FCK og Brøndby er møghamrende jaloux!

Sæsonen i Superligaen er ovre, og Tipsbladet ser her nærmere på, hvordan hver af de 12 klubber klarede sig. I dag ser vi på sølvvinderen FC Midtjylland.



Sæsonen i Superligaen er ovre i FC Midtjylland, og det er tid til at se på årskarakteren.

FC Midtjylland var på jagt efter Europa-succes og et forsvar af 2024-mesterskabet.

Det var nervepirrende og med store udsving undervejs, og hvad det kaster af sig af karakter undersøger vi her.

FC Midtjylland I DATA
Placering: 2 (2)
Point: 62 (33)
Point sammenlignet med sæsonen 2023/24: -1
Målscore: 64-42
Ligatopscorer: Adam Buksa/12 mål
Afslutninger: 472 (3)
Afslutninger inden for rammen: 170 (5)
xG: 55 (2)
xG mod: 48,7 (8)
Boldbesiddelse: 47,9% (7)

(I parentes er placeringen i ligaen)

Dario-Osorio FCM FC-Midtjylland Superligaen FCK FC-Koebenhavn

SÆSONENS TOP OG BUND
Største profil: Oliver Sørensen
Bedste nye spiller: Adam Buksa
Største negative overraskelse: De to elendige perioder, der kostede DM-guld
Sædet brænder under: Trænerstaben og veteranerne, hvis ikke næste sæson byder på fremgang og færre udfald
Bedste kamp: 4-2 hjemme over FC København i april
Værste kamp: 1-5-nederlaget hjemme til Brøndby i november
Omgivelserne forventning før sæsonen: At spille med om DM hele vejen og gøre det godt i Europa.
Karakter: 3 (3 i vinterpausen)

ANALYSE

En 1/16-finale i Europa League mod Real Sociedad og guldduel med FC København indtil de sidste 90 minutter af sæsonen.

Det lyder jo i store træk som Mission Accomplished i FC Midtjylland.

Man gjorde sig gældende i Europa med en god sejr over Union Saint-Gilloise og udesejre over Ludogorets og Maccabi Tel Aviv.

FCM_-_Union_St._Gilloise

Det blev til et point mindre end sidste sæson, og man var 10 minutter fra en sejr i Parken, der nok havde givet guld.

Af den grund lister FC Midtjylland sig over lige præcis til en middelkarakter, tre, her i Tipsbladets gennemgang.

Men champagnen, den kan de godt gemme til næste år i Herning og Ikast, hvilket klubben da også klogelig gør.

For dårligt i Superligaen

Midtvejs i medaljeslutspillet havde FC Midtjylland fire point i fem kampe.

Undertegnede lavede i Tipsbladet en statistik, der viste, at FCM efter en flot sæsonstart havde haft lige mange sejre og nederlag i et halvt år af Superligaen.

På træningsanlægget i Ikast skulle de lige til at ringe til Tipsbladet for at protestere, før man indså, statistikken var fuldstændig korrekt.

FCM startede og sluttede sæsonen med i alt 11 sejre, fire uafgjorte og nul nederlag.

Mellemstykket? Otte sejre, otte nederlag og en enkelt uafgjort.

Claus-Steinlein FCM FC-Midtjylland Superligaen

Det dækker over to perioder i oktober-november og igen i april, hvor FCM overvejende fortjent tabte kampe og for ofte var ringere end Superliga-modstandere, man burde være klart overlegne.

Det udløste fyringer af to assistenttrænere i december og forventelig rumlen om Thomas Thomasbergs jobsikkerhed.

Den rumlen dukker op igen, hvis FCM igen efter sommerferien har den type massive udfald i Superligaen.

Skal en så rig klub kunne fikse!

Udsvingene i det boldbesiddende spil kender vi gennem FCM’s 26-årige historie.

Det skal stadig løftes som supplement til godt og aggressivt gennembrudsspil med fremragende individualister og stærke dødbolde.

Men 2024/25 bød også på store defensive udfald med mange chancer mod et ungt FCM-hold.

Det har FCM-formand Claus Steinlein og cheftræner Thomasberg selv italesat, i hvert fald den del med alderen, frem mod 2025/26.

Thomas Thomasberg FC Midtjylland Superligaen FCM
Det er et dyrt og dygtigt hold, Thomas Thomasberg råder over. Foto: Alamy

FCM havde problemer både i efterårets 4-4-2 og 4-3-3 i foråret.

Det ligner et grundlæggende problem, der skal løses strukturelt i spillet, hvor man er ekstremt risikovillig i forhold til at tillade modstanderen at komme til chancer.

Og så er der også noget i besætningen på holdet, hvor salget af Emiliano Martínez i januar gjorde ondt i den dårlige periode i april.

Hvis FCM skal fortsætte med at spille så risikovilligt, må forsvarsbesætningen også være derefter.

skal alle fire mand, det vil også sige backerne, kunne klare sig alene i løbedueller og fysiske dueller mod ligaens største profiler, samt være knivskarpe til at bakke hinanden op.

Det er fuldstændig rimeligt krav at stille til en så ekstremt ambitiøs klub som FCM, der har økonomiske rammer, kun FCK overgår på spillerkøb, og som såmænd overstråler FCK’s i forhold til infrastrukturen omkring førsteholdet og ungdommen.

Hvilken karakter ville I give FC Midtjyllands sæson?

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

0 Votes

En omgang sølv med store udsving undervejs i Superliga-sæsonen og 1/16-finaler i Europa League er lige bestået.

I næste sæson vil kravene sandsynligvis være større, og sådan skal det være, når man som FCM har stor succes i så gode rammer, som toprivalerne er grønne af misundelse over, inden for realistisk rækkevidde.

Klubberne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.







LIVE

TransferLIVE: Afviste FCM – koster 52 mio.

Argentinsk træner kræver forbedringer

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri

FCK-spiller har revet skulderen af led

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Høj klasse – det var vidunderligt lavet!



LIVE

VM-LIVE: Stjerne sendt på bænken

Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte

Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen

Schweiz raser over “ødelæggende” udvisning

Sur Zorniger med opsang til Ejdum

Forhandler med Jannik Vestergaard

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM-flop i chokskifte

Stort millionbeløb: Her er prisen på FCM-transfer

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub

Afsløring: Hvidovre tæt på Filip Djukic

Erling Haaland føler sig forandret af VM-eventyr



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen

Historisk transfer – FC København tjener kassen

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

PSG meldes enig med Barca-profil

Åbner for flere Brøndby-salg

Tæt på aftale med Jürgen Klopp

‘Et kæmpestort skifte’

Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?

Afslører dialog: ‘Målet er Superligaen’

Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!

Vil købe Brøndby: Lover 7 ud af 10 mesterskaber

På vej til FC Midtjylland – her er prisen

Toptræner hylder FCK: ‘Måske kan jeg tage dertil’