Bendtner 2005: Det første interview med et anderledes talent

Det næste kapitel omkring Nicklas Bendtners karriere bliver efter alt at dømme skrevet onsdag, hvor Nottingham Forest efter alt at dømme bliver angriberens nye klub. Da Nicklas Bendtner var 17 år og var trukket i Arsenal-trøjen som et af dansk fodbolds helt store talenter, satte Tipsbladet Bendtner stævne i London.

Allerede på daværende tidspunkt skilte Nicklas Bendtner sig ud fra de jævnaldrende talenter med en voldsomt tro på egne evner - dengang fremstillet som noget yderst positivt for hans muligheder. 

Her er muligheden for at læse eller genlæse det første Nicklas Bendtner-interview - inden karrieren tog fart og inden eskapaderne uden for banen havde vist sig. En 17-årig knægt med stor selvtillid og klare ambitioner tog i mod Tipsbladet i London.

Bragt i Tipsbladet 13.oktober 2005 

TIPS-bladet i LONDON: 
"For at have talent må man være overbevist om, at man har det" ( - Gustave Flaubert)

- Jeg bliver atten år gammel om tre måneder, så hvis jeg er etableret førsteholdsspiller i Arsenal, inden jeg fylder tyve, så vil jeg være godt tilfreds. Man skal tro på sig selv, hvis man vil klare sig godt. Det er vigtigt.

Ordene flyder afklaret ud mellem Nicklas Bendtners læber. Ikke et eneste selvudslettende træk i mimikken i det unge ansigt. Intet ironisk smil eller fjollet grin følger op på den klare udmelding. Han mener, hvad han siger, den syttenårige fodboldlærling i en af verdens største og mægtigste fodboldklubber - engelske Arsenal.

Sidste sommer skiftede han efter niende klasse ungdomsfodbold i KB ud med de tretten-dobbelte engelske mestre på en såkaldt lærlingekontrakt. Endnu et dansk talent i svøb, der rejste væk, før danskerne havde lært ham at kende.

Selvtillid er en god ting at være i besiddelse af for en dansk teenager, der har forfulgt drengedrømmen og i den grad har valgt et liv på udebane i et andet land, væk fra mor, far, lillebror og alle vennerne hjemme i Kastrup på Amager. Det er en absolut nødvendighed for en ung angriber, hvis drømmen, målet om førsteholdsfodbold i Premier League og Champions League, skal blive opfyldt i en klub, der i forvejen tæller verdensstjerner som Henry, Reyes, Bergkamp og van Persie på banens sidste tredjedel.

Og selvtilliden, den mangler ikke, tværtimod. En ubøjelig, fast forankret tro på egne evner og muligheder er grundstenen i al gøren og laden i det liv, der har Nicklas Bendtner som hovedperson.

Han sætter ikke sit lys under nogen skæppe. Han synes selv, at han er god, og han siger det gerne højt. Befriende udansk og bramfri fremstår han da også, da bladets udsendte møder ham hjemme hos plejefamilien i det nordlige London - i sikker afstand af jantelovens skruetvinge og småborgerlighedens evigt boblende kødgryder i Dannevang.

Iført store jeans, grøn t-shirt og en camouflage-cap, der dækker det meste af det lange lyse hår, har han uden det mindste skær af generthed, budt indenfor i plejeforældrenes hus på en lukket villavej i London-forstaden Winchmore Hill. Og nu til te og kiks - i den lille dagligstue på 1. sal - gentager den 193 centimeter høje dansker lige den personlige målsætning med opholdet i Arsenal, så der intet er at misforstå for skribenten, der ellers er vant til "nu må vi se, hvad det kan føre til" og "kan kun håbe på det bedste" i fodboldverdenens forsigtige retorik.

Men ham her er anderledes.

- Jeg skal være fast mand på førsteholdet. Inden jeg er tyve år er jeg forhåbentlig at finde i startopstillingen i Arsenal stort set hver gang. Jeg har altid haft store forventninger til mig selv og sat mig høje mål. Jeg ved, og har fået fortalt af mange i klubben, at jeg er anderledes i forhold til, hvad de før har haft af spillere på min alder. Derfor tror jeg fuldt og fast på, at det kan lade sig gøre, hvis jeg fortsætter med at arbejde målrettet med mit spil, min styrke og min hurtighed, fortæller Nicklas Bendtner.

- Man kan ikke gå og tro, at ham der spiller foran dig er bedre end dig selv. Jeg ved godt, at det på nuværende tidspunkt er urealistisk at sige, at Thierry Henry ikke er bedre end mig, men jeg bliver nødt til at tro på, at jeg kan komme op på hans niveau, eller måske blive endnu bedre, hvis jeg skal blive fast mand på førsteholdet. Og det er det, jeg gør, understreger Bendtner.

Urealistisk og indbildsk med en teenagers naivitet vil nogen måske tænke, men det rager ham en fjer.

- Jeg er sådan set ligeglad med, hvad andre folk tænker eller siger. Jeg ved, at hvis jeg vil - og det gør jeg - så kan jeg komme på førsteholdet. Det er det eneste, jeg har i hovedet. Alt andet interesserer mig ikke.

Du har et stort ego?

- Ja.

Og det ego er du i Arsenal for at pleje?

- Ja, det handler jo kun om mig selv og det mål, jeg har sat mig.  Det er derfor, at jeg er rejst herover, fortæller han.

"Den, som venter på et tilfælde, spilder tiden" ( - Giordano Bruno)

Det er store ord i en syttenårig knægts mund, men succes har han allerede masser af i Arsenal-trøjen, hvor han i denne sæson har bidt sig fast på reserveholdet, der p.t. topper Barclays Premiership Reserve League South. Her hedder den imponerende statistik for den langlemmede angriber otte mål og otte assists i otte kampe for Premier League-reserverne. Medregnet U/18-kampe har Nicklas Bendtner nettet 13 gange efter sommerferien, hvilket gør ham til klubbens mest målfarlige spiller i sæsonen.

Manager Arsene Wenger har længe haft et godt øje til den hurtige og teknisk stærke dansker. Nicklas Bendtner trænede fast sammen med førsteholdstruppen hele sommeren og efter at sæsonen er gået i gang bliver han stadig hentet op fra den daglige træning på fodboldakademiet til det gode selskab under den respekterede franskmands vinger et par gange om ugen.

- Han er en stor personlighed. Det er primært assistenttræneren Pat Rice, der står for træningen og de forskellige øvelser. Arsene Wenger holder sig mere i baggrunden. Det er ham, der deler hold, når vi spiller på to mål, og han er god til at trække dig til side og sige "dub skal gøre det og det". Han observerer meget. Jeg kan godt lide deres måde at lede træningen på. Jeg har ingen respekt for trænere, der råber og skriger dig ind i hovedet. Arsene Wenger er meget stille og rolig på træningsbanen og det kan jeg godt lide, lyder fra Nicklas Bendtner.

Ydmyg, ja, men ikke mere end nødvendigt.

- Hvis du ved, at du burde have haft bolden i fri position til træning, så er det altså lige meget, om det er Thierry Henry, Bergkamp eller en anden spiller. Så er det helt naturligt for mig at sige til vedkommende, at jeg skulle have haft bolden og at det er for dårligt. Sådan er jeg nu bare. Det er heller ikke altid, at de tager det lige pænt, at der kommer en ung reserveholdsspiller op og skælder lidt ud. Men derudover er jeg selvfølgelig nødt til at være lidt ydmyg. Man kan selvfølgelig ikke bare komme op og tro, at man er er stor stjerne, når man ikke er nået dertil endnu. Du er først en stor stjerne, når du kan spille på samme niveau som Thierry Henry, og vil jeg nå det, kræver det benhårdt arbejde, siger han.

"Ingen fugl flyver for højt, hvis den bruger sine egne vinger" ( - William Blake)

Og har man set ham spille, som denne signatur havde lejlighed til forrige mandag i reservernes nulløsning mod rivalerne fra Chelsea på Underhill Stadium i Barnet lidt nord for Highbury, så er man ikke i tvivl om, at Nicklas Bendtner rent faktisk har en vis vægt bag sine ord. Talentet er åbenlyst.

Med sine 193 centimeter rager han godt op i landskabet og er en evig trussel for modstanderen i hovedspillet, men endnu mere markant er hans hurtighed og omgang med bolden, hvilket ellers normalt ikke er styrker for angribere på samme højde. Mod Chelsea gik han og holdet for en gangs skyld målløse fra banen, men i denne uge var Bendtner atter på pletten, da det blev til scoring i 2-0 sejren over Tottenham.

Unge holdkammerater på reserveholdet som Ryan Smith, Alexandre Song, Johan Djourou og Arturo Lupoli har allerede snuset til førstefodbold.

Derfor ligner Nicklas Bendtner også næste mand i køen.

Har du fået nogle indikationer fra klubben om, hvordan du står i forhold til førsteholdet?

- Ja, det har jeg. Jeg får hele tiden at vide af min trænere (Steve Bould og Neil Banfield, red.), at jeg har nogle kvaliteter, der er værd at satse på. Jeg har fået at vide, at hvis jeg fortsætter min udvikling, så kan klubben se mig som en fremtidig mand i førsteholdstruppen. Det har min træner fået at vide af "folk højere oppe i systemet", som han siger, så det er da meldinger, der giver masser af blod på tanden. Min træner på reserveholdet siger, at de sjældent har set en spiller på min højde være så hurtig og med så god spilforståelse, siger Nicklas Bendtner og lyser op i et stort smil, så den tæt møblerede dagligstue et øjeblik synes, at fremstå i et nyt skær.

Hvor tæt føler du selv, at du er på førsteholdstruppen?

- Jeg har ikke problemer med at være med rent teknisk og spillemæssigt, når jeg træner med førsteholdet, men jeg kan godt mærke, at jeg rent fysisk stadig mangler lidt, når jeg bliver dækket op af en Sol Campbell til træning. Men giv mig en sæson mere, så er jeg klar.

- Jeg har et rigtig godt forhold til mange af førsteholdsspillerne.Vi låner Playstation-spil af hinanden, og de kører mig nogle gange hjem efter træning. Jeg snakker mest med Sol Campbell, Pascal Cygan og Fredrik Ljungberg. De er generelt meget hjælpsomme med mange ting. Rent spillemæssigt læner jeg mig selvfølgelig mest op ad de andre angribere - Henry og van Persie - da de kan lære mig, hvad der skal til for at blive endnu bedre.

Så du får mange gode råd med på vejen af Thierry Henry?

- I opstarten op til den her sæson spillede jeg sammen med Thierry Henry til næsten hver eneste træning. Vi lavede masser af mål og spillede godt sammen, så der var ikke så meget grund at spørge ham til råds. Det kørte automatisk. Vi har aldrig spillet sammen før i sommer, men det virkede på mig som om, at vi tænkte ens, så vi "clickede" rigtigt godt med hinanden.

"Der findes ingen god vind for den, der ikke ved, hvor han skal hen" ( - Seneca)

På fodboldakademiet træner de unge talenter typisk to gange om dagen. Onsdag er der træningsfri. Her er der undervisning i engelsk og i generelle fodboldtaktiske problemstillinger. Selv om konkurrencen er benhård i en klub som Arsenal, så arbejdes der bevidst på fra klubbens side på at mindske distancen mellem de unge talenter og de etablerede stjerner.

- Vi spiser frokost hver dag sammen med førsteholdsspillerne. Vi sidder i den ene ende af bordet, og de sidder i den anden. Hvis nogle af dem har lyst til at gå ned til os, så kan de gøre det, men vi må ikke gå op til dem. Der selvfølgelig en vis distance mellem dem og os, og de sætter sig jo ikke bare ned til os og snakker med alle og enhver. Men når førsteholdsspillere har været skadede og spiller nogle kampe sammen med os, som Sol Campbell, Flamini og David Bentley har gjort det i denne sæson, så kommer du selvfølgelig til at snakke lidt mere med dem og det smitter så af i den daglige gang i klubben, hvor du begynder at snakke med flere og flere. Nu har jeg trænet meget med førsteholdet, så de kender mig alle sammen efterhånden.

Amagerknægten sprudler af energi. Har generelt svært ved at sidde stille, så benene trommer lystigt på det lyse gulvtæppe på 1. sal. I Nicklas Bendtners verden skal der helst ske noget hele tiden. Tålmodighed er måske nok en dyd, han værdsætter, men ikke én, han lever efter.

- Jeg vil helst have, at tingene kommer til at gå så hurtigt som overhovedet muligt. Det ved mine trænere også godt, så de fortæller mig hele tiden, at jeg skal have tålmodighed. Jeg er heller ikke helt færdig med at vokse rent fysisk endnu. Min kropsbygning tager længere tid om at udvikle sig fuldt ud end andre, så jeg får hele tiden at vide, at jeg skal tage mig tid. En Wayne Rooney var allerede færdigudviklet rent fysisk som 16-årig og kunne debutere for Everton. På grund af min højde kræver det måske et år mere, før jeg er helt klar. Jeg mener selv, at jeg er god nok til at komme fast i førsteholdstruppen allerede nu. Sker det ikke i denne sæson, så skal det det i hvert fald ske næste sæson, men der stopper Bergkamp jo også, så det passer meget godt. Ellers bliver jeg skuffet. I min verden er det ikke andet end et spørgsmål om kort tid, før det lykkes for mig, trommer han videre.

Succeskriteriet for denne sæson er også klart:

- Jeg skal ende øverst på reserveholdets topscorerliste, spille Carling Cup med førsteholdet og træne med førsteholdet stort set hver dag, lyder det prompte. Sådan. Her er ikke så mange "øh", "hvis" og "måske". Nicklas Bendtner er en ung mand, der ved, hvad han vil.

Snakker lige ud af posen. Ærlig. Selvsikker. Uimponeret.

Et anderledes stortalent.

Navn: Nicklas Bendtner

Født: 16. januar 1988

Højde: 193 centimeter

Vægt: 85 kilo

Position: Angriber

Klubber:
Taarnby Boldklub
KB
2004- : Arsenal

Landsholdet:
15 U/17-landskampe/6 mål

3 U/16-landskampe/3 mål