Optakt: SønderjyskE – Hobro IK

2020 skydes i gang med en vigtig kamp i bunden af tabellen mellem SønderjyskE og Hobro IK.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 12.00
Spillested: Sydbank Park, Haderslev
Dommer: Jakob A. Sundberg 
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #sjehob #sldk

Holdnyt:
SønderjyskE:
Efteråret var langt hen ad vejen en frustrerende omgang for SønderjyskE, der derfor er nødt til at gå ind til den kommende halvsæson og tage nedrykningskampen meget alvorligt. Haderslev-klubben er fjerdesidst i en sæson med tre nedrykkere. Det er neglebidende.

Glen Riddersholms mandskab rummer så meget kvalitet, at nedrykning ikke bør være et tema, og der er ligeledes blevet handlet fornuftigt ind i vinterpausen, hvor især den fortabte søn Pierre Kanstrup virker som en god tilføjelse til defensiven.

Desuden er transferen med Anders K. Jacobsen værd at bemærke. “AK” skal erstatte Mart Lieder, der har været topscorer de seneste to sæsoner, og den tidligere OB-spiller har vist, at han kan lave mål. Han har dog også vist, at han holder sig nogle meget lange scoringspauser. Anders K. Jacobsen kan blive alt fra helt til skurk. I Haderslev satser man på, at luftforandringen har gjort ham godt.

Sønderjyderne lagde sløjt fra land i testkampene, men sluttede meget fornemt af med 2-2 mod den ukraniske storklub Shakhtar Donetsk og en 3-1-sejr over Brøndby IF i generalprøven. 

SønderjyskE på undvære de skadede Rasmus Vinderslev, Marc Pedersen og Nikola Mirkovic.

Hobro IK:
Peter Sørensens mandskab er tredjesidst i Superligaen, men har indkasseret sjettefærrest mål. Det siger alt om, at Hobro har problemer med at lave mål, og at det er blevet til utroligt mange uafgjorte kampe i denne sæson. Mere end halvdelen af himmerlændingens kampe er endt med et kryds.

Offensiven er ikke blevet forstærket i vinterpausen, så det er fortsat Edgar Babayan, Imed Louati, Emmanuel Sabbi og ikke mindst Pål Alexander Kirkevold, der skal score målene. Især sidstnævnte savner Hobro at få i gang. Heldigvis for Peter Sørensen har nordmanden været flittigt scorende i testkampene. 

I den modsatte ende af banen har Hobro sagt farvel til Anel Ahmedhodzic, der spillede så stort et efterår, at den svenske topklub Malmö FF valgte at hive ham tilbage i folden. Han er blevet afløst af Simon Jakobsen, der er hentet ind fra kulden i Silkeborg IF. 

Hobro IK kan rykke helt op i haserne på SønderjyskE med en sejr søndag.

Karantæner:
SønderjyskE: Ingen
Hobro IK: Ingen

Bud på startopstillinger:
SønderjyskE (4-1-4-1): Mielitz – Bah, Kanstrup, Banggaard, Gartenmann – Jonsson – Hassan, “Greko”, Albæk, Absalonsen – Jacobsen

Hobro IK (4-4-2): Rask – Bøge, Jakobsen, Minor, Haarup – Sabbi, Mejlstrup Pedersen, Brix-Damborg, Babayan – Kirkevold, Louati

Profilen:
Emmanuel Sabbi er manden, der kan gøre det uventede, og han skal levere varen i foråret, hvis Hobro IK skal overleve. Amerikaneren skifter efter denne sæson til OB, så en Hobro-nedrykning vil ikke have nogen indflydelse på ham, men Sabbi skal vise, at han mentalt stadig er i Himmerland. OB bød flittigt på ham i januar, og offensivspilleren ville sikkert gerne have været til Fyn med det samme, men skuffelsen må ikke præge foråret. 

Vidste du, at…:
Hobro IK har spillet 11 kampe uafgjort i denne sæson, og nummer 12 kunne sagtens gemme sig søndag middag. De tre seneste opgør mod SønderjyskE er således endt med pointdeling.

Dom:
SønderjyskE mod Hobro på en kold og knoldet bane i februar lyder ikke som det mest sexede, og det bliver da også sjældent underholdende, når de to mandskaber mødes, men der er tale om en uhyre vigtig kamp, som nok skal have i nerve og intensitet, hvad den mangler i sambabold. Det tegner til at blive en målfattig kamp, og buddet herfra er 1-1, som det også endte tidligere på sæsonen på DS Arena. 

TIdligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Optakt: Esbjerg fB – FC København
Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis




FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund




LIVE

TransferLIVE: Diant Ramaj lander i Kbh om lidt

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’



LIVE

Superliga-LIVE: Mindes FCK-Brøndby-brag

Lyngby BK – FC Midtjylland

Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd

Randers FC – FC København

Agent raser: ‘Det ved du sgu da ikke!’

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Farzam om FCK-truppen: Det er umuligt

Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Der kunne godt komme et monsterbud på FCK-stjerne!

Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner

FC København-stjerne afviser storklub

Brøndby IF – Sønderjyske

Afslører markante detaljer om stor dansk transfer

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Reagerer på skrækmelding: Jeg har skrevet til ham

Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj

FC København-emne tæt på skifte til 40 millioner

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

Køb ham, FCK!

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til