Som Awer Mabil husker det, var der kun én anden professionel fodboldspiller i verden med sydsudanesiske rødder, da han spillede i Australien. Det var Pione Sisto, der var godt i gang med at sætte ild til Superligaen.
Ham ville den jævnaldrende Mabil gerne spille med, og i sommeren 2015 fik han mulighed for netop det. FC Midtjylland købte ham fri af Adelaide United, og de to kantspillere med samme ophav blev forenet i Danmark.
Denne sommer vendte Sisto tilbage til sit hjemland og sin barndomsklub, hvor Mabil tog imod med åbne arme. For Sisto var ikke bare en medvirkende årsag til, at han valgte FCM i sin tid. Han var den primære årsag.
– Da jeg kom til Danmark, skrev jeg først og fremmest under med Midtjylland på grund af ham. Han var den anden professionelle spiller fra Sydsudan, og jeg tror, at det kun var ham og mig dengang. I hele verden. Nu er der mange flere. Så jeg ville gerne spille med ham. Midtjylland har selvfølgelig også en historie med unge spillere, så det spillede en stor rolle, men den største var, at Pione var her, fortæller Awer Mabil til tipsbladet.dk.
– Jeg talte ikke med ham før skiftet. Jeg kendte til ham, havde set højdepunkter og kendte hans historie, og hvor han kom fra. Det var nok for mig. Da jeg kom hertil, klikkede vi med det samme.
Læs også:FC Midtjylland-kant skal ingen vegne: Hvorfor skulle jeg skifte?
Sisto og Mabil nåede at få et år sammen i FC Midtjylland, før klubben solgte førstnævnte til Celta Vigo. Men selv om de delte omklædningsrum, delte de sjældent grønsvær. Kun otte minutter fik de sammen i den sæson.
– Måske kom jeg ind, og så gik han ud få minutter senere. Så vi startede aldrig inde sammen, for jeg spillede ikke i begyndelsen, husker Mabil.
Som en bror
Til gengæld fik deres venskab nyt liv i sommeren 2017, da Awer Mabil gik til Paços Ferreira på leje. Det tager kun en time og 40 minutter at køre fra byen til Vigo, og den tur kørte Sisto og Mabil mange gange.
– Da jeg kom hertil, lærte vi hinanden bedre at kende. Men vi blev virkelig tætte, da han kom til Spanien, og jeg var udlejet i Portugal. Vi boede en-to timer fra hinanden, så vi besøgte hinanden hver anden dag eller en-to gange i ugen, så derfor blev vores forhold så stærkt. Vi hjalp hinanden, og vi fortsætter med at hjælpe hinanden på det personlige plan, siger Mabil.
Derfor var han glad, da Pione Sisto skiftede hjem til FC Midtjylland for lidt over en måned siden.
– Vi har talt om i et år, at han måske ville komme tilbage. Da det endelig skete, var det en drøm for os begge at gå på banen sammen. Så vi vil bare nyde hinandens selskab. Sådan er det med alle, men ham og jeg har et personligt forhold, hvor han er som min bror, siger han.
– Jeg havde det på fornemmelsen. Han ville gerne tilbage, men der var andre ting, der skulle passe sammen, for at det kunne ske. Det er klubbernes anliggende. Men som jeg forstod ham, ville han tilbage og finde glæden igen. Han er en fantastisk spiller og en fantastisk person, og det er utroligt, hvor meget jeg har set ham vokse de tre seneste år.
Kunne skifte, men ville ikke
“Brødrene” Sisto og Mabil har allerede været på banen sammen i fem opgør i denne sæson, herunder fra start i den afgørende playoffkamp til Champions League mod Slavia Prag. Det kunne dog have udartet sig anderledes, hvis FC Midtjylland havde solgt Awer Mabil i sommer, sådan som Ekstra Bladet skrev, at klubben ville.
Han kunne da også have skiftet, hvis han ville. Men det ville han ikke.
Læs også:Stort interview med ny FCM-spiller: Der var ingen snak med OB
– Selvfølgelig kunne jeg skifte, og jeg havde mine muligheder, men jeg ved, at vi er ved at bygge noget ganske særligt her. Hvis jeg skiftede nu, vil jeg ikke sige, at jeg svigtede holdet, men jeg ville svigte det, vi alle har arbejdet for. Jeg ved, hvor særlig den her gruppe er, siger Mabil.
Selv hvis han var skiftet til en anden klub i Champions League, ville det ikke betyde lige så meget at opfylde drengedrømmen.
– Det er ret dumt. Jeg kan tage til et andet Champions League-hold, men det bliver ikke det samme. Det er mere tilfredsstillende at gøre det med folk, som man har kæmpet sammen med. Det vil ingen andre forstå. Det er en af grundene til, at jeg vil nyde det her med drengene, som jeg altid har arbejdet sammen med, og staben.
– Jeg har sagt før, at vi kunne komme i Champions League. Det er min drengedrøm, og jeg ville hjælpe Midtjylland med at skrive historie. Nu har vi gjort det, og vi skal bare blive ved med at skubbe på.
– En dag skal jeg væk, helt sikkert, men mit hjerte er her nu, og min lykke er her. Min bror er også lige kommet tilbage, så der er ingen hastværk for at komme væk, med mindre klubben sparker mig ud, siger Mabil og tilføjer med et grin:
– Men jeg har en kontrakt, så det kan de ikke.
Den kontrakt udløber i 2022. Brormand Sistos udløber to år senere.
Læs også:Optakt: FC Midtjylland – OB
Læs også:Dansker har trænet både Liverpool og FCM: Jeg holder med Liverpool
Læs også:Hilsner strømmer ind til Claus Steinlein: Mon ikke, at én af dem er fra FCK
LIVE
LIVE: AC Horsens nedlægger protest
TOPNYHED
Ajax-træner reagerer på Dolberg-bombe
NYHEDER
Ekspert: Det bestemmer du ikke, Eriksen
MEDIE
Stort flop i England – hent Elias Jelert
NYHEDER
Werge: Han kan erstatte Kent Nielsen
NYHEDER
Hård AGF-melding: ‘Det er virkelig alvorligt’
OPTAKT
Sønderjyske – Brøndby IF
Kæmpekøb retur til FC København?
NYHEDER
Helt vildt, Ramaj – ikke sket siden FCK
STORT INTERVIEW
Vild udvikling – dansk sensation scorer på stribe
TOPNYHED
Ekstrem spiller kan skifte til FC København
AVIS
Kasper Dolberg-bombe meldes på vej
TOPNYHED Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig
Husker FCK-tid: Grabara hjalp mig utrolig meget
HELT VILDT
Stig Inge Bjørnebye med mulig transferbombe?
MEDIE
Amir Richardson scorer kassen i FC København
OPTAKT
Viborg FF – FC Nordsjælland
OPTAKT
Silkeborg IF – Randers FC
OPTAKT
FC Fredericia – OB
EKSKLUSIVT Kærlighedserklæring – har fået Brøndby-tatovering
MEDIE
Et problem for Højlund? Han vender hjem til Napoli
City i FA Cup-finalen efter dramatisk afslutning
TOPNYHED
Afsløring: OB præsenterer meget snart ny spiller
Oddset styrtdykker
Svær tid: “Nu presser Randers mig ud”
TIPSBLADET SPECIAL
Opfordrer til stor Superliga-ændring
Bayern München laver vildt comeback
INTERVIEW
Superliga-boss: Vi skal sælge spillere til sommer
EKSKLUSIVT
Ekspert: Så mange penge kan Ajax få for Dolberg
NYHEDER
Bendtner med FCK-bombe: Afslører tilbud
EKSKLUSIVT
Han er færdig i Brøndby
FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag
TOPNYHED
Ståle Solbakken forsøgte FCK-bombe i sommer
Ståle Solbakken overvejede at sige op
