Ekspert: FCM er med til at opretholde et system, der mishandler mennesker

Hvis ikke De Forenede Arabiske Emirater havde migrantarbejdere, ville landet ophøre med at fungere. De ofte fattige asiater eller afrikanere udgør cirka 90 procent af arbejdsstyrken i landet, og de holder alt kørende: hoteller, lufthavne, byggepladser og private husholdninger.

Men de otte millioner indere, pakistanere, filippinere og andre nationaliteter har begrænsede rettigheder. De arbejdsgivere, der henter dem til Emiraterne, tvinger dem i vidt omfang til at arbejde 15-20 timer i døgnet, tilbageholder deres løn, nægter dem at rejse hjem og behandler dem som andenrangsborgere.

Det gør de, fordi de kan. Sådan lyder analysen fra flere ekspertkilder.

Så når FC Midtjylland igen i 2020 er rejst på træningslejr i det ene af de forenede emirater, Dubai, er klubben med til at fastholde et system, som undertrykker og mishandler mennesker. Sådan siger Nicholas McGeehan, der er Human Rights Watch' tidligere udsendte i landet, og som i dag er selvstændig analytiker og forsker med fokus på menneskerettigheder i Den Persiske Golf.

– Man opretholder systemet ved at gøre forretning der. Jeg synes, det er rimeligt at spørge folk, om de er tilfredse med at være i den situation. Er I tilfredse med, at I bidrager til det her? Og hvis ikke, hvad har I så tænkt jer at gøre ved det?, siger han til tipsbladet.dk.

FC Midtjylland har forsvaret sig med, at klubben af sin rejsearrangør er blevet forsikret, at hotellet overholder alle internationale regler og konventioner. Det gør det dog ikke, for det er mod loven at danne fagforeninger i Emiraterne, og netop retten til fagforeninger – og dermed et værn mod udnyttelse af skruppelløse firmaer – er ifølge både EU og FN en menneskeret.

Tipsbladet.dk har forelagt FC Midtjylland kritikken, men klubben siger, at den ikke har yderligere at tilføje end det, som Claus Steinlein sagde i december.

Tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel
Alligevel kan Jebel Ali Beach Hotel jo godt vælge at give sine ansatte ordnede forhold og undlade at tilbageholde løn eller nægte at udlevere deres pas. Men, siger McGeehan, problemet er, at det også ligger hotellet frit for at gøre det modsatte.

– Det er systematisk. Det er baseret på love og politik. Det mest alvorlige er loven, der binder arbejdsgivere til arbejdstagere og forhindrer ham eller hende i at forlade sit arbejde, altså kafala-systemet. De love og politikker er i komplet modsætning til internationale love og standarder for ting som tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel.

Altså er det system, der forbyder arbejderne på FC Midtjyllands hotel at deltage i fagforeninger, det samme system, der muliggør den omfattende udnyttelse af migrantarbejdere i landet.

– En klub kan hævde, at de respekterer internationale konventioner, men virkeligheden i den del af verden er, at lovene og politikkerne er et problem. De love og politikker gør migrantarbejdere meget sårbare for meget alvorligt misbrug. Der er steder, hvor arbejdere behandles bedre, og steder, hvor de behandles værre. Det er ikke sådan, at alle steder er lige så slemme som andre stedet. Problemet er, at hvis en arbejdsgiver vil behandle sine ansatte dårligt, kan de slippe af sted med det, siger han.

"Åbn øjnene"
Uafhængige organisationer har gang på gang dokumenteret, hvordan byggearbejdere, husarbejdere og ansatte i servicesektoren i Dubai og de øvrige emirater lever og arbejder under farlige og uværdige forhold. Tipsbladet.dk bragte i fjor historien om en kvinde, der måtte flygte for sit liv.

Det er langt fra sikkert, at FC Midtjyllands spillere opvartes af mennesker med en lignende historie, men på nogle hoteller foregår det.

– Der er lavet mange undersøgelser på hoteller, og der foregår meget misbrug der. Arbejdere behandles generelt ikke særlig godt. Der er også racediskriminationen, som er ret omfattende, siger Nicholas McGeehan.

– Alle, der rejser dertil: Åbn jeres øjne. Man kan se, at racediskriminationen mod lavtlønnede migrantarbejdere er ret tydelig og ret stærk. Det må være forfærdeligt ukomfortable og ubehagelige arbejdsforhold.

Hvordan ser man det?

– Man vælger enten at se det eller ikke se det. Det er meget belejligt for folk ikke at se det. Lade, som om det ikke finder sted. Men virkeligheden er, at alle, der ser efter, ser, at især asiatiske arbejdere – indere, pakistanere, bangladashere – behandles som andenrangsborgere, siger han.

– De misbruges jævnligt verbalt, de behandles som mindre vigtige, de ekskluderes fra bestemte offentlige rum. Man hører folk tale om apartheid-systemer, og jeg mener, det er et begreb, som kan anvendes om Golf-staterne og behandlingen af deres lavtlønnede migrantarbejdere. For de er fysisk, økonomisk og socialt komplet adskilt fra de velhavende dele af samfundet.

"Det kan tage sig anderledes ud"
Martin Hvidt er lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, og han har selv boet en årrække i Dubai. Han er også kritisk over for vilkårene for de millioner af arbejdere i landet, men advarer også mod at bedømme hele verden på samme måde, som man bedømmer ting i Danmark:

– Hvis vi taler om de regler, vi har i Danmark, bliver de ikke overholdt dernede. Det kan man ikke regne med. Sådan er det samfund ikke skruet sammen. Men spørgsmålet er, om det er de rigtige standarder, når man går ud i verden, siger han.

– Der er et sæt af standarder, som vi har i Danmark, og så måler man så hele verden i forhold til dem. Så må man spørge sig selv, om man synes, det er rimeligt.

Hvidt er enig med McGeehan i, at lovene i De Forenede Arabiske Emirater er så svage, at de gør det muligt at behandle migrantarbejdere, stort set som man vil.

– Hvis man gør rent på hotelværelser, arbejder man meget mere end i Danmark, men man kan også lave nogle penge og sende dem hjem. Problemet er, at loven er så blød, som den er. Enkelte sponsorer, det vil sige hotellet i FC Midtjyllands tilfælde, har meget stort råderum. Hvis den sponsor er en skidt person og udnytter sine arbejdere helt vildt, giver det problemer.

– Og der er masser af problemer. Det er ikke i orden. Jeg siger bare, at det kan godt tage sig anderledes ud for os end for en arbejder fra Karala, som ikke kan få et job i sit hjemland, Indien. For ham kan det godt være attraktivt at arbejde i Dubai i fem år og sende penge hjem.

Et absurd argument
Fagforeningen 3F er sat i verden for at tage vare på arbejdstageres interesser. Jesper Nielsen, der er afdelingsleder i 3F International, orienterer sig, ja, internationalt, og han glæder sig på vegne af dem, der tjener penge i Emiraterne, men advarer mod at lade det opveje for dem, der bliver holdt i landet mod deres vilje, eller som ikke får deres løn.

– Man udnytter, at de kommer fra et land i nød, hvor de ikke kan tjene til dagen og vejen. Det udnytter man ved at tilsidesætte deres rettigheder. Det er uacceptabelt faktisk, siger han.

– Man kan godt tilbyde dem et job, men ikke under de betingelser, som er i kafala-systemet. Man kunne i stedet hjælpe med investeringer i de lande, arbejderne kommer fra. Jeg er godt klar over, at det har lange udsigter. Men jeg synes ikke, det er en undskyldning, at de kommer fra lande i nød eller fattigdom.

Også Nicholas McGeehan, den tidligere Human Rights Watch-udsending, er enig i, at nogle migrantarbejdere nyder godt af muligheder i Dubai, som de ikke ville have i deres hjemlande. Men:

– Det undskylder ikke fastholde folk i trældom, bare fordi de er fattige. Selvfølgelig kan det være godt, når folk rejser dertil og tjener penge, og det er også årsagen til, at de gør det. Men det undskylder på ingen måde udnyttelsen af folk i den skala. Jeg hører det argument tit, men jeg har aldrig rigtig forstået det, siger han.

Læs mere her om, hvordan lovene i Emiraterne frarøver de ansatte på FCM's hotel og andre steder basale menneskerettigheder.