Det var ren legestue, da det danske herrelandshold i fodbold søndag tog endnu et skridt mod næste års VM-slutrunde i Qatar.
På hjemmebane i Herning vandt et dansk reservehold med de svimlende fodboldcifre 8-0. Det er Danmarks største sejr siden en OL-kvalifikationskamp mod Rumænien i 1987. Også den blev vundet 8-0.
Samtidig var det Moldovas største nederlag nogensinde. Landet, hvis fodboldforbund blev etableret i 1990, havde tidligere højst tabt med seks mål.
Allerede ved pausen førte Danmark med 5-0, selv om startopstillingen bestod af ti nye markspillere sammenlignet med det hold, som slog Israel i torsdags.
Der var tale om en pligtsejr over verdens nummer 177, men de danske reserver viste stor koncentration fra start til slut trods et dalende tempo i anden halvleg.
20-årige Mikkel Damsgaard var opgørets store oplevelse. Han var med i næsten alle gode angreb, scorede to gange i første halvleg og bidrog også med to assist efter pausen.
Foruden den danske storsejr på en billig baggrund vil kampen også blive husket for de danske spilleres markering i debatten omkring VM-værten Qatar, der er stærkt kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne.
Læs også:U21-landstræner jubler: Det er imponerende
Før var de danske spillere iført specielle t-shirts med påskriften “football supports change” (fodbold støtter forandringer, red.).
Målmand Kasper Schmeichel var den eneste genganger i startopstillingen fra kampen i Israel tre døgn tidligere. Søndag var målmanden kun sjældent i aktion, men med sine evige dessiner til medspillerne har han formentlig det mest slidte stemmebånd i Herning og omegn.
Efter få minutters startproblemer havde de danske reserver fundet hinanden, og så begyndte målene at hagle ind.
Moldoverne stod kompakt og langt tilbage omkring feltet med alle ti markspillere.
På forhånd havde gæsterne sagt, at de skulle spille deres livs kamp for at få point ud af kampen. Det gjorde de ikke. Allerede tidligt begyndt de at slække på forsvarsspillet.
Det irriterede åbenlyst gæsternes landstræner, italieneren Roberto Bordin, der løb rundt og fægtede med armene i sit tekniske felt i rent raseri. På de indkasserede mål kunne han se, at hans spillere ikke havde læst lærebøgerne fra den velrenommerede italienske forsvarsskole.
Før pausen indkasserede moldoverne mål på en dødbold, en dårlig clearing, et kontraangreb og på elendig opdækning.
Først blev Joachim Andersen unødvendigt revet ned efter en dansk dødbold, så Danmark fik straffespark efter cirka 17 minutters spil. Det udnyttede Kasper Dolberg sikkert.
To minutter senere kiksede en clearing, så Andreas Skov Olsen fik foræret bolden i straffesparksfeltet. Han fandt sin tidligere FC Nordsjælland-kollega Mikkel Damsgaard, som kunne glide Danmark på 2-0.
Læs også:Bedst og værst: Dansker strålede på uvant plads
Opskriften var næsten den samme, da Danmark scorede til 3-0 på et perfekt kontraangreb, inden uret havde rundet en time. Her var det også Andreas Skov Olsen, som til sidst fandt Mikkel Damsgaard tæt under mål.
Ved 4-0-målet stod Jens Stryger Larsen fuldstændig blank efter et indlæg, og ved 5-0-målet blev et indlæg til Mathias Jensen ikke afvist, så han let kunne score.
Robert Skov kom ind i stedet for en velspillende Andreas Skov Olsen efter første halvleg, men det var stadig feje hold.
Anden halvleg var kun få minutter gammel, da Kasper Dolberg scorede med hovedet efter et oplæg af allestedsnærværende Mikkel Damsgaard.
Herfra løftede danskerne foden fra speederen, men var stadig i fuld kontrol. Sejren kunne sagtens være blevet endnu større, hvis det var nødvendigt, men danskerne lod sig nøje med to scoringer i slutfasen. Dem stod indskifterne Robert Skov og Marcus Ingvartsen for.
/ritzau/
Læs også:Rasende landstræner savner VAR: Ikke i orden
Læs også:AaB-træner: Spillerne manglede gnist og motivation
Læs også:En målmaskine: Brøndby-profil er Månedens Spiller
LIVE
TransferLIVE: Jagter Real Madrid-stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland skriver med toptalent
TOPNYHED
Klar transfermelding
TRANSFER
Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’
TOPNYHED
– Det er overraskende, siger ekspert om FCK
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend
MEDIE
Denne klub drømmer om Højbjerg
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’
TOPNYHED
VM-chok: Kæmpe brag kan vente i 1/16-finale
HELT VILDT
Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers
OPTAKT
Argentina – Algeriet
TOPNYHED
Afslører: Her gik det galt for Thomas Frank
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
Donald Trump ventes at bryde VM-tradition
AVIS
Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne
NYHEDER
Kriseramte Leicester ansætter ny cheftræner
MEDIE
Rekordstort bud på Thomas Jørgensen
MEDIE
Tidligere Brøndby-træner i spil til kæmpe job
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Historisk påsætning undrer dommerekspert
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vålerenga sælger Elias Sørensen
Her er Tunesiens nye VM-træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Panathinaikos forhandler om ‘VK’
TOPNYHED
– Jeg er dybt chokeret og forundret
OPTAKT
Frankrig – Senegal
Chok for FC København-kending: ‘Jeg føler med ham’
TOPNYHED
– Måske er det fordi jeg ikke er dansk
MEDIE
VM-chok: Krisemøde – kan fyres efter én kamp
NYHEDER
Idømt otte et halvt års fængsel for overgreb
NYHEDER
FC Midtjylland henter assistent i Superliga-klub
MEDIE
Vil hente tysk landsholdsstjerne
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Karlsen er ny U19-landstræner
TOPNYHED
