Johan Wiland overvejer FCK-fremtiden

FCK-keeper Johan Wiland har læst rygterne om Evians interesse og håber på en snarlig afklaring om sin fremtid. 



Når FC København er tilbage på træningsbanen efter endt sommerferie i næste uge, bliver det med Johan Wiland på grønsværen. Den svenske målmand blev skadet inden Sveriges landskampe i begyndelsen af juni, men er i bedring og forventer at blive klar.

Spørgsmålet er til gengæld, hvor længe FC København kan regne med at have Johan Wiland i sin trup. I lighed med keeperkollega Kim Christensen har svenskeren har kontraktudløb til vinter, og senest er der blevet meldt om interesse fra Frankrig, hvor Evian meldes interesseret. 

FC København har udtrykt ønske om at få en signatur på en kontraktforlængelse fra de sikre hænder fra Borås, men hovedpersonen selv ved endnu ikke, hvordan fremtiden ser ud. 

– Jeg ved det ikke. Jeg går selvfølgelig ud fra, at min agent taler med FCK. Der er snak frem og tilbage, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Vi må se, hvad der sker, når jeg kommer tilbage til Danmark. Transfervinduet åbner også snart, og så må vi se, siger Johan Wiland til tipsbladet.dk, der fanger målmanden i et tog på vej fra Stockholm vestpå som et led i transporten mod Danmark efter veloverstået ferie. 

Han skal være tilbage i København den 19. juni, hvor førsteholdet i FCK starter op med første træning før den kommende sæson, der byder på både Champions League og titelforsvar. Efterårets Champions League-kampe bliver formentlig med Wiland på mål, men hvad så derefter?Som nævnt udløber den nuværende kontrakt til december, og inden længe kan han forhandle frit med andre klubber. 

– Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Vi må vente og se, for jeg ved ikke meget endnu. Men jeg håber, der er en afklaring om kort tid. 

– Jeg har haft det fantastisk i FCK, og min kæreste og familie har det fint i København. Vi bor et fantastisk sted og har nogle gode naboer, så man føler sig næsten som hjemme. Det ville selvfølgelig være svært at sige farvel til, når man er kommet så tæt på både klubben og byen. Men vi må se. Hvis alt falder på plads, kan jeg måske godt blive i klubben, siger Wiland om en mulig forlængelse med FC København.

Trods masser af succes og et personlig hæder i form af Det Gyldne Bur-priser, virker det dog ikke nært forestående. For selvom han har det godt i København, kan der være andre muligheder, der frister. For eksempel i Frankrig, hvor Le Dauphine Libere senest har skrevet, at Evian er interesseret i at hente Johan Wiland til klubben. Svenskeren har hørt om de franske fristelser i klubben, der er glad for skandinaviske spillere, men tillægger det ikke så stor vægt. 

– Det var faktisk min bror, der læste det i en dansk eller svensk avis, som fortalte mig om historien. Så jeg har selvfølgelig læst det, men jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om det. Der bliver skrevet mange ting, og jeg tror bare, at det er snak indtil videre, siger Johan Wiland, der afviser at have hørt om konkret interesse fra hverken Evian eller andre klubber. 

– Jeg har sagt til min agent, at jeg ikke vil have noget at vide, hvis interessen ikke er konkret. Hvis der kommer noget, vil jeg gerne se på det, men indtil videre har der ikke været noget konkret, siger Wiland, inden han slutter snakken fra toget på de svenske jernbaner med den sætning, der har præget samtalen om de fremtidige klubovervejelser: 

– Vi må se, hvad der sker. 





Odds og spilforslag til Oviedo - Real Madrid LIVE

TransferLIVE: Stjerne klarer Chelsea-lægetjek

Nu taler Messi

AGF – Brøndby IF

AGF får drømmelodtrækning i Champions League

Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Kryptisk besked til Mileta Rajovic

Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb

Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud

Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Her er VM-turneringens hold

Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner

God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’

Viborg FF – OB



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Søgte råd hos tidligere FCK-stjerner

Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”

Imponeret af FCK: På Champions League-niveau

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

Sønderjyske – FC Midtjylland

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Han er VM’s bedste spiller

Skandaløse scener: Han er en skændsel!

Svensson giver status på Huescas

Medie: Clement Bischoff skifter til denne klub