Rædselsstatistik: Blæser FCM til angreb?

FC Midtjylland har det svært i Farum, men Glen Riddersholm forestiller sig, at FCM blæser til angreb.



Ti besøg i træk uden en sejr i Farum.

Med den rædsomme statistik møder FC Midtjylland søndag til udekamp mod FC Nordsjælland, og så endda med kravet om at vinde for at holde sig inde i mesterskabskampen, hvor AGF har teten før de to sidste runder.

Glen Riddersholm, der nu fungerer som ekspert på TV 2 Sport, ved, hvor svært det kan være at vinde i Farum.

Da han var træner i FCM fra 2011 til 2015, var holdet seks gange på besøg hos FCN, og det resulterede i fire nederlag og to uafgjorte. Og altså ikke en eneste sejr.

– Med Midtjylland vandt jeg aldrig i Farum, men så tog jeg til AGF, hvor vi vandt i Farum, og jeg var også tæt på med Sønderjyske. Det stred mod al sund fornuft, fordi min gruppe i Midtjylland var markant bedre.

– Nogle gange kan der være noget med match-up, og så kan statistikker være meget utaknemmelige og sætte sig mentalt i hovedet. Det skal man kunne se væk fra, for statistikker er grundlæggende til for at blive brudt, påpeger Glen Riddersholm.

Han minder om, at mange andre hold end FCM har det svært som udehold i Farum, og at FCM trods alt har fået uafgjort med hjem ved fire af de seneste syv besøg.

Søndag eftermiddag er en sejr påkrævet, hvis ikke AGF skal have serveret en guld-matchbold før aarhusianernes kamp på Brøndby Stadion søndag aften.

Ifølge Riddersholm er der to måder at angribe en kamp i Farum på.

– Man kan stille sig ned, overlade initiativet og gøre rummene små og spille på omstillinger.

– En anden strategi er at gå i højt pres og forsøge at fange Nordsjælland i det opbyggende spil med den risiko, at der kommer et enormt bagrum, hvis det lykkes dem at spille igennem presset. Og det vil de gøre i løbet af en kamp.

Han mener, at FCM-træner Mike Tullberg bør vælge den sidstnævnte model.

– Det er Midtjyllands kendetegn at lægge et højt pres og forsøge at kyse Nordsjælland fysisk. Og når man jagter en sejr, er initiativ vejen frem i stedet for være for passiv og for taktisk.

– Så det vil overraske mig, hvis Midtjylland ikke angriber kampen. Det er klubbens DNA, pointerer Riddersholm.

Han anerkender, at FCN kan spille forrygende fodbold på sit kunstgræs, men samtidig køber kan ikke præmissen om, at udehold har svært ved at begå sig på kunstgræs.

– Jeg kunne forstå snakken for mange år tilbage, men ikke nu. En spiller som Midtjyllands Aral Simsir er født og opvokset på kunstgræs, og det er der rigtigt mange, der er i dag. Nu har alle klubber kunstgræsbaner, som de træner på af og til.

– Så kan Nordsjælland have en fordel af at træne på det hver dag, men jeg mener ikke, at det er et argument i snakken om, at Midtjylland ikke har vundet i Farum længe, lyder det fra Riddersholm.

FCM vandt senest i Farum i juli 2020. Holdets nuværende træner, Mike Tullberg, debuterede som Midtjylland-træner i netop Farum, hvor midtjyderne var heldige med at slippe med et nederlag på 0-1.

Før kampen søndag klokken 14 har FCM to point op til AGF med to runder tilbage af mesterskabsspillet.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Argentina kan skifte ALLE 11

Supercomputer: Her er VM-finalen

De er enige med Mathias Jensen

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil

Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?

Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub

Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Forbereder bud på 970 mio.

Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki

Tunesien – Holland

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: FC København sælger Theo Sander

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Ny FCK-boss præsenteret – her er hans reaktion

Schweiz – Canada

Chokskifte på vej?



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

Afsløring: Jonathan Fischer skal sælges

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Skotland – Brasilien

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne

FC Barcelona køber VM-angriber

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

Ny bejler til dansk guldfugl

Åbner op for sommertransfer

Bosnien-Hercegovina – Qatar

FIFA-boss: Det handler ikke om penge!

Skylder FC København penge – straffes hårdt



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

Tjekkiet – Mexico