• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Troels Bager Thøgersen

Her er forklaringen: Sådan har PSG råd til Messi

Foto: Getty Images

Hvordan kan Paris Saint-Germain have plads i budgettet til en Lionel Messi-kontrakt, når FC Barcelona ikke havde det ifølge La Ligas licensregler? Det og udkastet til nye regler om Financial Fair Play forklarer Tipsbladet her.

Af Troels Bager Thøgersen

Da Lionel Messi for to uger siden opgav at fortsætte i FC Barcelona, var forklaringen ifølge den catalanske klubs præsident Joan Laporta, at Spaniens ligaforening i sidste øjeblik havde afvist at godskrive kontrakten med henvisning til FC Barcelonas store gæld og dårlige drift, hvor stort set alle indtægter i storklubben bliver brugt på lønninger og afskrivninger af spillerkøb til førsteholdstruppen.

Der blev løftet øjenbryn, da Paris Saint-Germain fem dage senere præsenterede Lionel Messi på Parc des Princes, for hvordan kunne det være, at pariserne havde råd med Neymar og Kylian Mbappé i truppen, mens FC Barcelona og Lionel Messi altså ikke fik lov til at indgå det samarbejde, begge parter sagde, at de ville?

Tipsbladet forklarer her, hvordan det hænger sammen, og hvorfor man skal lægge meget mærke til, at UEFA netop i disse uger arbejder på nye regler for Financial Fair Play i tæt samarbejde med klubber og ligaer.

Hvorfor fik Lionel Messi ikke lov til at blive i FC Barcelona, når han nu så gerne ville?
Det er jo på mange måder en tilståelsessag fra FC Barcelonas side. Mandag i denne uge fortalte præsident Joan Laporta, at klubben har en gæld på 10 milliarder kroner i stedet 'kun' otte milliarder, som indtil for nylig var historien fra klubben.

Laporta skyder skylden på forgængeren Josep Bartomeu, og har også sagt, at FC Barcelona har spillerlønninger svarende til 103 procent af omsætningen, hvilket er et helt vanvittigt højt beløb sammenlignet med andre topklubber i Europa, der typisk betaler mellem 50 og 70 procent af omsætningen videre til spillerne.

Formelt var det den enorme gæld og elendige drift af klubben, der fik La Liga til at afvise Barcelonas kontrakt med Messi.

Så har der været historier fremme om, at La Liga forsøgte at presse FC Barcelona til at nikke ja til en stor ligaaftale med kapitalfonden CVC Capital Partners, der ville give Barcelona et milliardbeløb og få La Liga til at nikke ja til en Messi-kontrakt – det ændrer så ikke på, at FC Barcelona har en elendig økonomi.

Så det var La Ligas skyld?
Njah, det er for meget sagt. FC Barcelona og Lionel Messis lejr fik bildt mange ind, at Messi kun måtte gå 50 procent ned i løn, men det er ganske enkelt ikke sandt, når argentinerens kontrakt var udløbet 1. juli.

Ingen kunne forhindre ham i at spille som amatørspiller, for den spanske minimumsløn eller for den sags skyld 50 millioner kroner om året.

Og La Liga har jo ikke tvunget FC Barcelona til at bruge langt mere, end man havde råd til. Klubbens økonomi er skudt i sænk, så det her giver fin mening, når man vil overholde reglerne.

Så vil nogen spekulere i, at det også hjælper både Joan Laporta og Lionel Messi videre, hvis de inderst inde helst ville videre hver til sit, og kan give aben til en ligaforening, FC Barcelona på ingen måder har et godt forhold til.

Ok. Hvordan har Paris Saint-Germain så råd, de bruger jo endnu flere penge på spillere end FC Barcelona?
Det gør de faktisk ikke. Ifølge de seneste tilgængelige regnskaber betaler PSG 3,1 milliarder kroner i lønninger per år, men det overgår Barcelona faktisk med 3,3 milliarder kroner.

Det kan godt være, mange stadig forbinder FC Barcelona med La Masia og talentudvikling, men Barcelona har ganske enkelt de højeste spillerlønninger i hele verden, vel at mærke da man havde Lionel Messi på lønningslisten.

På spillerkøb er FC Barcelona også nummer ét i verden i årlige udgifter. De er ikke bare blandt dem, der bruger meget, de er nummer ét på planeten foran Juventus, Manchester City, Real Madrid og Chelsea, mens PSG er nummer seks.

Det var da helt vildt. Men stadigvæk, hvordan har PSG råd, de spiller jo i en mindre liga?
Ja PSG tabte mange penge på seneste regnskab på grund af COVID-19 og en sponsoraftale med Qatar Tourism Authority, der udløb. Men ellers har PSG faktisk ikke rigtig tabt penge på deres regnskaber, siden Qatar købte klubben i 2011, og det er ikke mindst takket være nogle ekstremt gode sponsoraftaler, både med firmaer, som er helt eller delvist ejet af Qatar, og med eksempelvis Nike.

PSG har ganske vist ikke samme omsætning som FC Barcelona, men man er den syvendestørste klub i verden målt på omsætning, og man betaler altså heller ikke transfer for Messi, ligesom man angiveligt heller ikke betaler argentineren en signon-fee.

Det kræver heller ikke den vilde fantasi at se for sig, at Paris Saint-Germain nu får flere og større sponsoraftaler med Lionel Messi på holdkortet.

Så PSG slipper måske for FFP-problemer?
Det tyder alt på.

Det hjælper også, at PSG's præsident Nasser Al-Khelaïfi er formand for klubbernes brancheorganisation European Club Association, at han dermed også er medlem af UEFA's øverste organ, eksekutivkomitéen, og at Al-Khelaïfi og Qatar er meget tæt allieret med UEFA og forbundets præsident Aleksandar Ceferin. Al-Khelaïfi, PSG og dermed også Qatar stod på Ceferin og UEFA's side, da 12 klubber, herunder FC Barcelona, forsøgte at bryde ud og skabe European Super League i april i år.

Læg dertil, at Qatars landshold blev inviteret af UEFA til at spille med i Europas VM-kvalifikation i år.

Ok, det lyder ikke til, at PSG kan blive ramt af Financial Fair Play.
Nej. Og det er der faktisk heller ikke andre, der kan i øjeblikket.

Hvorfor det?
Fordi FFP er sat ud af kraft.

Hvad?
Ja, det blev det få måneder inde i coronakrisen. Ellers kunne man jo nærmest straffe halvdelen af klubberne i Europa. Og så er det også noget nær umuligt rent politisk at komme hårdt efter især større klubber, efter Manchester City sidste år fik omstødt UEFA's udelukkelse af dem i to år fra Champions League.

Læg dertil, at der kommer nye FFP-regler, som man diskuterer i disse uger.

Ok, alt det på én gang?
Jeps. Det var meget godt timet, at det britiske medie The Times i sidste uge kunne fortælle lidt mere om de nye FFP-regler, i hvert fald som de kunne se ud.

Det er jo et fint signal for UEFA at sende, at man tager den fair konkurrence alvorligt i samme uge, som Messi bliver præsenteret i Paris.

Hvad går de nye regler ud på?
Tipsbladet har haft fat i et par kilder med kendskab til arbejdet på de nye regler, og der er ikke noget, der står indgraveret nogen steder endnu. I The Times' artikel er meldingen, at man indfører et lønloft, så klubber i europæiske turneringer maksimalt må bruge 70 procent af deres omsætning på lønninger, og at man skal betale en såkaldt 'luksusskat', luxury tax, som fordeles mellem de andre klubber i turneringen, hvis man ryger over at bruge 70 procent på lønninger.

Det lyder også til, at der kan komme mere tydelige krav til klubbernes egenkapital, og til at himlen falder ned om ørerne på dem, der ikke betaler de afbetalinger på transfers, som de skylder.

Så man skal betale ekstra penge i straf?
Ja. Ifølge The Times er der også diskussioner om decideret udelukkelse fra europæiske klubturneringer, hvis man igen og igen bryder lønloftet, men lad os nu se.

Som vi hører det, er der flere forskellige muligheder for at straffe, og det lader ikke til at blive lige så strengt som de hidtidige regler.

Hvorfor er det ikke lige så strengt?
Det er der flere årsager til.

Vi kan starte med, at UEFA-præsident Aleksandar Ceferin skal have lagt op til, at straffene ikke skal være lige så hårde som hidtil.

Det handler også om at finde nogle regler, man kan få alle med på, selv om det måske er fristende at slå benhårdt ned på de 12 klubber, der forsøgte at gå solo i Super League og ødelægge meget for resten af fodboldverdenen.

UEFA har sandsynligvis clearet de store linjer med Europa-Kommissionen, herunder den afdeling, der overvåger overholdelsen af EU's regler om fri konkurrence. Men UEFA og fodbold har slet ikke de samme undtagelser fra konkurrencereglerne, som deres kolleger i USA i NFL, NBA og baseball har fra amerikansk lovgivning.

Så nærmest uanset hvilke regler, UEFA indfører, kan de i teorien udfordres juridisk af én eller flere klubber med dybe lommer og dyre jurister, præcis som det skete med Manchester Citys FFP-sag.

Den der bøde lyder ellers ret dyr...
Det er nærmere en skat. Lad os lige regne på det. I 2020, hvor Financial Fair Play altså var sat ud af kraft på grund af COVID-19, brugte PSG 74 procent af omsætningen på lønninger.

Det er fire procentpoint over den grænse på 70 procent, der lige nu diskuteres. Lige nu er oplægget, at man skal betale det beløb, man er over de 70 procent, i fælleskassen. Så PSG skulle betale 124 millioner kroner ekstra for 2020.

Hvis man har brugt langt over de 70 procent (som FC Barcelona) eller gentagne gange bryder grænsen, kan det være, man skal betale ekstra meget, men altså. 124 millioner kroner?

Det er vel næppe noget, der skræmmer PSG eller andre topklubber.

Den der model lyder bekendt?
Basketball-ligaen NBA og baseball-ligaen MLB i USA har regler, der minder om det, UEFA planlægger. Her har man et fast millionbeløb, holdene maksimalt må bruge på lønninger per sæson.

Bruger man over det beløb, skal man betale en luksusskat som den, UEFA planlægger, den er bare dyrere i de amerikanske ligaer. Og for hver sæson, man bryder lønloftet, bliver der ganget med en større faktor, så det bliver virkelig dyrt efter to-tre sæsoner.

Det har så ikke afholdt de største og rigeste klubber fra at bryde lønloftet, og der er også en masse undtagelser fra reglerne, hvor holdene kan overskride lønloftet uden at blive straffet, for eksempel for nye spillere fra universitetet, skadede spillere og så enkelte stjernespillere, man må hente en gang imellem.

Det lyder som noget, man kan slippe ud af?
Lige præcis.

Både hvis der bliver skrevet undtagelser ind, og i forhold til i så høj grad at sætte fokus på klubbernes omsætning.

På den måde minder det i nogen grad om de hidtidige FFP-regler, hvor der var fokus på, at man ikke måtte tabe for mange penge.

Det har ført til alle mulige regnskabstekniske krumspring. Man behøver ikke være økonomiprofessor for at regne ud, at klubberne kommer til at skrue deres omsætning så højt op som overhovedet muligt, og at der bliver et massivt overvågningsarbejde gennem de nationale licensordninger med, at denne omsætning ikke pumpes kunstigt op.

Hvem taler for og imod det her?
Premier League, Bundesligaen og La Liga lader til at være klar til regulering, mens italienerne er mere lorne ved tanken og Ligue 1, påvirket af altdominerende Paris Saint-Germain, heller ikke er brandvarme støtter.

Kommer det også til at omfatte danske klubber?
Ja det gør det da.

Det bliver nu nok ikke det store problem. Der har været en vis bagatelgrænse for underskuddene i det hidtidige FFP-system, og det er ikke umuligt, at der også kommer et form for hensyn til de mindre klubber, som jo ikke er hovedmålet med disse reformer.

Desuden vil de danske klubber oftest ikke være i problemer med en grænse på 70 procent af omsætningen til spillerlønninger.

Hvad sker der nu?
I de kommende uger skal UEFA diskutere reglerne med klubber, ligaer og forbund.

Man kunne sandsynligvis tænke sig at få reglerne helt på plads og vedtaget i år, men det er før set, at den slags store reformer bliver udskudt. Og forslagene og situationen kan også stadig nå at ændre sig.

Hvordan?
Der en opbrudsstemning i fodboldverdenen, hvor COVID-19 og Super League-udbrudsforsøget i foråret giver fornemmelsen af, at tingene kan ændre sig hurtigt.

Hvem ved, om Super League lige pludselig bliver aktuel igen i en anden udformning, måske i samarbejde med FIFA, hvor præsident Gianni Infantino jo meget tydeligt har ønsket sig en lukket liga i Afrika, som skal tjene som adgang til Infantinos storstilede klub-VM.

Forslaget om VM-slutrunde hvert andet år må man heller ikke undervurdere, det er ligesom klub-VM et forsøg på at tage magt og suge penge væk fra UEFA og Europa. Der er også en masse milliarder, der ligger og svømmer lidt hjemløst rundt i kapitalfond-verdenen, og som skulle have finansieret Super League.

De kan sagtens finde et nyt hjem de mange steder i fodboldverdenen, hvor man lige nu mangler kontanter.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020