FCM slår transferrekord: Kan gafle nye stjerner

FC Midtjyllands succes med at hente stærke, offensive profiler til klubben kan åbne dørene for flere profiler i fremtiden, håber cheftræner Thomas Thomasberg.



FC Midtjylland gik ikke afdæmpet og stille til opgaven, da man sidste sommer skulle plotte revanchen for syvendepladsen i Superligaen.

Da nærværende Tipsbladet-skribent opsummerede FC Midtjyllands 2023, spillede overskriften spøgefuldt på, at FCM havde købt sig tilbage til toppen.

Penge gør det naturligvis ikke alene, som sidste sæsons skuffende syvendeplads er vidne på.

Men når FC Midtjylland nu har en spritny frontkæde, hvor kun Aral Simsir går igen fra sidste sæson, og Cho Gue-sung, Dario Osorio, Ola Brynhildsen og de andre har scoret 26 mål på 17 Superliga-runder, er det også naivt ikke at erkende, at de 75 millioner betalt for de nye folk spiller en rolle, hvilket FCM-cheftræner Thomas Thomasberg da også gør i et stort interview med Tipsbladet.

– Selvfølgelig betyder det noget. Man har efter bedste evne prøvet at finde spillere, der passer ind, og jeg er sikker på, at FC Midtjylland gjorde sig lige så umage i forsøgene før sommeren 2023 på at finde de rette offensive folk, siger Thomas Thomasberg til Tipsbladet.

228861

– Det har så vist sig, at vi fik rigtig gode folk ind. Vi har måske også haft bedre økonomisk muligheder end nogensinde før til at kunne handle ind. Som I har skrevet, var det vores dyreste transfervindue nogensinde også på trods af salget af Gustav Isaksen.

Læs Dario Osorios reaktion på at være FC Midtjyllands og Superligaens dyreste teenager nogensinde

– Man skal have en tro på, at når man har flere penge til rådighed, er chancerne for at ramme rigtigt bedre. Jeg ved ikke, om vi skal kalde det visionært. Men vi kan i hvert fald konstatere, at klubben har været villig til at bruge penge, inden for rimelighedens grænser, på spillere, der kan gøre en forskel, siger Thomas Thomasberg.

FCM med vokseværk
Det er andet FCM, end det Thomas Thomasberg blev hentet til ved klubbens fødsel for 25 år siden som bærende spiller.

Gennem årene har FC Midtjylland flere gange været tæt på konkurs. Man har pantsat spillere til sponsorer og investorer med playersponsorater, sløjfet frokostordninger og spist spillere af med kebabruller efter kampe, og været tvunget til at sælge spillere i sidste øjeblik for at have til de næste måneders lønninger.

Nu sidder Thomas Thomasberg, tilbage i FC Midtjylland 14 år efter han blev fyret som cheftræner, på et kontor på et spritnyt træningsanlæg, der er Danmarks mest moderne, med Danmarks rigeste forretningsmand som klubejer og ultimativ boss.

Klubben har vundet tre mesterskaber og kan tillade sig at være skuffet over, at det seneste guld nu ligger 3½ år tilbage.

– Jeg fornemmer, at FC Midtjylland står et godt sted ude i Europa og i verden. Vi er ikke verdenskendte, men der er solgt gode spillere herfra, og det hjælper til med, at nye spillere finder os interessante og kan se sig selv i det, vi vil. Jeg håber, at historier som Franculinos, Chos gode start og Osorios lovende takter gør, at det næste gang er lidt lettere at åbne dørene ind til attraktive spillere.

228861

– Det gør det også lettere at fortælle historien, at vi har en bygning og lokaler som dem, vi har her på det nye træningsanlæg, end da vi boede ovre i hallen sammen med håndboldholdet, siger Thomas Thomasberg.

Midtjyderne tilbringer vinterpausen på førstepladsen og har indtil nu kun hentet et par unge spillere tilbage fra leje i Mafra.

FC Midtjyllands top har bedyret, at januar skal være et stille transfervindue, men der er alligevel rygter om interesse i at styrke holdet forud for de 15 afsluttende kampe i forsøget på at vinde det første mesterskab i fire år.







TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Bekræfter FCK-exit? ‘Der er noget under opsejling’

Forlader FCK: ‘Virker demotiveret og uengageret’

Født i Danmark – nu henter storklub ham

Bekymret for Superligaen: ‘Det er stukket helt af’

Lyngby kæmpede sig til pokalsejr

Superliga-klub har skuffet i 15 år

Afsløring: Græsk storklub køber Horsens-talent



LIVE

Superliga-LIVE: AGF bekræfter racistiske tilråb

Svensson med skadestatus: ‘Han bliver ikke klar’

Efter FCK-kritik: Speakman har ramt noget rigtigt

Barcelona med drømmescoringer i CL-sejr

Brøndby-flop åbner op om fremtiden



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Ville spille gratis – comebacktransfer ødelagt

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj

Vild stemning venter: ‘Det er Brøndby-‘light’

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

FC Midtjylland – FC Nordsjælland

Napoli – Arsenal

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Liverpool – Atletico Madrid

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Brøndby-boss afslører stor nedskæring

Bekræfter forhandlinger med Superliga-klub

Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!

Pres på? ‘Højlund kan blive meget bedre’

Scoringer i Prag

Her kan du se Napoli mod Arsenal

AGF-boss joker: Han bliver sat af igen

Silkeborg-fans indberettet for racisme

Superliga-tendens: ‘Det er ærgerligt’