Går viralt: FC Midtjylland-darling capo i Serie 4

FC Midtjyllands Adam Gabriel er ikke som alle andre fodboldspillere. Tirsdag aften gav han en håndfuld lokale drenge fra Hammerum IF en kæmpestor oplevelse.



Fodboldverdenen har et ry for at være poleret, låst og med en vis distance til de allerstørste profiler.

Men nogle spillere skiller sig ud fra mængden.

En af dem er FC Midtjyllands Adam Gabriel, der har bosat sig i Hammerum-Gjellerup et par kilometer øst for Herning, hvor han er blevet lidt af en lokal helt.

Tirsdag aften dukkede han nemlig op til Hammerum IF’s Serie 4-kamp, hvor han agerede capo for en gruppe fans, der også er ungdomsspillere i klubben.

– Jeg bliver glad i låget over, at børnene får sådan en oplevelse og fornemmelsen af at skabe en festlig ramme omkring en fodboldkamp, siger klubbens afgående formand, Bo Mortensen, til Tipsbladet.

Se den hjertevarme video herunder fra Hammerum IF’s Facebook-side:

Hammerum IF kvitterede med en 5-1-sejr.

Mads Albæk byder Adam Gabriel velkommen

Hammerum IF’s Serie 4-hold har i øvrigt den tidligere Superliga-profil og nuværende SC Weiche 08-midtbanespiller Mads Albæk ansat som sportslig konsulent – han bor i Gjellerup og pendler derfor til Flensborg for at træne og spille kamp.

Hans arbejde består blandt andet i at træne flere af foreningens hold, men tirsdag aften var det hans kollega Thomas Weis, der stod på sidelinjen.

Mads Albæk har til gengæld set videoen, som gør ham varm om hjertet.

– Det er en dag, de unge drenge kommer til at snakke om i meget, meget lang tid. Jeg er sikker på, at de også vil snakke om det nede i skolen de næste dage og vise videoer til vennerne. For dem er det en stor dag, og det betyder noget, når de her stjerner vælger at gøre sådan nogle ting og give noget af sig selv, siger han til Tipsbladet.

Mads Albæk er fortsat aktiv som fodboldspiller, men bruger også nogle timer om ugen i den lokale klub Hammerum IF. Foto: Alamy.

Udover at have bosat sig i byen, har Adam Gabriel også tidligere valgt at investere sin tid i den lokale klub Hammerum IF.

– Adam går op i nogle andre ting udenfor fodbolden, og han var også forbi som gæstetræner (en del af samarbejdsaftalen med FC Midtjylland, red.), hvor han blev halvanden time ekstra og spillede med de unge mennesker. Den oplevelse snakker de jo stadig om i dag, og jeg er sikker på, at han også får energi og glæde af at give noget af sig selv, selvom han er ansat og får sin løn af FC Midtjylland, siger Mads Albæk og tilføjer om fanscenen i Hammerum IF.

– De unge årgange står til vores hjemmekampe, og der er efterhånden en 15-20 stykker. Nogle står også med romerlys og bannere, så det er meget sjovt, siger den tidligere Randers– og Sønderjyske-spiller, der tager imod Adam Gabriel med åbne arme, skulle han finde på at lægge vejen forbi en anden gang.

– Vi prøver da at se, om vi kan gøre noget mere ud af det, hvis han har tid og lyst til at kigge forbi en gang imellem. Han er i hvert fald velkommen, afslutter Mads Albæk.

LÆS OGSÅ: FCM’er gik viralt: 99 procent positivt

Mads Albæk med de 216 Superliga-kampe på cv’et er efterhånden blevet 35 og har tidligere fortalt, at han regner med, denne sæson bliver hans sidste som aktiv – kontrakten med SC Weiche 08 udløber også næste sommer.






VM-LIVE: Drama – raser mod egne stjerner




LIVE

TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko