Målmand: Jeg græd, når OB tabte

Oliver Christensen har været OB-fan hele sit liv, og for målmanden er det kæmpe stort at repræsentere det fynske fodboldflagskib. Og så er han én af meget få fynboer, der har spillet en seniorkamp sammen med Christian Eriksen.



Når man er ung fodboldspiller på Fyn, drømmer man i første omgang om én ting – at spille på førsteholdet i OB.

For de fleste lykkes det ikke, men for de dygtigste gør det, og i forbindelse med Tipsbladets talenttjek af de 14 største klubber i Danmark, har vi kåret de 11 bedste fra OB’s talentafdeling.

I målet står Oliver Christensen, præcis som han gør på det nuværende OB-mandskab og på det danske U21-landshold – klik her og læs begrundelsen for OB-holdet samt kriterierne for udvælgelsen.

OB

“Gribben fra Kerteminde” kom til OB i ungdomsårene, og han har gode minder fra sin første tid hos det fynske fodboldflagskib.

– Vi havde det sjovt sammen. Når man spiller på ungdomsholdet, ved man godt, at det ikke er alle, der bliver professionelle, så der er hård konkurrence, men vi havde det sjovt og var gode kammerater uden for banen. Det var med til, at jeg hver dag glædede mig til at komme til træning, siger Oliver Christensen, der især uddeler roser til OB’s talentchef Tonny Hermansen:

– Efter han kom til klubben, er der ingen tvivl om, at man har taget et skridt i den rigtige retning. Det hænger også sammen med, at OB har investeret flere penge i det. Der er kommet flere trænere på fuldtid, der er indført morgentræninger og sådan nogle ting. Det var noget, jeg i hvert fald nød rigtig godt af, da jeg var i ungdomsafdelingen. 

– Jeg græd, når OB tabte
21-årige Oliver Christensen lægger ikke skjul på, at det at spille for OB er den første store drøm, der er gået i opfyldelse i hans professionelle liv.

Han er vokset op med OB, han har altid været OB-fan og ofte afhænger humøret af, hvordan det er gået de stribede om søndagen. Sådan var det engang. Sådan er det nu.

– OB betyder meget for fynboer, og det gør klubben også for mig. Jeg har holdt med OB, siden jeg var lille, og jeg har haft sæsonkort i rigtig mange år. Jeg han huske, at jeg nogle gange græd, når OB tabte. Nu står jeg selv på banen og kan gøre en forskel. Nogle gange græder jeg stadig. Jeg er en ret dårlig taber, lyder det fra U21-landsholdsmålmanden.

Han mener, at fremtiden ser lys ud i forhold til fynske talenter, så mange skal nok få deres OB-debut i de kommende år. Klubben er også forsvarende U19-mestre.

– Der er mange spændende, unge spillere i OB. Jeg oplever mange af dem, når de træner med førsteholdet, og jeg synes, det er fedt, når vi har unge spillere trænende med. Det gav mig meget, da jeg var ungdomsspiller, og jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på i et lille land som Danmark med relativt få indbyggere. Det er vigtigt, at de bedste unge spillere bliver udfordret på et højt niveau, siger Oliver Christensen.

OB

Eriksen kendte ikke “Gribben fra Kerteminde”
Når snakken falder på fynske fodboldspillere, er der ingen tvivl om, hvem der er den største stjerne. Christian Eriksen.

Inter-spilleren nåede aldrig at få debut for OB’s førstehold, men han har spillet ungdomsfodbold i Ådalen, hvor hans navn stadig står som noget helt særligt.

– Selvfølgelig bliver der talt meget om Eriksen. Jeg spillede ikke selv med ham i OB, man man hører jo mange historier om, at alle kunne se, han var noget specielt. Der er blandt andet historien om, at han var til prøvetræning i Chelsea, og da han havde været der en uge, anede de ikke, om han var højre- eller venstrebenet, fordi han var så god med begge ben, siger Oliver Christensen og tilføjer:

– Det er uden tvivl en stor motivation for unge spillere i OB at tænke på, at en så god spiller som Christian Eriksen har gået rundt på de samme gange. 

Oliver Christensen er én af få fynboer, der rent faktisk har spillet en seniorkamp sammen med Christian Eriksen. Da målmanden debuterede på det danske landshold i en venskabskamp mod Sverige sidste år, var Danmarks største fodboldnavn også blandt Kasper Hjulmands 11 startere.

De to fynboer fik sig en god sludder i landsholdslejren.

– Det var sjovt at spille med Eriksen. Vi talte lidt om OB, og han spurgte, hvor jeg er fra på Fyn. Det var jeg lidt skuffet over, at han ikke allerede vidste, men de skriver åbenbart ikke så meget om mig i de italienske aviser, slutter ”Gribben fra Kerteminde”. 

Tipsbladet har også talt med OB’s talentchef Tonny Hermansen om holdet og om fynboernes talentarbejde. Han kan fortælle nogle skønne anekdoter om blandt andre Christian Eriksen og Anders Lindegaard – læs mere her.





På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge




LIVE

TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil

Afslører: Makienok deltager i realityprogram

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara



LIVE

Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica

Her er German Onugkhas nye klub

Dansker talte med Højlund inden transfer

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen

Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?

Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Forstår frustration over langvarig Man City-sag

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF snydt for ny profil

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over