Vanvittigt drama: FCK lever mod PSV

FCK smed en 3-1-føring og endte med at spille 4-4 med PSV i den første ottendedelsfinale i Conference League.



Efter at have siddet over i 16.-delsfinalerne i Conference League skulle FC København torsdag igen i aktion i fodboldeuropas tredjestørste turnering.

I Holland ventede PSV Eindhoven, der i august sendte FC Midtjylland ud af Champions League-kvalifikationen. Men FCK klarede sig i første omgang en smule bedre mod PSV end sin danske rival.

Efter en hæsblæsende og meget underholdende kamp endte det 4-4. Dermed er det altså helt åbent, inden de to hold mødes igen i Parken næste torsdag.

FCK startede fremragende på Phillips Stadion. Efter fem minutter sendte William Bøving bolden på stolpen, og få øjeblikke efter var det 19-årige stortalent igen i fokus.

Bøving prikkede bolden ind i feltet, hvor en anden teenager – 18-årige Isak Johannesson – opsnappede den, driblede forbi PSV’s målmand og lagde den i et tomt mål til 1-0.

Generelt var FCK overlegen, men hjemmeholdet smed en spand koldt vand i hovedet på Jess Thorup og co., da det nærmest ud af ingenting blev 1-1 efter 20 minutter.

På PSV’s første afslutning i kampen udlignede Cory Gakpo ved at sætte hovedet, på hvad der ellers lignede et skudforsøg fra distancen af Noni Madueke, så bolden røg i mål.

FCK svarede dog prompte igen, da Pep Biel efter en brøler i PSV-forsvaret køligt gjorde det til 2-1.

Herefter tog hjemmeholdet så teten, og FCK var presset. Men et par minutter før pausen blev det alligevel 3-1. Med skulderen vinklede Lukas Lerager et hjørnespark i mål.

PSV kom sulten ud fra pausen. Efter kun en håndfuld minutter blev der reduceret, da Ritsu Doan var vaks efter et hjørnespark og scorede til 2-3.

PSV nærmest belejrede FCK-feltet, og det begyndte at se svært ud for de danske gæster.

Med en halv time tilbage fik PSV et straffespark, men Kamil Grabara holdt med en redning liv i det danske holds sejrsdrøm. Den led dog endnu et knæk lidt senere. Corey Gakpo var igen på pletten, og så var der udlignet.

Alt tydede på, at hjemmeholdet ville overrumple FCK og bringe sig foran, men Pep Biel ville det anderledes.

Igen var spanieren skarp, da han fangede bolden efter en fejlaflevering i PSV-forsvaret og på imponerende vis gjorde det til 4-3.

Men målfesten var altså ikke slut. En frustreret Kamil Grabara blev efterladt som statist, da Eran Zahavi snittede et indlæg, der ellers ikke så ud til at blive farligt, i mål til 4-4 med små fem minutter tilbage af den ordinære spilletid.

Lige efter udligningen kom blot 17-årige Oscar Højlund på banen til sin førsteholdsdebut for FCK. Den purunge spiller fik i de døende sekunder en stor mulighed foran mål, men fik ikke ramt bolden ordentligt, så chancen løb ud i sandet.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Han forhandler med Liverpool

Gave til Dorgu fra fodboldstjerne?

Vil spare millioner: Vender Brøndby-stjerner hjem?

Udpegede ham som ny Brøndby-boss for to år siden

Transferrekord på vej – pengene skal vælte ind

‘Var bange for jeg ville sprænge hele min krop’

Legendesøn skifter til AGF – så lang er kontrakten

Bog: AGF-profiler stod bag Rösler-fyring



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Slår fast: ‘Det er en nobrainer, Brøndby!’

– Neestrup kan blive næste landstræner

Han vender hjem til FC København

Dansker i kæmpe skifte? ‘Det er fristende’



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Historisk finale! Han er verdens bedste

Nye ledere på landsholdet? ‘Mange gode bud’

Beijmo: ‘FCK var bedre på alle parametre’

Hylder stjerne: Personlighed som Skittles og vodka

Laudrup i chok: ‘Mener du det?’



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Jakob Poulsen væk fra AGF? Svarer på rygter

Superliga-stjerne inviteret med på landsholdet

Jesper Lindstrøm spøger i Brøndby

De er interesseret i Christian Eriksen

Kæmpetransfers i vente – smadrer FCM rekord? 

17 minutter for United – nu skal han til VM

SL-spiller i skifte? ‘Vil på landsholdet igen’

Roser PSG-stjerne: ‘Han er en gentleman’

Stage åbner op om transfer: ‘Planen er lagt’

AC Horsens er tilbage i Superligaen

Nu afgøres Jordan Larssons fremtid i FCK

Patrick Mortensen færdig i AGF



Opfordrer til fyring: Han er IKKE dygtig nok!

Tidl. SL-spiller på vej væk fra Thomasberg

Afsløring: Klar med kæmpebeløb for FCN-stjerne