FC Nordsjælland vil hente profiler

FC Nordsjælland har øjnene rettet mod store indkøb i fremtiden, fortæller den nye sportsdirektør, Alexander Riget, i et interview med Tipsbladet.



FC Nordsjælland satser på at supplere klubbens mange talenter med udvalgte tilgange i løbet af sommeren.

I et interview med Tipsbladet lægger fodbolddirektør Alexander Riget ikke skjul på, at klubben går ind i sommerens transfervindue med et mål om at hente udvalgte spillere til at forstærke forskellige kæder og være med til at løfte klubbens mange talenter.

– Vi brugte sidste sæson på at spille mange af de unge ind, hvilket vi bestemt har tænkt os at fortsætte med. Men på baggrund af sidste sæson har vi analyseret og evalueret, og derfor er det vores plan at hente i hvert fald et par spillere, siger Alexander Riget og fortæller, at klubben har midlerne til at investere, hvis de rette spillere skulle være tilgængelige.

LÆS OGSÅ: Superstjerne fortsætter i Superligaen

Sidste sommer så man FC Nordsjælland hente en Superliga-profil fra en direkte konkurrent i Silkeborg, hvor tigrene lagde 11 millioner kroner for at købe Mark Brink, og det er blandt andet den slags spillere, man er på udkig efter.

Men det kan også være yngre spillere med erfaring.

– Det må gerne være spillere, der har erfaring, men de skal ikke nødvendigvis være i slutningen af deres karriere. Og der er Mark Brink er et godt eksempel på én, som kommer ind som 26-årig og leverer godt for os med det samme og stadig kan udvikle sig, lyder skudsmålet fra den nye fodbolddirektør i FC Nordsjælland.

Alexander Riget, fodbolddirektør i FC Nordsjælland.

– Vores strategi er altid at bruge vores egne unge talenter, så vidt det er muligt, men er der steder i holdet, hvor vi kan se mulighed for et kvalitativt løft, mens talenterne vokser til, og at det samtidig er i form af en profiltype, der kan støtte vores egne akademispillere, er det selvfølgelig noget vi vil kigge på.

– Vi går efter spillere forskellige steder på banen, hvor de kan være med til at øge vores niveau og give mere stabilitet. Eksempelvis kan vi jo se, at der er stor og tidlig interesse for offensive, unge spillere, så derfor er det altid en god ide, hvis vi har en spillertype som en Benjamin Nygren, der har præsteret godt over en årrække og givet os stabilitet i frontkæden.

– Udover at kigge efter en offensiv spiller, kigger vi også på andre positioner. Så vi kommer til at være aktive i sommerens transfervindue. Det koster nogle penge, men med den rette kvalitet er vi også klar til at investere. 

Kommer FC Nordsjælland i top seks i den kommende sæson?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

Afsked med Nygren

Den offensive interesse skyldes også, at Benjamin Nygren er på vej videre. Både svenskeren og klubben har meldt ud, at han senest ved kontraktudløb til vinter stopper i FC Nordsjælland for at tage til udlandet.

Chancen for, at anføreren ryger allerede inden for de næste dage, er endda meget stor, da Tipsbladet og en række medier i den seneste tid har meldt ham meget tæt på et skifte til den skotske mesterklub Celtic, som vil købe ham for et tocifret millionbeløb nu.

Den handel synes der at være kalkuleret med i FC Nordsjælland, mens andre unge som Lucas Høgsberg, Caleb Yirenkyi og Sindre Walle Egeli alle også er enormt eftertragtede for udlandet.

Gældende for alle tre er også, at de er A-landsholdsspillere, hvilket ikke just sænker interessen for dem fra de store kanoner i udlandet.

LÆS OGSÅ: FC Nordsjælland bød på AaB-profil

Skulle en eller flere af de nævnte profiler blive solgt for et kæmpe beløb, som FC Nordsjælland har for vane at sælge stjernerne for, vil det selvfølgelig påvirke den måde, som Alexander Riget og klubben vil agere i vinduet på.

– Når man spiller med så mange unge spillere, og de får debut på diverse A-landshold, så kan der jo komme bud, og det er noget, vi løbende vurderer på.

– Sker der noget, kan det godt være, at vi eventuelt skal gøre noget yderligere, lyder det roligt, men bestemt, fra fodbolddirektøren, der dog også understreger, at fokus altid og fortsat vil være på at skabe plads og tid til de mange talenter, der kommer op fra akademierne i Farum og Ghana.

Men derfor kunne scenen godt stadig være sat for noget, der kunne ende med at være en sommer med travl transferaktivitet på Right to Dream Park.







LIVE

TransferLIVE: VM-stjerne tilbudt til Tottenham

Henter Mads Junker

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

OB vil have tidligere Superliga-profil



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FC København afviser millionbud

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Anton Gaaei-handel meldes død

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd