Flere danske klubber går med tanker om at anlægge en kunstgræsbane, og flere klubber har en sådan bane at træne på, når det danske vejr ikke tillader, at spillerne kan spille på rigtig græs.
Og selv om det kan være en god og fin løsning for fodboldspillere, kan det omvendt en dårlig løsning for miljøet og endnu et fint argument for de, der fortrækker rigtig græs. Det viser en svensk undersøgelse.
Undersøgelsen viser, at kunstgræs er en af de største syndere i forhold til forurening af mikroplast i verdenshavene. Det er små plastikkugler i banen, der er den store synder - hvis kunstbanerne benytter plastikkugler. Plastikkugler, som løbende forsvinder fra en kunstgræsbane, så der derfor skal fyldes nye i.
- Der fyldes løbende nyt granulat i en kunstgræsbane, og fordi du løbende har brug for at fylde nyt i, har du nok også en idé om, hvor meget der forsvinder, siger Kerstin Magnussen, økotoksikolog ved det svenske miljøinstitut IVL, til Sveriges Radio.
Platik nedbrydes meget langsomt i naturen og giver store problemer for dyr i fødekæden.
Udover de små plastikkugler i kunstgræsbanerne, er dæk også en stor synder, viser undersøgelsen.
FC Nordsjælland spiller på en kunstgræsbane i Farum, mens også Si'lkeborg vil anlægge en kunstgræsbane på klubbens nye stadion, der står klar i 2017. FCN's bane benytter dog ikke plastgranulat og er derfor ikke miljøskadelig.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
