Aldrig tidligere i Superliga-æraen er sæsonen begyndt så sent, som det er tilfældet i år. Selv om efterårets gråvejr for længst har sænket sig over Danmark, kan der godt være masser af lyspunkter i horisonten.
Den kommende Superliga-sæson kommer med garanti til at byde på både dramaer, triumfer og fiaskoer. Herunder giver journalisterne på Tipsbladet og tipsbladet.dk syv bud på, hvad de glæder sig til at se, når Danmarks bedste fodboldrække vender tilbage.
Troels Bager Thøgersen, chefredaktør på Tipsbladet:
– Det har da været hyggeligt at have 14 hold i Superligaen, men jeg glæder mig til at se den skærpede konkurrence med 12 hold, for sportsligt har det givet lige så lidt mening med 14 hold, som jeg skrev om som chefredaktør allerede tilbage i 2015 og 2016. Udvidelsen gav ikke plads til flere talenter, som et af salgsargumenterne dengang var – den gav plads til flere udlændinge og flere ældre danske spillere, der spillede Superliga-fodbold i stedet for 1. divisions-fodbold.
– 9 af de 10 bedst placerede hold i Superligaen i 2015/16 spiller også i Superligaen i denne sæson og har ikke været ude af rækken, så udvidelsen har egentlig bare givet nogle flere af Danmarks mindre profklubber mulighed for at kalde sig Superliga-klub en overgang, mens ingen nye hold har etableret sig i toppen eller midten, ud over, med ekstremt god vilje, AC Horsens.
Læs også:Optakt: SønderjyskE – FC Midtjylland
Anders Dehn, journalist på tipsbladet.dk:
– Elitesport handler først og sidst om at vinde, så det er altid spændende at følge mesterskabskampen, men jeg vil alligevel påstå, at det er mere interessant i denne sæson, end det har været i årevis. FC København har ”kun” vundet tre af de seneste seks mesterskaber, FC Midtjylland har det samme og kommer fra en suveræn guldsæson.
– Derfor glæder jeg mig til at se, hvordan FCK svarer på FCM’s attentat på rollen som dominerende i Danmark. Hvis magtbalancen tipper, vil det være et brud med de seneste 10-15 års tendens i toppen af dansk fodbold: at FCK er dem, alle andre skal udfordre.
Ole Hoffskov, journalist på tipsbladet.dk:
– I en årrække har AC Horsens efter min bedste overbevisning præsteret markant over evne i forhold til spillertruppens niveau. Jeg tøver ikke med at give Bo Henriksen den største del af æren for, at det er gået langt over forventning. Han er en type, der deler vandene, men man kan ikke være uenig i, at han har lavet mirakler med AC Horsens.
– Nu er Bo Henriksen væk, og dermed skal AC Horsens på mange måder genopfinde sig selv – det sker tilmed i en sæson, hvor man har mindsket budgettet. Jonas Dal har overtaget posten som cheftræner, og jeg er meget spændt på at se, om Horsens kan blive ved med at bokse i en højere vægtklasse, end de har muskler til.
Kenneth Jensen, redaktør på tipsbladet.dk:
– For fire år siden troede jeg helt ærligt ikke på, at vi skulle få Pione Sisto at se i Superligaen igen. Jeg var på stadion i Aarhus tilbage i 2013 og så, hvordan han dengang bare 18 år gammel drev gæk med AGF-forsvaret i første spillerunde og scorede sit første Superliga-mål. Derfra blev han bare bedre og bedre, kulminerende med en imponerende indsats over to kampe mod Manchester United i Europa League-sekstendedelsfinale i 2016.
– Men tingene er gået galt for Sisto, og jeg er spændt på at se, om vi får en spilleglad Sisto at se, eller om han får svært ved at komme op ad det mørke hul, han er i. Jeg håber på det første. For det er den slags spillere, der kan afgøre noget på egen hånd, og det er den slags spillere, der er med til at gøre Superligaen lidt mindre leverpostej og lidt mere lækker.
Læs også:Optakt: Lyngby Boldklub – AaB
Torsten Kjems, nyhedschef på tipsbladet.dk:
– Jeg glæder mig til at følge AGF’s ”svære” sæson nummer to efter den fornemme tredjeplads i den seneste sæson. Kan David Nielsen fortsætte med at bevare og udbygge den massive tro og gejst, der i seneste sæson gennemsyrede hele truppen, lige meget hvor mange store profiler der sad ude med skader?
– Stærke kræfter som Bundu og Ankersen er væk, og Amini var egentlig også væk men er tilbage for resten af året. Nye kræfter som de to AaB’ere Patrick Olsen og Søren Tengstedt samt serbiske Milan Jevtovic skal løfte opgaver under et nu endnu større og reelt forventningspres.
– For endelig blev det til medaljer til AGF efter den voldsomt lange ørkenvandring, men Aarhus og fansene vil have mere – og regner med det i den nye sæson. Det er muligt, at målsætningen i første omgang lader sig nøje med en plads i top 6, men i en liga, hvor kun én oprykker er at finde blandt de nu bare 12 hold, må det forventes, at der bliver en voldsomt skarp konkurrence om de seks øverste pladser i grundspillet, der blot er 22 spillerunder.
Thomas Pyndt, journalist på Tipsbladet:
– Når Lucas Andersen er i form, findes der ikke nogen mere se-værdig fodboldspiller i Superligaen. I hver eneste kamp er der et par detaljer eller tre, hvor man tænker ”hvor kom det lige fra”, når fantasien og glæden ved legen med bolden løber af med aalborgenseren. Men desværre har Lucas Andersen også været alt for meget skadet i de to sæsoner, han har været tilbage i AaB, og selv om han brugte coronapausen på at forsøge at optimere alt omkring sin træning og sit liv uden for banen, så endte det alligevel galt, da han fik en fiber i baglåret – selvfølgelig da han forsøgte en hælaflevering – og måtte forlade pokalfinalen mod SønderjyskE i tårer.
– Det er nu mere end to måneder siden, og i den periode har Lucas Andersen søgt hjælp i udlandet, for han tilbragte tre dage i Stockholm med den svenske fysioterapeut Carl Askling, der tidligere har arbejdet med blandt andet Usain Bolt og den svenske OL-guldvinder i syvkamp Carolina Klüft. Og forhåbentlig har det givet den snart 26-årige Lucas Andersen de rigtige svar, for så vil jeg glæde mig til igen at forundres over hans fodboldfantasi.
Sebastian Stanbury, journalist på Tipsbladet:
– Da Kamil Wilczek spillede i Brøndby, var det værd at tage på stadion alene for at se ham. Han var ligaens bedste afslutter, og som tiden gik, udviklede han store kvaliteter som spilstation og i presset og pasningsspillet. Nu er han tilbage i ligaen som FCK-spiller, og jeg er hamrende nysgerrig efter at finde ud af, om han stadig er lige så god. Samtidig spiller han med i en masse andre historier, der skal fortælles i løbet af sæsonen.
– Wilczek skal afløse klubikonet Dame N’Doye, han bliver et vigtigt våben i FC Københavns kamp for at besejre FC Midtjylland, og så er der det lille faktum, at han er tidligere anfører i Brøndby, hvilket fansene i begge klubber har det vanskeligt med. Så der er nok at holde øje med og tale om, men mest af at alt glæder jeg mig til igen at se en klasseangriber spille fodbold i Superligaen.
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Stort Pione Sisto-interview: Mit hjerte valgte pludselig FC Midtjylland
Læs også:Dommerchef: VAR vil fungere bedre i Danmark end England
LIVE
TransferLIVE: Afviste FCM – koster 52 mio.
NYHEDER
FCK-spiller har revet skulderen af led
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
INTERVIEW
Sur Zorniger med opsang til Ejdum
INTERVIEW
Åbner for flere Brøndby-salg
TIPSBLADETS DOM
Høj klasse – det var vidunderligt lavet!
LIVE
VM-LIVE: Stjerne sendt på bænken
TOPNYHED
Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen
HELT VILDT
Historisk transfer – FC København tjener kassen
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub
AVIS
Forhandler med Jannik Vestergaard
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Stort millionbeløb: Her er prisen på FCM-transfer
AVIS
På vej til FC Midtjylland – her er prisen
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen
BIZART
Dansk raseri: Kastede støvle efter modspiller
EKSKLUSIVT
Afslører dialog: ‘Målet er Superligaen’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
MEDIE
PSG meldes enig med Barca-profil
TRANSFER
‘Et kæmpestort skifte’
OPTAKT
Norge – England
EKSKLUSIVT
Jubler over transfer: Tak, Brøndby!
Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’
MEDIE
Drama: Kæmpe Manchester United-transfer kollapset
MEDIE
Diant Ramaj forhandler om et skifte
NYHEDER
Tæt på aftale med Jürgen Klopp
Pressede på for FC København-exit
NYHEDER
Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
Toptræner hylder FCK: ‘Måske kan jeg tage dertil’
MEDIE
Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker
MEDIE
Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte
EKSKLUSIVT
