Tidligere profil roser ny AGF-signing

Den tidligere AGF-spiller Jesper Juelsgård er spændt på at følge Tobias Bachs udvikling i den århusianske klub.



Transfervinduets start er forløbet stille og roligt i Superligaen, men et hold, der har været aktivt, er AGF. I fredags var Superligaens nummer fire på rov i FC Fredericia, hvor århusianerne hentede offensivspiller Tobias Bach i det, der var en rekordtransfer for 1. divisionsklubben.

Med det skifte fortsætter 20-årige Tobias Bachs imponerende optur.

For lidt over seks måneder siden spillede han således i VSK Aarhus i 3. division, men siden sommerskiftet til FC Fredericia udviklede han sig til en profil i 1. divisionsklubben. Nu skal han så prøve kræfter med Superligaen.

Noget, Jesper Juelsgård er spændt på at følge.

Den tidligere Superliga-profil kender nemlig både AGF, som han i en årrække spillede for, og Tobias Bach, som han spillede sammen med i FC Fredericia i efteråret.

– Det er en løbestærk spiller, som er meget angrebsivrig og god fysisk. Han er god på låget og ofrer sig 100 procent. Jeg vil helt sikkert følge med og se, hvad det kan blive til, fordi jeg synes, det er en spændende signing. Jeg glæder mig til at se, hvor det ender, siger Juelsgård til Tipsbladet og tilføjer:

– Selvfølgelig bliver det noget af en omvæltning. At gå fra VSK Aarhus i 3. division i sommer til nu at skulle konkurrere med og mod nogle af de bedste i landet. Det kræver helt sikkert sit, men jeg tror, at han vil gå til det med gåpåmod og tro på sig selv. Det håber jeg.

Tobias_Bach_1

Tobias Bach i AGF. Foto: AGF

På lidt over et halvt år er han gået fra 3. division til Superligaen. Hvilke skridt tog han i Fredericia?

– Han er blevet mere moden i form af kampe på et højere niveau, men han er stadig en ung spiller. Det er svært at sige, hvordan han har udviklet sig. Han har selvfølgelig fået scoret nogle mål og fået nogle gode lærepenge, men det er også gået hurtigt, og nu er det bare med at holde tungen lige i munden.

– Hvis han kommer til AGF med samme mentalitet, som da han kom fra VSK Aarhus til Fredericia, så kan det blive godt. Men han skal ikke bare tænke, at nu er han i AGF og “så er det det”. Han skal tro på noget mere og konkurrere på lige fod med sine holdkammerater, siger Juelsgård.

Ingen tanker om karrierestop
Mens Tobias Bach forlader FC Fredericia, har Jesper Juelsgård viet lidt mere af sin fremtid til 1. divisionsklubben. Han forlængede tidligere på ugen sin kontrakt med et år, så parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2025.

– Rent personligt og på det her tidspunkt i min karriere er det dejligt at få ro på det kontraktlige og ikke skulle gå ind til det næste halve år uden at vide, hvad der kommer til at ske, siger Jesper Juelsgård.

Og selvom han fylder 35 senere på måneden og har en lang og flot karriere bag sig, var der ikke overvejelser om at lægge støvlerne på hylden til sommer.

– Nej. Det seneste år i Fredericia har jeg følt, at jeg stadig har meget at give af. Jeg er fit, og kroppen har ikke mærket nogen ballast. Det har overhovedet ikke været i tankerne, slår forsvarsspilleren fast.

Jesper Juelsgård i aktion. Foto: Imago

I FC Fredericia er Jesper Juelsgård også fast mand i forsvaret, og han nyder i den grad at spille for 1. divisions nummer fem.

– Der er flere punkter, der gør FC Fredericia spændende. Det sjoveste er helt klart den måde, vi spiller fodbold på. Jeg mener, jeg har set en statistik med, at vi er det hold i 1. division, der har bolden mest, og det er den måde, jeg synes er sjovest.

– Så står det aldrig stille i Fredericia. Der sker altid noget – om det er spillere på vej ind eller ud. Man møder og får lært nye mennesker at kende.

– Og så er der også et drive til måske at rykke lidt ved klubbens status som subtophold i 1. division. Det kunne være sjovt. Der hjælper det, at vi har spillet så flot et 2023, som vi nu har, og vi går ind til et spændende halvår, hvor der venter nogle fede kampe. Selvfølgelig ser oprykning svær ud, men vi giver ikke op og tager hver kamp, som det kommer, slutter Jesper Juelsgård.

FC Fredericia er aktuelt nummer fem i 1. division med et point op til tredjepladsen, men hele 11 og 12 point op til AaB og Sønderjyske på anden- og førstepladsen, der giver direkte oprykning til Superligaen. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Usikker på Chido Obi-transfer

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Spændende melding

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Zorniger fremhæver transfervindue

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

De vil have Gaaei – her er prisen

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Holland – Marokko

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Tyskland – Paraguay

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp