Magtspil i Norge: Derfor vil SL-klubberne bruge karantæneramte spillere

Sigurd Rosted fra Brøndby og Iver Fossum fra AaB er begge i spil til weekendens Superliga-kamp, selv om de faktisk er blevet bedt om at gå i karantæne frem til i næste uge.



Omar Elabdellaoui fra det norske landshold testede fredag positiv for Covid-19, og det har sendt hele Norges fodboldlandshold i karantæne frem til i næste uge. I stedet har man sendt et reservehold udelukkende bestående af spillere, der ikke spiller i Norge til dagligt, afsted til Østrig for at spille Nations League-landskamp i morgen.

Selv om spilerne er sendt i karantæne, har udlandsnordmændene fået lov til at rejse hjem til deres klubber, hvis de overholder gældende norske karantæneregler. Spillerne har sågar fået en seddel med hjem fra kommuneoverlægen, har den norske fodboldchef Lise Klaveness bekræftet over for norsk TV 2.

Men lige lidt lader det til at have hjulpet, for de tyske klubber har eksempelvis ikke i sinde at overholde norske karantæneregler i forbindelse med de spillere, der er vendt retur.

Og det har de danske heller ikke, kan tipsbladet.dk nu fortælle.

Der er i Danmark tale om to spillere. Sigurd Rosted og Iver Fossum er returneret fra Norge med besked om at overholde norske karantæneregler.

Læs også:Superligaens bedste: Brøndby-profil er ene mand i front

Begge er dog tilbage i træning i henholdsvis Brøndby og AaB og er derfor også i spil til weekendens Superliga.

– Sigurd træner med. Han er testet negativ og er derfor i spil til på søndag. Vi følger de protokoller, der gælder for Superligaen, og så følger vi de danske myndigheder, siger kommunikationschef i Brøndby Christian Schultz.

En lignende melding kommer altså fra Nordjylland. 

– Vi følger de danske regler og protokoller fra Divisionsforeningen. Iver er ansat og skal arbejde for os. Han er bosat her i Aalborg og har liv og arbejde her. Så han må følge de danske myndigheders anbefalinger, siger AaB’s sportschef, Inge André Olsen, og forklarer:

– Vi bestemmer – det er os, der træffer en afgørelse. Hvad de mener i Norge, kan jeg ikke bruge til så meget. Vi følger reglerne i det her land.

I Norge mener en advokat, at det kan være strafbart, hvis de udlandsprofessionelle nordmænd ikke overholder de norske karantæneregler.

Læs også:AaB må undvære fem til pokalkamp: Kan stadig stille et slagkraftigt hold

– De kan sandsynligvis straffes for falsk forklaring til den offentlige myndighed, hvis de ikke går i 10 dages karantæne i udlandet, skriver advokatet John Christian Elden blandt andet på Twitter. 

Tipsbladet.dk har forsøgt at få John Christian Elden til at uddybe sine tweets, men han er ikke vendt tilbage.

Inge André Olsen giver dog ikke meget for den norske advokats vurdering. 

– Elden er vældig glad for opmærksomheden i medierne. Vi betaler spillerne for, at de skal arbejde, og vi har meget strenge regler her i Danmark. Der er en god testprocedure. Vi beder blot spillerne om at passe deres arbejde. Men jeg forstår, at det er en svær situation for dem (spillerne), siger AaB-bossen og tilføjer:

– Det er blevet et politisk magtspil på et meget højt niveau i Norge. Fodboldforbundet og spillerne har det svært for tiden.

AaB får søndag besøg af FC Nordsjælland klokken 14.00, mens Brøndby IF gæster oprykkerne fra Vejle Boldklub 18.00 søndag. Både Rosted og Fossum ventes at være med fra start for deres klubber.

Læs også:Medie: Succestræner er et emne i AaB
Læs også:Tre Superliga-spillere udtaget til norsk nød-landshold: To kan få debut
Læs også:Italiensk klub følger skandinavisk fodbold: Leder efter billige løsninger






LIVE

TransferLIVE: Katastrofe for Viborg

Transferbombe i Manchester United

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 

De har spurgt på Gustav Isaksen

Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys 



LIVE

VM-LIVE: Messi fremhæver England

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

FC København-transfer bremses af denne årsag

17-årig som starter? ‘Super spændende’

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Jeg savner at være med på landsholdet’

Amir Richardson meldes tæt på skifte

Melder ud om Mbappé

Maxsø træner med i Brøndby

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

Frankrig – Spanien

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM

Senegal: Landstrænerens lønkrav kostede VM

Ny karrierevej? Zanka med i populært tv-show

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Afslører kæmpe VM-chok

Fraværende til træning – meldes tæt på klubskifte

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Så meget kræver Ajax for Gaaei

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan