Premier League Mads Bye Marboe

- Jeg tror, Brentford har et problem

Foto: Getty Images

Det kan ende galt for Brentford.

Af Mads Bye Marboe

En ny Premier League-sæson står for døren, og som altid skal der findes tre nedrykkere.

Men hvem er favoritter til at tage turen ned i Championship? Spørger man Liverpool-legenden Jamie Carragher, er Brentford et godt bud.

- Jeg tror, Brentford har et problem. Jeg mener, de havde en periode i sidste sæson, hvor de spillede 10-12 kampe uden at vinde. Det kan ske, når man rykker op, siger han til The Overlap.

- Eriksen kom ind og ændrede det. Jeg håber, jeg tager fejl, for jeg har elsket at have dem i Premier League, men den Sheffield United-ting bliver bare ved med at ligge i baghovedet på mig med Brentford, siger han med henvisning til, at Sheffield United blev nummer ni i den første sæson efter oprykningen i 2019, men rykkede ud efter en katastrofal anden sæson.

Carragher peger desuden på Bournemouth og Nottingham Forest.

- Så Bournemouth, Brentford, og jeg har sagt, at jeg vil have Forest til at blive oppe, og at Marco Silva (Fulham-træner) kommer til at gøre det svært for modstanderen... Jeg kommer til - selvom jeg ikke vil have, de rykker ned - at sige, at Fulham bliver oppe, og at det bliver Forest, Bournemouth og Brentford.

Brentford sluttede på 14. pladsen i sidste sæson.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.