Det kom som lidt af en bombe, da og ledelse med den engelske erhvervsmand Matthew Benhams indtog i klubben.
Matthew Benham har investeret op mod 60 millioner kroner i klubben og ejer dermed størstedelen af aktierne. Derfor har han også indsat en ny bestyrelsesformand i klubben i form af den London-baserede danske forfatter, foredragsholder og coach Rasmus Ankersen.
Blot 30-årige Ankersen har tidligere været en del af trænerstaben på FC Midtjyllands-talentakademi, men har i de senere år været en markant skikkelse i debatten om talentudvikling, hvor han blandt andet har skrevet bogen Guldminerne om udviklingen af nogle af verdens største sportstalenter. Det var også Ankersen, der gennem samtaler med Matthew Benham har fået englænderen ind i klubben.
Nu skal Rasmus Ankersen være bestyrelsesformand i FC Midtjylland, og efter flere år med uro og udskiftninger i FCM-ledelsen er der nu lagt op til stabilitet og ro, forsikrer han.
– Der har været mange klikedannelser i FC Midtjylland, og på nogen måder har der været en rådden kultur i klubben på ledelsesplan. Der har været ustabilitet, men vi tror på, at vi har de rigtige folk nu til at styre klubben. Vi er sikre på, at det her team kan flytte klubben til næste niveau. Jeg kan ikke garantere, at jeg også er formand om fem eller ti år. Det kan være, at Matthew bliver træt af mig og sparker mig ud på et tidspunkt, men jeg kan sige, at jeg har ambitioner med klubben, siger Rasmus Ankersen til tipsbladet.dk.
Han lægger dermed op til en kulturændring i FC Midtjylland, men han understreger, at klubben ikke er hans projekt alene.
– For mig handler det ikke om Rasmus Ankersen. Det handler om FC Midtjylland. Det er den kultur, jeg vil skabe. Jeg vil ikke se folk, der tager beslutninger, som er bedst for dem selv. Det skal være bedst for FC Midtjylland. Dem der skal tage de vigtige beslutninger i en klub, er dem der er der over tid. Det er meget vigtigt. Jeg kigger også på, hvor Midtjylland skal være om et år, men i mit hoved handler det også om, hvor FC Midtjylland skal være om ti eller 15 år. Det er de perspektiver, jeg har på det. Det er vigtigt, at organisationen begynder at tænke sådan, siger han.
FCM skal være fast del af top tre
Efter Matthew Benham og Rasmus Ankersens indtog i klubben, har der allerede været ambitiøse meldinger fra den midtjyske lejr. FC Midtjylland vil i tre europæiske gruppespil inden 2020, og derfor er det også Rasmus Ankersens ambition, at klubben skal være en fast del af top tre i Superligaen – også i den kommende sæson.
– Jeg vil være skuffet, hvis vi ikke bliver et top tre-hold allerede i den kommende sæson. Hvis vi skal kvalificere os til et europæisk gruppespil, skal vi jo i top tre, så det giver sig selv, at det er ambitionen, siger han og uddyber de europæiske målsætninger.
– FC Midtjylland har aldrig kvalificeret sig til et europæisk gruppespil før, så det er jo en stor og modig ambition, men vi tror, at det er muligt. Hvis man ikke går efter det, hvorfor så gøre det? Det er den tilgang, vi har til det.
– Det, der har været problemet i FC Midtjylland indtil nu, er, at klubben ikke har haft bunden i sin forretning til at tage de nødvendige risici. Hvis FC Midtjylland skal i et europæisk gruppespil, kræver det måske at købe tre nye spillere, men det er kun to kampe, der afgør, om det lykkes. Der kan ske mange ting, og selvom man har et bedre hold end modstanderen, kan man godt tabe over to kampe. Det kan sagtens være, at det mislykkes, men hvis det betyder, at man så er nødt til at dreje nøglen om, er det jo ikke ansvarligt at løbe den risiko. Nu har vi en investor, der er klar til at forbedre holdet, men også holder hånden under os og har en bund i forretningen. Det kan godt være, at det mislykkes i år eller næste år, men over ti år tror vi, at vi kommer til at lykkes lige så mange gange som vi mislykkes. Derfor ser vi det i et længere perspektiv, siger Rasmus Ankersen.
Flere profiler til FC Midtjylland
Han lægger dermed op til, at FC Midtjylland kommer til at købe flere spillere denne sommer, .
– Vi kommer til at forstærke os. Vi kommer måske til at sælge nogle spillere, men der er også nogle spillere, som vi ikke vil sælge. Jeg har en god tro på, at det hold, der løber på banen mod Brøndby den 20., vil være et bedre hold end det, der løb på banen mod SønderjyskE i sidste kamp i sidste sæson, fastslår han.
FC Midtjylland kommer således til at være aktiv på sommerens transfervindue, men det betyder ikke, at klubben holder op med at satse på egne talenter. Balancen mellem store transfers og talenter vil bestå, siger Rasmus Ankersen.
– FC Midtjyllands mission er stadig, at en stor del af klubben skal være akademiet. Sådan skal det forsat være. Vi har 70 procent af vores egenudviklede spillere i førsteholdstruppen – det regner vi også med at have i fremtiden. Gruppen af de andre spillere skal vi udvide og forbedre. Det arbejder vi på i transfervinduet. Vi kigger også efter spillere, der er lidt oversete, men som eksempelvis 21-årige også har et salgspotentiale, siger han.
Benham er ikke en ny Vincent Tan
En stor del af den sportslige udvikling kommer til at foregå i samarbejde med cheftræner Glen Riddersholm og sportsdirektør Claus Steinlein. De to FCM-ledere har tidligere arbejdet sammen med Rasmus Ankersen i både FCM- og DBU-regi, og bestyrelsesformanden ser frem til genforeningen.
– Da jeg anbefalede Matthew Benham at investere i FC Midtjylland, vidste jeg godt, at der er rigtig mange gode mennesker og dygtige folk i klubben, blandt andre de to. Jeg ville aldrig anbefale Matthew at investere i klubben, hvis ikke jeg troede, at der var et potentiale og et godt råstof allerede. Omvendt ville jeg heller aldrig finde en investor til FC Midtjylland, hvis jeg ikke var overbevist om, at den jeg fandt, ikke var en ny Vincent Tan, der ville lave om på logoer og trøjer og være uden for pædagogisk rækkevidde. Det skulle være en mand, der forstår fodbold og har nogle visioner om, hvordan man kan forbedre de ting, man gør i fodboldverdenen, og det er Matthew, siger Rasmus Ankersen.
Den nye FC Midtjylland-formand kommer fortsat til at have base i London, hvor han har boet i fem år, og han understreger, at den daglige ledelse af FC Midtjylland ligger trygt i hænderne på direktør Hans Krabbe og sportsdirektør Claus Steinlein. Ankersens primære opgave bliver således at være bindeled mellem Matthew Benham og den daglige ledelse i Herning.
LIVE
LIVE: ‘Han er ikke okay’
MEDIE
Vækker opsigt – Thomasberg bliver væk
Barcelona-avis fremhæver Martin Braithwaite
Riemer reagerer på stor landsholdschok
Zorniger med iskoldt svar inden FCK-brag
NYHEDER
Roser Frank: Vil gerne mødes med ham
TIPSBLADETS DOM
Den største genistreg i Superligaen?
FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag
MEDIE
Er det Dolbergs vilde millionløn?
OPTAKT
FC Midtjylland – AGF
EKSKLUSIVT
– Helt ærligt? Jeg ville væk fra FC Midtjylland
Fra FCK til Brøndby: Gået over al forventning
Tøfting revser: Han er HELT ved siden af sig selv
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
MEDIE
Ny storklub jagter Roony Bardghji
NYHEDER
Eriksen med nøglerolle i historisk kamp
INTERVIEW
Kæmpe Brøndby-transfer? Cooper med klart ønske
NYHEDER
Nedtur for Højlund og Napoli
TOPNYHED
Ringet op af Brøndby-træner
Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve
Kæmpestjerner reagerer på Brøndby-succes
INTERVIEW
Steve Cooper storroser stjerne
HELT VILDT
Stage-mirakel: ‘Kom nu, tag dig sammen’
Lukas Lerager fortryder slet ikke!
NYHEDER
– Ville være fuldstændig åndssvagt at sige!
EKSKLUSIVT
Ny Graulund med vild kamp: ‘Okay, vanvittigt!’
EKSKLUSIVT
Jacob Bruun Larsens gav ‘et ret stort pengebeløb’
Dansker har knap sovet: ‘Det er surrealistisk’
NYHEDER
Smider de det hele igen? Arsenal taber til City
12.000 i Parken: DBU accepterer underskud
OPTAKT
OB – Randers FC
Tilbage i PL – dansker spillede hovedrolle
‘Min tid i FC København var helt perfekt’
TOPNYHED
‘Har intet at sige i Brøndby – han er på vej ud!’
EKSKLUSIVT
Dansk profil fejlopereret: Infektionen løb bare ud
MEDIE
Superliga-klub får spændende navn til prøvetræning
Her spiller Lasse Schöne i dag
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens forhandler om stort talent
EKSKLUSIVT
Vil opsøge Superliga-træner: ‘Måske den dygtigste’
TOPNYHED
Unge FCK-talenter sender Vejle mod 1. Division
NYHEDER
FCN vinder brag om bronzemedaljer
NYHEDER
Stor dramatik: Liverpool slår Everton
TOPNYHED
Tøfting: Good on paper – shit on grass
NYHEDER
Superliga-helt: ‘Det er magisk’
NYHEDER
Kæmpe Silkeborg-kollaps
NYHEDER
Hvad sker der, Randers? Nedrykningen truer
HELT VILDT
Dansk komet i vildt inferno – gik fuldstændig amok
Chelsea-boss peger på ‘underliggende faktorer’
