Når man følger Superligaen tæt eller måske er stor fan af et af holdene, kan man nemt få opfattelsen, at der ikke er så meget andet end spillerne, trænerne og lederne i den klub, der påvirker favoritklubbens skæbne.
Men denne januar kan et kæmpestort drama i Premier League og Storbritannien have uventede og potentielt dyre konsekvenser for Superliga-klubberne og deres transfermarked i Danmark.
I 2023 satte både Superligaen, Premier League og andre rækker i Europa og verden transferrekorder.
Aldrig før var der blevet købt og solgt spillere for så store beløb, selvom ingen handler individuelt kom i nærheden af de 1,65 milliarder kroner, Neymar kostede i 2017 ved sit skifte fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain.
Men nu bæver mange Premier League-klubber tilsyneladende ved tanken om at bruge penge, og ikke mindst for mange af dem, på januars transfermarked.
Flere britiske medier har de seneste dage berørt, hvordan en pointstraf til Everton og potentielt til Nottingham Forest og mesterklubben Manchester City får flere klubber til at genoverveje, om man nu også tør komme på kant med de britiske licens- og FFP-regler, der begrænser, hvor mange penge, klubberne må bruge på transfers og have i underskud.
Tipsbladet har tjekket med flere kilder omkring Premier League, der genkender billedet og nervøsiteten for at komme i clinch med reglerne, hvis man køber for heftigt ind.
Newcastle kan være et af de næste hold i sigtekornet, da man har skruet voldsomt op for transfers og lønninger trods gentagne forsøg fra klubbens og dens saudiarabiske ejeres side på at fortælle historier om det stik modsatte.
Knock on-effekt i Superligaen
Og med Premier Leagues rolle som førende køber på transfermarkedet i verden rammer stilstanden også andre europæiske topligaer, der er vant til frivilligt eller ufrivilligt at afgive deres bedste spillere til England, og sekundært en liga som Superligaen, hvor klubberne typisk sælger deres bedste folk til de hold, der er rugekasser for topklubberne i Premier League.
– Der mangler en 'first mover' på transfermarkedet, så pengerouletten kan begynde. Ud over FFP tror jeg, at der er mange af de største klubber, der investerede mange penge i sommerens transfervindue. Det er mere vanskeligt for dem at få de rigtige spillere i januar, og det gør dem ekstra tilbageholdne med at betale de store beløb på transfermarkedet, siger Jesper Jørgensen, partner og økonom ved Deloitte, til Tipsbladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Roony Bardghji (tv) og Elias Jelert (th) er to af de spillere, der er på radaren hos Premier League-klubber.
– Og det har også en effekt i Superligaen. For når det regner på præsten, drypper det på degnen, og lige nu er der nærmest intet, der drypper ned til Superliga-klubberne, siger Jesper Jørgensen.
Everton har appelleret den straf på 10 point, man allerede er blevet idømt i denne sæson, og Liverpool-klubben og Nottingham Forest skal i de kommende uger skrue et forsvar sammen mod nye anklager om at have brudt Premier Leagues regler.
Den administrerende direktør for Premier League, Richard Masters, fortalte tidligere i denne uge i interview med adskillige britiske medier, at man også har en dato klar for en høring med Manchester City, der i februar sidste år blev anklaget for 115 seperate overtrædelser af Premier Leagues finansielle regler.
Superliga-klubberne satte sidste sommer en suveræn salgsrekord med spillerafgange, der i Tipsbladets opgørelse rundede 880 millioner kroner.
Premier League-klubber er i de seneste uger og måneder sat i forbindelse med Superliga-profiler som Roony Bardghji, Ibrahim Osman og Elias Jelert.
Også FC Midtjylland har en spiller eller to, man i Herning og Ikast håber på at sælge for mange penge en dag – læs mere om et af Superligaens største og mest attraktive talenter her.
LIVE
TransferLIVE: Presser på for at hente stjerne
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
MEDIE
Afslører vilde kontraktdetaljer
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
OPTAKT
Brasilien – Japan
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
VM-Vækkeuret: Canada videre efter overtidsdrama
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED