mig, jeg kan. Både fra dem og resten af spillertruppen, forklarer Mads Hermansen, der er er den yngste i målmandsteamet og derfor klarer yngsteopgaverne.
Hvad de opgaver lige præcis går ud på, går han ikke i detaljer med, men mon ikke det drejer sig om at bære materialer til og fra træningsbanen…

Til gengæld kan målmandshierarkiet rykke sig inden for den næste tid, for Kasper Schmeichel er efterhånden 37 år gammel, og på et tidspunkt bliver det tid til, at en anden overtager fanen.
Bliver den person Mads Hermansen?
– Jeg ser i hvert fald, at jeg er et godt sted til at komme i den retning. Det er svært at sige. Nu har Kasper spillet i rigtig mange år og gør det stadig super godt nede i Anderlecht. Jeg kan ikke gøre så meget andet end at blive ved med at byde mig til og gøre mit bedste i dagligdagen i Leicester, i kampene for Leicester, og så forsøger jeg at være så god som muligt, når vi er afsted her. Træne så godt jeg kan og vise mig så godt frem på bedst mulig vis på og udenfor banen.
– Der er ikke så meget andet at gøre. Der er kun én, der står med beslutningen i sidste ende, og den bliver jo ikke taget de her dage, vi er i lejren. Det er over en sæson og længere tid, at man skal bevise, at man har niveauet til at kunne løfte opgaven efter Kasper. Men jeg ser mig selv til at være et sted, hvor jeg har gode muligheder for at blive det på et tidspunkt, lyder det stålfast for Mads Hermansen, der på sin egen rolige facon har smilet gennem hele interviewet, men her har sig en mere alvorlig tone.
Ser frem til England-kampen
Det bliver nok ikke i denne omgang, at Mads Hermansen får vippet Kasper Schmeichel af pinden. Det ville ellers være sjovt for ham at stå mellem stængerne den 20. juni, når Danmark møder England. Her kan Hermansen ikke give insidertips, for der er ikke nogen af hans Leicester-holdkammerater, som er en del af England-truppen. Til gengæld glæder han sig til kampen, som bliver en speciel oplevelse for ham og for resten af landsholdet, af forskellige årsager.
– Nu har jeg lært, hvordan fodbolden og stemningen omkring fodbolden er i det engelske. Hvor stort det er… Det er jo liv eller død for rigtig mange mennesker derovre. Det bliver specielt, helt sikkert, men det bliver en fed kamp, og jeg tror, at vi har gode muligheder.
Har du kunnet mærke i truppen, at der er en form for hævnstemning?
– Jeg kan i hvert fald mærke på nogle af dem, jeg har snakket med omkring det, at der er noget, der sidder i kroppen. Noget frustration og noget lyst til at skulle revanchere det. Og det kan jeg godt forstå. Nu var jeg ikke selv med, men hele den specielle slutrunde det var, kunne jeg godt forestille mig, at det var noget, folk gerne vil revanchere, siger han med henvisning til semifinalenederlaget ved EM i 2021, hvor England scorede sejrsmålet i den forlængede spilletid efter et yderst tyndt straffespark.
Den kamp var Mads Hermansen ikke i nærheden af at være i betragtning til. Denne gang er situationen anderledes, hvor skuffelsen i 2022 er vendt til ren og skær forventning.
TOPNYHED Heftigt skænderi – nu reagerer FC København
AVIS
– Albert Grønbæk har nok 7 kampe
CHEFENS DOM
Jeg skylder jer en kæmpe undskyldning!
I chok over Manchester United
Vildt skifte fra FCK: ‘Jeg blev chokeret’
AVIS
Skræmmende Chido Obi-scener
MEDIE
Medie: FC København var i kontakt med Bo Svensson
INTERVIEW Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’
NYHEDER
– Han har smidt 100 millioner kroner ud ad vinduet
NYHEDER
Her lander kampprogrammet for slutspillet
HELT VILDT
Nu er Dreyer historisk
MEDIE
631 millioner kroner
NYHEDER
Dansker hyldes for sin form – her er prisen
Fravalgte det danske landshold: Nu forklarer han
TOPNYHED
Casper Ankergren lander job i kæmpeklub
EKSKLUSIVT Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub
TIPSBLADETS DOM
Alle jubler over FCK-nedtur – en dødbringende duo
BIZART
Nu fortæller tidl. PL-spiller om kokainmisbrug
NYHEDER
‘Hold øje’: Dyr stjerne kan forlade Man Utd
NYHEDER
‘Han tisser isterninger’
Noah Nartey på landsholdet? Nu svarer Riemer
HELT VILDT
Voldsomt: Dansker laver vanvittigt hattrick
NYHEDER
Bo Henriksen lander TV-job
Ikke sket siden Michael Laudrup var træner
Neestrup-fyring? ‘Grunden har aldrig været større’
Flemming Povlsen stjæler overskrifter i udlandet
NYHEDER Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’
TIPSBLADETS DOM
Simpelthen en genistreg, ‘CV’!
Medier revser Real Madrid-træner
Randers-træner er slet ikke i tvivl om Neestrup
Steve Cooper med iskoldt svar om FCK-fiasko
EKSKLUSIVT
Grundspillets hold i Superligaen 25/26
TIPSBLADETS DOM
Hvad har du gang i, Tonni Adamsen?
DOMMEREKSPERT
Slap Brøndby-spids billigt? Her er ekspertens svar
NYHEDER
Fremhæver Superliga-profiler: Dem kigger jeg på
Superligaen og 3F fortsætter makkerskabet
MEDIE
Hasteindkaldt til ‘krisemøde’
MEDIE
Chokfyring af Jürgen Klopp? Nu reagerer Red Bull
Her kan du se FC Barcelona mod Atletico Madrid
TOPNYHED
André Rømer om FCK-fans: ‘Respektløst!’
EKSKLUSIVT
Rundens hold i Superligaen – 22. runde
Arne Slot sukker efter mål-rekord
Gulddrøm lever fortsat hos Real Madrid-træner
DAGENS SPILFORSLAG
Whites afliver Black Cats i Leeds
Hooligans invaderer banen i svensk pokalkamp
Dansk drømmehug i Serie A
NYHEDER
Tottenham straffes for nazihilsner
NYHEDER
VM-billetter på vild himmelflugt
TOPNYHED
FC Midtjylland med politianmeldelse
NYHEDER
‘Vi kiggede os selv i spejlet’
Superliga-boss slår fast: Ændrer ikke på det
Se Guardiolas City-stjerner – køb billetter her
Efter angreb: Sår tvivl om VM-deltagelse
NYHEDER