FC København får dispensation

FC København har af Frederiksberg Kommune fået dispensation i yderligere 18 måneder, oplyser klubben til Tipsbladet.



Artiklen er opdateret 20. juni med svar fra Frederiksberg Kommune.

Alle gode gange tre.

FC København har endnu engang fået dispensation til at beholde deres pavillion på træningsanlægget, som blandt andet huser klubbens fitnesslokale.

Oprindeligt skulle pavillionen ellers være fjernet 30. juni 2025 – altså om knap to uger.

FC København har i dag torsdag formelt fået svar om godkendelsen fra Frederiksberg Kommune.

Hos de danske mestre vækker det selvsagt glæde.

– Det giver nogle kapacitetsudfordringer, at vores træningsanlæg ligger midt i byzonen, men det tager vi med, for vi mener, at vi hører til i de historiske omgivelser på Frederiksberg. Vi er netop nu ved at udvikle en langsigtet løsning på anlægget, og derfor har vi naturligt nok i mellemtiden brug for midlertidige løsninger, oplyser FC København til Tipsbladet.

Er det vigtigt FCK bliver på Frederiksberg?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

FrederiksbergLIV havde allerede onsdag fået indsigt i det brev, hvori afgørelsen om dispensation fremgår, og som FCK først har fået i dag, torsdag.

– Frederiksberg Kommune meddeler hermed tilladelse til forlængelse af pavillonen i yderligere maksimalt 18 måneder på følgende betingelser: At byggetilladelsen af 23. februar 2022 overholdes, og at pavillonen fjernes senest 17. december 2026. Der kan ikke forventes yderligere forlængelser og forvaltningen opfordrer til dialog om en permanent løsning.

Tipsbladet har to dage efter henvendelsen til Frederiksberg Kommune fået svar på, hvorfor dispensationen er givet.

– På baggrund af en partshøring og en helhedsvurdering har kommunen givet en 18 måneders forlængelse af den midlertidige dispensation. I vurderingen indgår blandt andet, at der er tale om en midlertidig pavillon i én etage, og at der arbejdes på en permanent løsning.

– Det indgår desuden i helhedsvurderingen, at der ikke vurderes at være indbliks- eller skyggegener for naboerne. Udsigt og udsyn er derimod ikke forhold, som indgår i en helhedsvurdering jf. bygningsreglementet.

Den nye dispensation gælder frem til 17. december 2026 og er blevet tildelt på baggrund af dén ansøgning, FCK indsendte i april.

LÆS MERE: Uret tikker – FCK søger om dispensation

Alle gode gange tre

FC København rejste i maj 2022 pavillionen, som ligger mellem kontorbygningerne og træningsbanerne på Jens Jessens Vej 10.

Dengang var pavillionen på de 240 kvadratmeter i to etager, og der var tale om en midlertidig løsning, som skulle fjernes i august 2023.

Pavillionen fik dog lov at stå gennem en ny dispensation frem til udgangen af juni 2025 – dog skulle pavillionens øverste etage fjernes, hvilket den blev.

Nu får FC København så yderligere 18 måneder med den grå bygning på Jens Jessens Vej – ellers ville alternativet have være at rykke klubbens fitnessaktiviteter over i kælderen under K.B. Hallen.

FC Københavns træningsbaner ligger på Frederiksberg og kaldes populært 10’eren. Foto: Alamy.

Nyt træningsanlæg på vej

Dispensationen frem til midten af december 2026 giver samtidig FC København mere tid til at nå at modernisere sit træningsanlæg.

Ved Parken Sport & Entertainments generalforsamling sidste år fremgik det, at et trecifret millionbeløb er sat til side til en modernisering af Parken og renovering af træningsanlægget.

LÆS OGSÅ: Kom med i Parken – forargelse og kæmpe samtaleemne

Tilbage i april fortalte PS&E-formand, Henrik Møgelmose, så, at renoveringen af 10’eren ville gå i gang næste år – altså i 2026. Det gjorde han på årets generalforsamling.

Afhængig af renoveringens omfang er der mulighed for, at det kan nåes i løbet af næste år, inden den nu tredje dispensation udløber 17. december 2026.





Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki




LIVE

TransferLIVE: Ny mand i OB’s trup

Forbereder bud på 970 mio.

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Ny bejler til dansk guldfugl

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne



EKSKLUSIVT

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’

– Det sagde Mortensen til mig, da han skiftede

Afsløring: FC København sælger Theo Sander

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

Skylder FC København penge – straffes hårdt



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

– Derfor fyrer vi Thomasberg

Dansk træner færdig ved VM

FC Barcelona køber VM-angriber

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Chokskifte på vej?

Åbner op for sommertransfer

Viborg FF på rov hos Superliga-rivaler

Lufter vild Ronaldo-teori

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK

Deschamps rejser hjem til sin mors begravelse

Dybt upopulær – VM-træner kan fyres torsdag

Dyr stjerne står øverst på Mourinhos ønskeliste

Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’

Til lægetjek i Superliga-klub

FCK går på rov i Viborg

Thomas Frank afslører: Var tæt på kæmpestjerne



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Schweiz – Canada

West Ham opfordres til at hente dansk bomber