DBU forlænger dommeraftale trods voldsom nyhed

Den seneste tids uroligheder i cypriotisk fodbold har gjort indtryk på DBU's dommerudvalg, men vurderingen er, at det stadig er sikkert at sende danske dommere til Cypern.



Den seneste tids uroligheder i cypriotisk fodbold har ikke fået DBU til at droppe samarbejdsaftalen, der sender danske dommere til Cypern. 

I dag har DBU nemlig meddelt, at dommeraftalen med Cypern er blevet forlænget, og dermed skal danske dommere dømme tre-fire topkampe i den cypriotiske liga i efteråret. 

Nyheden om forlængelsen kommer umiddelbart i kølvandet på en opsigtsvækkende historie fra sidste uge, hvor The Guardian skrev, at de cypriotiske dommere har valgt at strejke på ubestemt tid efter et brandattentat på en bil

– Dommerne på Cypern strejker på ubestemt tid efter et angiveligt brandattentat på en bil, der tilhører en dommers mor, hvilket er den seneste episode i en terrorkampagne, der har kørt i næsten et årti, skrev den engelske avis sidste tirsdag. 

Med afsæt i sidste uges historie om ildspåsættelse har Tipsbladet talt med Michael Johansen, der er formand for DBU’s dommerudvalg, for at høre, hvad DBU har gjort sig af tanker om sikkerheden for de danske dommere, der bliver sendt til Cypern. 

Her lyder vurderingen, at de danske dommere ikke har noget at frygte.

– Vi har gjort os overvejelser om, hvorvidt der er en direkte trussel mod de danske dommere, og det er der overhovedet ikke noget, der tyder på. Vi ser italienere, portugisere og kroater dømme dernede. Det er en lokal udfordring, de har på Cypern. Og det er sådan set også derfor, at vi kommer og hjælper til, siger Michael Johansen til Tipsbladet. 

Formanden for dommerudvalget vil dog ikke lægge skjul på, at historien om den afbrændte bil har gjort et indtryk. 

– Ja, absolut. Det gør indtryk på os, at nogle går ind og truer den cypriotiske dommerstand. Ingen tvivl om det, siger Michael Johansen og fortsætter:

– Det er et lokalt problem og en lokal udfordring, de har. Og vi sidestiller sådan set det her med en UEFA-kamp. Der kan vi også blive udsat for trusler. Men vi vurderer ikke, at der er en direkte trussel mod dem som personer, i forhold til, om de kommer til skade eller ej.

Trænet i at håndtere trusler
Cypriotiske dommere har i mange år været udsat for trusler fra fans, men ifølge Michael Johansen er der intet at udsætte på dommernes faglige niveau. 

– Det er en længerevarende problemstilling, der har hersket på Cypern. Det er en udfordring på klubsiden primært, i forhold til fansene og deres tilgang til dommerne. Jeg kender ikke detaljerne for, hvorfor de gør det, de gør, men jeg ved, at dommerne dømmer på et højt fagligt niveau. Og de dømmer i øvrigt også for UEFA i deres turneringer.

– Det er bare en lokal problemstilling, som giver en udfordring for de cypriotiske dommere. Men den her forlængelse af vores aftale handler ikke om at skulle ‘redde’ Cypern. Den handler faktisk om en faglig udveksling, fordi vores danskere dommere får noget mere ved at dømme de største kampe på Cypern, ligesom de cypriotiske dommere får noget ud af at komme op til Danmark og dømme.

Der er ingen af de danske dommere, der har udtrykt nervøsitet ved at skulle til Cypern, understreger Michael Johansen. 

– Absolut ikke. Som sagt sidestiller vi det med UEFA-kampe. Vores dommere er trænede i at skulle håndtere trusler. Det er ikke første gang, at det er sket, og det er heller ikke sidste gang, det kommer til at ske, siger formanden for dommerudvalget. 

– Men trusler er én ting. Det er klart, at hvis det bliver en direkte konfrontation, hvilket vi ikke har oplevet noget af, så er det selvfølgelig en anden historie. Så er det klart, at vi skal ind og genoverveje det. Men det er slet ikke vores vurdering. Vi har slet ikke set noget, der minder om det. Tværtimod er der stor tilfredshed dernede, når vi kommer derned og dømmer deres kampe, blandt fansene. Og det er også derfor, vi gør det, vi gør.

Tidligere på året har der været kritik af samarbejdsaftalen, der har betydet, at cypriotiske dommere skal dømme kampe i Superligaen. Læs mere om det HER





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brasilien – Japan

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Her er 16.-delsfinalerne til VM

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Transferbombe på vej

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Sydafrika – Canada

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldes tæt på storklub

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Markant ændring i Silkeborg

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’