Frem til starten på forårssæsonen vil Tipsbladet vurdere flere ting i forbindelse med Superligaen. Her forsøger vi at forudsige, hvem der bliver mester, og hvem der må rykke ned.
Du kan også læse redaktionens forudsigelser om, hvem der bliver Superliga-topscorer og hvem, der bliver forårets skuffelse.
Hvem rykker ud af Superligaen?
Allan Olsen, ansvarshavende chefredaktør
Lyngby er fortabt og agerede også sådan i transfervinduet. Selvom AaB gik all in på mission redning i transfervindue, så er det ikke nok. De må tage en tur ned i den næstbedste række – og virkelig overvej, hvordan man bygger et af dansk fodbold flagskibe op igen.
Kenneth Jensen, redaktør
Jeg sagde Lyngby og AC Horsens inden sæsonen, så det holder jeg fast i. Sidstnævnte står naturligvis godt i forhold til AaB, da der er otte point mellem klubberne, og det er aldrig begge oprykkere, der rykker ud igen. Men AaB har styrket forsvaret og angrebet, så jeg tror på, at de kan igangsætte The Great Escape.
Ole Hoffskov, journalist
AaB hører jo for pokker ikke til i 1. division, men sæsonen står ikke til at redde. Erik Hamréns mandskab har for stort et efterslæb med sig, og de formår ikke at skrabe nok point sammen til at klare skærene. En sportslig katastrofe for AaB – det samme kan man ikke sige om Lyngby Boldklub, der følger med ned i den næstbedste række.
Victor Risager, journalist
Lyngby Boldklub og… AaB. Jeg har svært ved at se, at AaB skal hente syv-otte point på Brøndby IF, AC Horsens eller AGF. Jeg tror egentlig, at foråret bliver udmærket for AaB, der har oprustet i januar, men der er for langt op, og holdene, der skal indhentes, ser solide ud.
Mikkel Fuhr, journalist
Det er ganske åbenlyst, at den ene nedrykker er givet i Lyngby BK. De kommunikerer en fortsat tro på, at det kan lade sig gøre, men sammen med AaB må de tage turen ned i 1. division.
Lasse Claes, journalist
Lyngby og AC Horsens. Førstnævnte giver sig selv i min verden, når vi tænker på deres niveau i efteråret og det faktum, at de har solgt flere profiler i vinterens transfervindue. Sidstnævnte skyldes, at AaB redder sig endnu en sæson i Superligaen.
Jacob Quvang, journalist
Lyngby har kastet håndklædet i ringen, så dem behøver vi ikke bruge mere tid og plads på. Jeg kommer til at skuffe en del nordjyder, men mit gæt er, at AaB tager den sidste plads. Selv om man efter min mening har købt smart ind og styrket sig gevaldigt i januar, så er efterslæbet fra et mildest talt elendigt efterår simpelthen for stort. Mit gæt er, at man skal indhente AC Horsens i nedrykningskampen, men der er otte point op, og Horsens skal nok skrabe point sammen. Derfor skal AaB ramme en stime på mange sejre i træk, og det virker bare usandsynligt – selv om man har hentet nogle af de gamle stjerner hjem.
Lars Gram-Hanssen, journalist
Lyngby siger sig selv, og jeg tror ikke, at AaB kan hente otte point på AC Horsens, der leverede et stabilt niveau i efteråret. Jeg forventer heller ikke, at Brøndby kommer i fare, selvom de ligger nummer 10 nu.
Hvem vinder Superligaen?
Allan Olsen, ansvarshavende chefredaktør
Forspringet er for stort, så FC Nordsjælland kører den hjem fra spids. Også selvom holdet må være svækket af Andreas Schjelderups afgang. FCK er bare ikke dér, hvor de kører alle hold over.
Kenneth Jensen, redaktør
FC Nordsjælland. Det er et stort forspring, de har. Otte point er FCK efter. Så selv om jeg nok synes, det er lidt vovet at skifte cheftræner på nuværende tidspunkt, er det også så veldrevet en klub, at FCN har kvaliteten og bredden til at vinde. Marcondes er en fin og rutineret spiller, Faghir er ved at være klar igen, og så har man styrket midtbanen med en spændende spiller i Zidan Sertdemir.
Man skal dog ikke undervurdere Viborg FF, så jeg vil gerne lige føre til protokol, at jeg har nævnt dem som en dark, dark horse.
Ole Hoffskov, journalist
FC Nordsjælland forsvarer førstepladsen og vinder guldet. Farum-klubben har skiftet cheftræner, og topscorer Andreas Schjelderup er væk, så en masse spørgsmålstegn klæber sig til Superligaens tophold, men de skal nok klare den. FC Nordsjællands andet mesterskab i historien venter forude.
Victor Risager, journalist
FC København. Jeg tror, at FCN taber puster, og at FCK har fundet formlen under Jacob Neestrup og kommer buldrende.
Mikkel Fuhr, journalist
Man har skiftet træner, man har solgt sin topscorer, men alligevel ligner FC Nordsjælland det bedste bud på en guldvinder. Jeg tror ikke, at trænerskiftet kommer til at have nogen nævneværdig indflydelse på spillet på banen, og med otte point at give af ned til FCK, som jeg anser for at være deres værste konkurrenter, så peger jeg på FC Nordsjælland.
Lasse Claes, journalist
Mit bud er FC København, selvom der er otte point op til FC Nordsjælland. Jeg tror, at hovedstadsklubben er de eneste, som kan sætte en stime sammen af mange sejre i træk. Derfor fanger de konkurrenterne fra Sjælland.
Jacob Quvang, journalist
Jeg tror, at FC Nordsjælland står distancen. Selv om Viborg kun har tre point op, tvivler jeg på, at de står distancen. Det efterlader FC København som den nærmeste konkurrent, og her tror jeg simpelthen, at otte point er for stort et forspring. Selv om FC Nordsjælland har sagt farvel til Andreas Schjelderup, kan jeg ikke ligefrem se profiler som Mads Bidstrup, Adamo Nagalo og Ernest Nuamah blive dårligere – snarere tværtimod. Derfor skal de nok skrabe rigeligt point sammen til at gå hele vejen.
Lars Gram-Hanssen, journalist
Vi så en meget jævnbyrdig Superliga i efteråret, og jeg forventer en tæt mesterskabskamp, idet jeg regner med at se et langt mere stabilt FC København-hold med Jacob Neestrup ved roret. FC Nordsjælland har sagt farvel til cheftræneren og holdets bedste spiller, og selvom otte point er et solidt forspring, så kan afstanden hurtigt rykke sig i slutspillet. Viborg er bestemt også en mulighed, men jeg tror, at FC København løber med guldet igen, også fordi hovedstadsklubben i modsætning til i efteråret ikke længere har Champions League-kampe at forholde sig til.
LIVE
TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
OPTAKT
Brasilien – Japan
MEDIE
Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
OPTAKT
Holland – Marokko
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen